Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
23. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ABSALON forhindrer pirateri igen 
ABSALON. Arkivfoto
ABSALON. Arkivfoto
Natten mellem lørdag og søndag 7. februar var ABSALON igen i aktion mod formodede pirater i Adenbugten.
07-02-2010 - kl. 14:32
På sin natlige patrulje lokaliserede ABSALON en hurtiggående kontakt på radaren. Ved brug af sit infrarøde kamera blev målet identificeret som en skiff med otte personer ombord, og der var indikationer på, at det kunne være pirater.

Idet ABSALON satte sit bordinghold for at undersøge skiff’en nærmere, forsøgte skiff’en at stikke af. ABSALONs bordinghold eftersatte de formodede pirater, der blev brag til standsning bl.a. ved hjælp af lysgranater.

Ved nærmere undersøgelse af skiff’en, der var udrustet med to kraftige påhængsmotorer, blev der fundet AK 47 automatvåben, en pistol, raketstyr (RPG), en stige og rigelige mængder af brændstof.

De formodede pirater blev udspurgt, men da de ikke var blevet taget på fersk gerning i en kriminel handling, blev det vurderet, at det ikke ville være muligt at gennemføre en retssag med efterfølgende domsfældelse.

Derfor konfiskerede ABSALON våben mv., hvorefter de formodede pirater fik lov at sejle videre.