Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
Konstabel Steffen Bloch Larsen mindet i de danske lejre. 
De danske soldater samledes lørdag aften for at mindes deres faldne kammerat.
20-09-2009 kl. 17:41

Minerne var alvorlige, og der lød spredte snøft, da de danske soldater i MOB Price lørdag aften samledes til mindehøjtidelighed. Med levende lys og til tonerne af The Last Post på trompet mindedes de deres faldne ven og kollega, som tidligere på dagen blev skudt under en patrulje i Helmand-provinsen.

- De seneste dage har vi fornemmet, at nogen højere oppe har holdt hånden over os. Sådan var det ikke i dag. I dag sætter vi vores lid til, at nogen holder hånden under os i denne svære situation, lød det i feltpræsten, Lars Boms tale til soldaterne.

Fra Den Danske Kampgruppes næstkommanderende, oberstløjtnant Michael Engholm, blev der uddelt ros til soldaterne for deres professionelle måde at løse opgaverne på gennem den seneste tid.

- Det er vigtigt at vi fortsætter det gode arbejde, så dette tab ikke har været forgæves, understregede Michael Engholm.

Også i de øvrige danske lejre vil der de kommende dage blive afholdt mindehøjtidelighed for den faldne soldat.

Æret være hans minde

Minde samling

Minde samling

Se billeder fra mindehøjtidelighed fra Camp Bastion, Camp Price og Camp Armadillo