Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
23. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ABSALON afslutter piratjagt 
ABSALON
Krigsskibet ABSALON der i syv måneder har bekæmpet pirateriet i Aden-bugten sejler nu hjem mod Danmark
Efter otte måneder sætter ABSALON nu kursen imod Danmark.
31-03-2009 - kl. 16:54

Det er et farvel til en mission, hvor ABSALON indsats har bidraget til at sætte piratproblemet på den internationale verdensordenen, men også et farvel til en mission, hvor ABSALON, og de to besætninger, har vist sig som en effektiv piratjæger.

Statistisk set, så taler ABSALON ”fangst” sit tydelige sprog. Hver gang koalitionsstyrken har været i kontakt med tre formodede pirater, har gennemsnitlig en af dem set Dannebrog i horisonten, mens han er blevet afvæbnet, udspurgt og registreret.

I alt har ABSALON haft ”fat” i 88 pirater, samt konfiskeret 56 håndvåben, otte boarding stiger, fire GPS’er og fem mobiltelefoner.

Amerikanerne er imponerede
Den danske indsats er da heller ikke gået ubemærket hen. Task Force 151 som ABSALON til sidst var en del af, er primært oprettet for at jage pirater. Task Forcen´s  chef, den amerikanske Rear Admiral Terry McKnight mener, at specielt fleksibiliteten i og på ABSALON gør skibet særdeles velegnet til piratjagt.

”Hvis jeg havde fem gange ABSALON, så ville jeg være godt stillet med hensyn til løsningen af piratproblemet på havet,” siger Terry McKnight. Han er specielt imponeret over, at det kan lade sig gøre at operere i så lang tid med så stort et skib med en besætning på kun 120 mand. På de fleste udenlandske skibe, af tilsvarende størrelse, ligger antallet af besætningsmedlemmer oftest på omkring 250 til 300.

Hjemkomsten
ABSALON ankommer København d. 16. april, hvor der vil være mulighed for, at alle interesserede kan få en rundtur på skibet, og ved selvsyn opleve, hvad der gjorde ABSALON god til piratjagt. Endvidere vil det være muligt at se nogle af de konfiskerede våben og andre pirateffekter, samt billeder og filmsekvenser fra ABSALON mission.