Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
23. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ABSALON undsætter fragtskib efter piratangreb 
ABSALON SNMG1
ABSALON kom tidligt i morges et fragtskib til undsætning i Aden Bugten, efter at pirater havde forsøgt at kapre skibet.
05-02-2010 - kl. 15:48

Omkring klokken 8.00 dansk tid modtog ABSALON en melding om, at skibet ARIELLA, der sejlede 35 sømil fra ABSALON, blev angrebet af pirater.

ABSALON sendte sin helikopter mod ARIELLA. Helikopteren observerede en skiff med syv formodede pirater om bord.

ABSALON affyrede varselsskud fra skibet og helikopteren for at standse angrebet.

Efterfølgende gik ABSALONs boardinghold om bord på ARIELLA for at sikre, at der ikke var pirater gemt om bord og for at tage kontrol over skibet.

Skibet sejlede uden mandskab på kommandobroen, fordi besætningen havde forskanset sig nede i skibet.

ARIELLAs besætning er nu i færd med at overtage kontrollen over skibet, mens ABSALONs boardinghold fortsat er i gang med at gennemsøge skibet. Der er indtil videre ikke fundet pirater om bord.