26-04-2005 - kl. 17:05
Tekst og foto: Orlogskaptajn Ingemar Elofsson, Försvarsmakten
STØREN indgår i den gruppe der ledes af chefen på den svenske TROSSÖ. STØREN er udstyret med minerydningsgrej, der med en enkelt undtagelse er stort set magen til udstyret i den svenske LANDSORT-klasse.
STØREN har nemlig et ubemandet, fjernstyret minrydningsfartøj kaldet en drone. STØREN tilhører FLYVEFISKEN-klassen, hvilket indebærer at den ved hjælp af kontainer-moduler kan udrustes til at være i forskellige roller, f.eks. minerydningsrolle, kamprolle og farvandsovervågningsrolle.
På STØREN findes en sonar monteret på skroget og et undervandsfartøj af svensk fabrikat næsten magen til det der findes på enheder af den svenske LANDSORT-klasse. Den ubemandede drone er udrustet med en slæbesonar der sender billederne op til STØREN mens dronen afsøger området. Dette system har flere fordele; Store områder kan afsøges på relativt kort tid og risikoen for personellet nedsættes i kraft af at dronen er ubemandet. Sverige har købt en drone i Danmark, MRF01 SÖKARAN, som bliver model for svensk udviklede minerydningsfartøjer.
Om bord på STØREN møder vi chefen Kenneth Nielsen som fortæller om sit skib og den 29 mand store besætning. Fem til seks af disse er røgdykkere. Vagterne og arbejdet om bord ligner meget de svenske enheders, dog med nogle undtagelser. Under minerydningsoperationer går besætningen en to-tørn, mens brovagten går en tretørn. På denne måde kan man arbejde døgnet rundt over en lang periode. Chefen er meget tilfreds med sit skib og sin besætning ligsom han også er tilfreds med den måde den svenske chef og hans personale håndterer ledelsen, vedligeholdelsen og transporten i styrken.
Minejagten varetages fra en række computere og anden udrustning i agterstavnen på den store og veludrustede bro. Her møder vi , som viser et billede af et vrag der er blevet lokaliseret og senere identificeret af dykkerne. Billedet er knivskarpt og det er let for selv en ikke uddannet sonaroperatør at se at det er et vrag. Kim er for øvrigt gift med den svenske Anna Pettersson fra Kristinehamn.
På dækket og inden i skibet arbejdes der på fuld kraft. En af dykkerne, , er i gang med at fylde iltbeholdere, kontrollere dykkerudrustningen og sammen med andre besætningsmedlemmer gør han sig klar til at dykke.