14-01-2011 - kl. 12:20
Konstabel Samuel Enig, der faldt i Afghanistan den 9. januar, modtages af hæren på Flyvestation Karup søndag den 16. januar klokken 12, hvor der vil blive afholdt en mindehøjtidelighed.
Til stede vil være de nærmeste pårørende og familie, venner og kolleger samt chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agne Rokos, og chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Lasse Harkjær.
Der er militær begravelse onsdag den 19. januar klokken 11 fra Nørremark Kirke i Vejle med efterfølgende jordfæstelse på Nordre Kirkegård.