Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
15. marts 2010

Indholdsområde

 
Presset stiger 
HELO jager jet ski væk
Søndag var vi på plads i det område, hvor vi skulle holde øje med trafikken som en del af den multinationale styrke, der forsøger på at holde Oakland (=Norge) og Ashland (=Danmark) fra at ryge i totterne på hinanden.
28-04-2005 kl. 08:52

Skibe bliver kaldt over radioen – det kaldes at ”Haile”. Engang imellem sejler vi tættere på for med egne øjne at se skibsnavn og hjemmehavn. Er man i tvivl om, hvorvidt et skib har helt rent mel i posen eller ej, så sender man et boardinghold ombord for at checke papirer og last. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Spørger man boardingholdet, så vil de nok mene, at det mest er midt om natten…

Chefen interviewesMens vi lå lige nord for Skagens gren blev vi angrebet – for øvelse – af nogle ”terrorister” på Jetski.
De blev nedkæmpet fra skibet med hjælp fra en helikopter.

Mandag kom ”truslen” fra en helt anden kant. Da fik vi et hold af journalister ombord. De arbejder som en del af øvelsen på, at skibene bliver trænet i at omgås pressen på en hensigtsmæssig måde. Det er jo nu til dags sådan, at pressen i høj grad er med til at påvirke opinionen og den politiske verden.

Røgdykkerne rykker ind under haveriøvelsenTirsdag eftermiddag blev vi under angreb ramt – for øvelse – i Operationsrummet. To døde og en brand opstod. Alle fik travlt med at komme væk, bekæmpe ilden og hjælpe de sårede og holde skibet flydende og i gang. Teknik-divisionen var efter øvelsen rimeligt tilfredse, men vi håber aldrig det kommer til at ske i virkeligheden.
Der var derfor ekstra gang i den om aftenen, da vi endnu engang lagde os ved siden af vores hollandske ven, HNLMS ZUIDERKRUIS for at få olie. Alt imens olien strømmede gennem slangen blev sjippetovet flittigt drejet.

Jo, man kommer ud for lidt af hvert, når man er på mission langt fra hjemmet.

PETER TORDENSKIOLD