Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
25. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ABSALON har standset endnu et piratmoderskib 
Moderskibet
Moderskibet
Det danske krigsskib ABSALON har i går standset et piratmoderskib. 16 formodede pirater er tilbageholdt. 12 gidsler fra Pakistan og Iran er undsat.
12-04-2012 - kl. 11:30

ABSALON standsede i går et piratmoderskib ud for den somaliske østkyst. Hændelsen blev gennemført uden brug af væbnet magt.

Ombord på moderskibet har ABSALON fundet 16 formodede pirater, som nu tilbageholdes på ABSALON. Derudover var der 12 personer fra henholdsvis Pakistan og Iran, som har været tilbageholdt på piratmoderskibet igennem en måned. De undsatte gidsler har afgivet vidneforklaring på ABSALON, og er nu sejlet hjemover.

Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med operationen.

Danske myndigheder vil nu undersøge, hvorvidt der er mulighed for retsforfølgning af de formodede pirater.