(oversat af PIC LOYAL MARINER 05.
Kilde: NATO-website)
En central del af NATO’s omlægning
NATO Reaktionsstyrken (NATO Response Force: NRF) er en sammenhængende, fleksibel værnsfælles, multinational styrke som råder over avanceret teknologi og ikke mindst er på højt beredskab.
Styrken vil blive skræddersyet til en given operation og kan flyttes derhen, hvor den behøves. Den vil ikke være en permanent eller stående styrke. NRF vil selv kunne gennemføre visse opgaver eller indgå som en del af en større styrke og derved bidrage til alle Alliancens forskellige former for militære operationer. NRF kan klare sig selv i op til en måned og i længere tid, hvis den får nye forsyninger. Styrkens nøjagtige størrelse og sammensætning studeres netop nu og vil blive nærmere defineret og justeret helt frem til at styrken når sin fulde operative kapacitet.
NRF bliver sammensat af nationale styrkebidrag som gennemgår træning og certificering som én samlet styrke efterfulgt af en operationel ”stand by”-periode på seks måneder. NRF dannes af Allied Command Operations (ACO) med udgangspunkt i styrkeetablerings-konferencer. ACO er ansvarlig for certificeringen af styrkerne samt hovedkvarter. Allied Command Transformation (ACT) udvikler kravene til fremtidige kapaciteter og skal løbende videreudvikle NRF konceptet baseret på fælles erfaringer.
NRF vil også være en væsentlig katalysator for at fokuseringen på og forbedringen af Alliancens militære kapaciteter. Dette sker i snævert samarbejde med de nationale og multinationale elementer i ”Prague Capabilities Commitment” samt NATO’s overordnede planlægning af styrker. NRF vil derfor være et væsentligt element i planerne for omlægningen af Alliancen. Yderligere ser alle Alliancens medlemmer NRF og den Europæiske Unions ”Headline Goal Force” som fuldt ud kompatible og initiativer der styrker hinanden.
Hvilke opgaver?
I praksis skal NRF fokusere på de opgaver, der kræver evnen til at reagere hurtigt med de bedste styrker. Disse opgaver kan omfatte:
Demonstration af styrke og solidaritet for at afskrække en eventuel aggressor.
Udsendelse som en selvstændig styrke til operationer enten baseret på Artikel 5 (fælles forsvar) eller ej (fx krisestyring, stabilisering).
Udsendelse som en styrke, der skal være spydspids for en større styrke.
NRF oprindelse og tidsramme
I september 2002 fremsatte USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, et forslag om at skabe en hurtig NATO reaktionsstyrke. To måneder senere, ved topmødet i Prag i november 2002, blev NATO Reaktionsstyrke initiativet annonceret. Samtidig blev en række andre større initiativer til militær omlægning – Prague Capabilities Commitment og den grundlæggende revision af NATO’s militære kommandostruktur initieret. I juni 2003 blev konceptet godkendt af NATO’s forsvarsministre i Bruxelles.
En styrke på 9.500 mand blev formeret 15. oktober 2003, mindre end et år efter annonceringen af dens oprettelse.
Ved et uformelt møde af NATO’s forsvarsministre i Poiana Brasov i Rumænien 13. oktober 2004 annoncerede NATO’s generalsekretær og den øverste militære chef i Europa (Supreme Allied Commander Europe) formelt, at NRF havde nået sin startstørrelse på 17.000 mand og var klar til at påtage sig alle former for opgaver.
Styrken vil nå fuld operativ kapacitet med en størrelse på omkring 21.000 mand i oktober 2006.