Ved flytransporter til Afghanistan er der mange ting, vi ikke er herrer over. Vi bestemmer ikke over fjenden, vejret, og nedbrud på flyet. Vi er afhængige af, at flybesætningerne skal overholde deres hviletidsbestemmelser, og om bestemte lande vil tillade overflyvning af deres områder. Endelig er vi afhængige af, om vi kan finde de reservedele, som flyet evt. mangler, samt at vi kan få plads i luftrummet over Afghanistan og de øvrige lande vi flyver over.

Danish Air Transport, eller DAT i forkortet form, er det flyselskab, som Forsvaret anvender igennem kontrakten med LARK. Det har fløjet personel til og fra Afghanistan i næsten tre et halvt år. Den kontrakt, som det danske forsvar har med LARK, svarer til den kontrakt de øvrige nordiske lande har med deres flyselskaber. Kontrakten med LARK drejer sig om lufttransport og indbefatter anvendelse af én maskine – eller et flyregistreringsnummer, som det hedder. Det er det flyregistreringsnummer, der skal stå på ansøgningsskemaet, når der skal søges om diplomatisk overflyvningstilladelse over landene.

Der er ingen, der sidder på pengepungen
LARK har dog været praktiske. Selv om forsvaret kun har kontrakt om et fly, har man søgt om overflyvningstilladelser for det andet MD 83 fly som DAT har i sin flåde. Det andet fly er i disse dage indchartret til en anden kunde, som skal flyve feriegæster fra Billund til Grækenland. Problemet er, at der ikke er nogen som helst ledige fly i Nordeuropa, som DAT kan chartre til feriegæsterne, så de kan bruge deres eget fly til forsvaret. Noget som er nødvendigt på grund af overflyvningstilladelser.

Diplomatiske overflyvningstilladelser er et helt kapitel for sig selv. Havde det været alt andet end soldater, der skulle til og fra Afghanistan, ville det tage mellem 24 og 48 timer, at ansøge om tilladelserne. Men – når det drejer sig om soldater, er der lande, der af storpolitiske årsager, er meget tilbageholdende. Her tager det mellem to og fire uger at få en ny tilladelse.

Der er altså ingen der sidder på pengepungen i den aktuelle sag. Besværlighederne med at få de danske soldater hjem drejer sig om et tomt flymarked, udløb af diplomatiske overflyvningstilladelser, og et fly, der er gået i stykker. Og hvad er det så for noget?

Når man skal vælge et fly, drejer det sig ikke bare om at få et nyt fly. Det drejer sig om at få et sikkert og stabilt fly. MD 83, som er den flytype forsvaret har lejet hos DAT, er ”et ekstremt stabilt fly. Det er simpelthen et fantastisk godt fly”, fortæller direktør for DAT Jesper Rungholm. Der selv er kaptajn og jævnligt flyver på Afghanistan. ”I de 3½ år vi har haft flyet, er det første gang, der har været en længerevarende forsinkelse på grund af tekniske problemer. Det tekniske problem, der er på vores fly betyder, at det ikke kan flyve uden videre. Det er en central enhed i cockpittet, der er brudt ned.. Det uheldige er, at fejlen først kan lokaliseres, når flyet er i luften! Der bliver i øjeblikket arbejdet intenst på at finde fejlen, og foretage en testflyvning”, uddyber Jesper Rungholm.

”LARK/DAT har ved flere lejligheder hjulpet de øvrige nordiske lande, når de stod i lignende situationer, selv om de anvender nyere flytyper som f. eks. Boing 737 eller Airbus. Faktisk har de flytyper haft flere problemer, end LARK/DAT har haft med MD 83”, afslutter Jesper Rungholm.

Når ting kan gå galt, så går de galt
Ofte drejer forsinkelserne sig om par timer, men nogle gange kan det strandede fly først komme af sted efter 24 eller 48 timer, og i den periode knokler vores medarbejdere både ved DANILOG på Vordingborg Kaserne, LARK/Danish Air Transport, Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando i Karup, og personellet ved Det Nationale Støtte Element i Camp Bastion med at få alle aftaler på plads. Desuden står terminalofficeren ansigt til ansigt med alle de rejsende, og skal forklare dem, at flyet ikke kan komme af sted, og at der bliver arbejdet på en plan. De allerfleste tager det pænt.

Alle ved jo udmærket godt, at de der skal hjem – enten ved en rotation eller på leave, ikke har lyst til at blive dernede alt for længe. De vil bare hjem! Det lægger et stort pres på alle for at få løst opgaven, så flyet kan komme i luften. Mange af dem, der arbejder med de opgaver, har jo selv prøvet turen, og de ved udmærket godt, at hverken Camp Bastion eller Trabzon i Tyrkiet er verdens mest spændende steder. Og slet ikke at vente i, når man ikke rigtig ved, hvor længe ventetiden varer, og når man nu bare gerne vil hjem.

Nu skal JEG hjem!
En særlig psykologi opstår ofte hos rejsende, når de bliver udsat for ”uforståelige” forsinkelser. Så bliver man pludselig eksperter i logistik og rejseplanlægning – jeg ved det for jeg har selv prøvet det. Som selvophøjet ekspert kan man nu se alle de åbenbare løsninger, der fyger rundt om en, og man undrer sig over, at de ansvarlige ikke har set de enkle løsninger, der er for at få MIG hjem.

Lige så snart vi har en plan klar, bliver den offentliggjort både via sms service, og med en nyhed på DANILOG hjemmeside, hvortil der bliver linket både fra HOK hjemmeside og fra Soldaterportalen. På den måde informerer vi på et medie, så der ikke bliver rygtedannelse på andre medier.

Fra planen er offentliggjort, venter vi alle med spænding på, om planen så faktisk også holder. Vejret, flyet, eller besætningen – de kan jo blive syge, hvilket er sket et par gange. Alle holder vejret, når flyet tager af sted, og alle ånder lettet op, når det lander i enten på Flyvestation Karup eller i Roskilde Lufthavn. Så kigger vi indforstået på hinanden, og nikker – det gik godt igen!

I langt de fleste tilfælde arbejder både vejr, fjender, lande, besætninger, fly, og alle de andre ting med os. Folk kommer af sted til tiden og de kommer hjem til tiden. I øjeblikket er rotationen i gang for at få ISAF hold 13 hjem og ISAF hold 14 ud.

Næste gang der skal planlægges flytransport i større stil er leaveperioden i slutningen af oktober. Forberedelserne er i gang, og som sædvanlig håber vi på at få medvind, et godt fly, friske besætninger, og medgørlige lande.

Kilde: DANILOG