Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
22. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Hverdag i operation OCEAN SHIELD for ESBERN SNARE 
Piratmoderskibet, hvor piraterne har samlet den oprindelige besætning på toppen af dækshuset.
Piratmoderskibet, hvor piraterne har samlet den oprindelige besætning på toppen af dækshuset. På fordækket, under orange presenning, ses to skiffs.
ESBERN SNARE er lige nu på patrulje i det Arabiske hav, som en del af NATOs antipiratoperation OCEAN SHIELD.
11-01-2011 - kl. 10:31

Siden ESBERN SNARE den 30. december 2010 pågreb 6 formodede pirater, efter disse var observeret af ELLY MAERSK, har det danske krigsskib fortsat sin patruljering i først Adenbugten og nu i det Arabiske hav.

De sidste par døgn har ESBERN SNARE ligget og skygget en Dhow, der anvendes som moderskib for piratoperationer. Et moderskib er en mobil piratlejr til søs, som piraterne anvender til at opsøge handelsskibe langt fra kysten.

Når piraterne har observeret et handelsskib, sætter de en eller flere mindre både, såkaldte skiffs, der anvendes til selve kapringsforsøgene.

Operationer mod moderskibene udgør en stor udfordring i kampen imod pirateri, idet skibenes oprindelige besætning stadigvæk er om bord, og holdes som gidsler af piraterne.
 
På nuværende tidspunkt er i alt over 25 skibe i piraternes varetægt, og mere end 600 søfolk holdes som gidsler, så truslen imod handelstrafikken i området er meget reel, og indsatsen i operation OCEAN SHIELD giver derfor rigtig god mening.