Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
22. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ABSALON opbringer piratskibe og konfiskerer våben 
Søværnets Maritime Indsatshold inspicerer piratfartøjet
Søværnets Maritime Indsatshold inspicerer piratfartøjet
ABSALON helikopter opdagede til eftermiddag to formodede piratfartøjer i Aden-bugten under en overvågningsflyvning.
03-11-2008 - kl. 21:22

Se billedet i stor udgave

De to fartøjer bestod henholdsvis af et moderskib og en mindre hurtiggående skiff. Mistanken blev vakt, da man observerede en stige i skiff’en.

ABSALON satte straks kursen mod de to formodede piratfartøjer og bragte fartøjerne til standsning ved brug af ABSALON gummibåde, mens helikopteren sørgede for beskyttelse fra luften.

Ved ransagning af de to fartøjer fandt Søværnets Maritime Indsatshold maskinpistoler af mærket AK47, magasiner og ammunition samt en granat (RPG) mv. Våbnene blev efterfølgende konfiskeret, de pågældende fartøjer gennemsøgt, og de ombordværende registreret.

Grundet opkommende dårligt vejr kæntrede det mindre piratfartøj under operationen og gik tabt. De ombordværende blev dog hurtigt bragt i sikkerhed på moderskibet ved hjælp fra Søværnets Maritime Indsatshold og ABSALONs besætning, hvorefter moderskibet blev frigivet.

Ved konfiskation af de pågældende våben er det dermed endnu en gang lykkedes ABSALON at forhindre pirater i at foretage kapring af civile handelsskibe i Aden-bugten. Netop en af ABSALON opgaver i forbindelse med deltagelsen i TF-150.

ABSALON fortsætter nu sin patrulje i Aden bugten.