15-01-2008 - kl. 09:24
Tirsdag den 8. januar 2008 skiftede Danske Division chef ved en parade på Haderslev Kaserne. Generalmajor Peter Kühnel tiltræder stillingen som chef for operationsstaben ved Forsvarskommandoen. I stedet indsatte Chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Poul Kiærskou ved paraden generalmajor Niels Henrik Bundsgaard som chef for divisionen.

Storebæltsbroens pyloner var sløret af det mindre gode paradevejr.
En af Vagtkompagniets kernekompetencer er parader, så derfor hjalp kompagnichefen, major Johnnie Korsholm Andersen, og næstkommanderende, premierløjtnant Rune Ahle Rømer, i løbet af efteråret 2007 divisionen med at tilrette planen for gennemførelsen af paraden.

Aftrædende chef for Danske Division overdrager kommandoen til Chefen for Hærens Operative Kommando.
På selve dagen hjalp næstkommanderende ved Vagtkompagniet til som rådgiver på Haderslev Kaserne. Inden gennemførelsen af selve paraden var der naturligvis en indøvelse. Til denne blev bl.a. fanemarchen og inspektionen tilrettet, således paraden, på trods af vejret, fremstod rigtig flot.

Chefen for Hærens Operative Kommando overdrager kommandoen over Danske Division til generalmajor Niels Henrik Bundsgaard.
Med til paraden var repræsentanter fra alle divisionens troppeenheder, herunder 1. og 2. Brigade samt Iron Wolf Brigade (Lithauen).