Opstilling af I. og II. Livgarde Bataljon på Frederik d. III's plads i Høvelte.

Ved mindehøjtideligheden på Garderkasernen sagde Oberstløjtnant Poul Holck, Chef for 1. Livgardebataljon, bl.a. følgende: 

”I går sen eftermiddag fik vi det forfærdelige budskab, at en af vores kollegaer i 5. kompagni i Afghanistans Helmand provins var blevet dræbt i kamp med Taliban.

Den dræbte er konstabel Anders Bjørn Storgaard.

Derudover er der en garder som er blevet såret i benet. Han er efter omstændighederne ved godt mod, og har været i kontakt med sine pårørende.
Hændelsen skete i forbindelse med en patrulje i Green Zone, hvor delingen blev beskudt af Taliban med håndvåben samt indirekte ild, formentlig fra panserværnsvåben og/eller morterer. Delingen får besvaret ilden, herunder under støtte fra kampvogne, artilleri og kamphelikoptere, og Taliban trækker sig fra området.

Under disse kampe bliver Anders Bjørn Storgaard ramt, og selvom to Gardere straks yder førstehjælp står det desværre hurtigt klart, at han ikke er til at redde.

Det er en ubærlig situation for familien og pårørende til Anders, og det er samtidigt en svær og krævende tid for styrken, der er indsat i Helmand. De skal fortsat løse opgaven trods endnu et tab – og samtidigt også set i lyset af de for kun en uge siden mistede to mand – Kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt og Seniorsergent Sonny Kappel Jakobsen som begraves hhv. i dag og i morgen.

Vi er mange her som netop er kommet hjem fra Afghanistan, hvor vi mistede 5 af vores kammerater, og der står også mange her, som på kort eller lidt længere sigt også skal til Afghanistan. Det er en meget hård og krævende opgave, og vi må fortsat stå sammen for at kunne løfte denne.

Vi må stå sammen om støtte til familien og pårørende, om den udsendte styrke og om jer, der snart skal af sted”.



Oberstløjtnant P. L. Holck holder mindetalen.

”Ord kan synes fattige i dag, men jeg vil nu læse et vers fra ”Altid frejdig når du går”.

Kæmp for alt hvad du har kært
Dø om så det gælder
Da er livet ej så svært
Døden ikke heller
….
Jeg vil nu rette styrken og vi vil holde et minuts stilhed.

Æret være Anders Bjørn Storgaard minde”.