Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Uden mad og drikke … 
Frokosten tilberedes i kabyssen
Et gammelt ord siger, at ”Uden mad og drikke, duer helten ikke”.
Det gælder også for os ombord på PETER TORDENSKIOLD.
18-04-2005 - kl. 12:22

Heldigvis har vi F-DIV, som sørger for, at alle ombord bliver ved med at kunne udfylde både deres post og deres uniformsstørrelse.
Hver eneste dag sørger de for, at hele besætningen kan skaffe (sådan hedder det at spise, når man er til søs med flådens skibe) både morgen, middag og aften. For dem, der aftræder vagten ved midnat, er der også mulighed for at få et måltid midt om natten, inden de går på køjen til et velfortjent hvil.

Vi har tre kokke og en bager, som sørger for tilberedningen; og så sørger messegasterne for at maden kommer frem til de tre messer ombord for de menige, sergenterne og officererne.

Der skal en hel del råvarer til for at holde en besætning på næsten 100 mand på kost. Hver dag bruges 5 – 6 kg kaffe, 15 – 20 kg kød og omkring 30 kg kartofler. Der bages alt i alt omkring 30 kg brød af forskellig slags hver dag.

Som bekendt findes der ikke en lille købmand henne om hjørnet, når man er til søs. Alt skal være bragt ombord på forhånd, så det er vigtigt, at der provianteres rigtigt og fornuftigt.

F-DIV’s arbejde er med til at holde humøret oppe, og det bærer også frugt: i nat var det os, der fik ram på ubåden!