Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
23. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Afpudsning af Task Force 150 formen 
ABSALON
ABSALON
Søværnets Taktiske Stab og ABSALON har de sidste tre uger fået afpudset formen inden de afsejler til Task Force 150 ved Afrikas Horn.
14-05-2008 - kl. 10:10

Det er sket i forbindelse med en international flådeøvelse ved Skotland ved navn JOINT WARRIOR. Udover ABSALON og den taktiske stab deltog også ABSALONs søsterskib ESBERN SNARE

Under øvelsen havde Søværnets Taktiske Stab, med ABSALON som flagskib, til opgave at lede en større multinational FN styrke med skibe fra bl.a. Storbritannien, USA, Tyskland og Tyrkiet.

Boardingholdet træner med SMIT DEE
Boardingholdet træner med SMIT DEE
En opgave, der er meget lig opgaven Søværnets Taktiske Stab og ABSALON skal udføre til efteråret, når Danmark overtager kommandoen over den multinationale flådestyrke Task Force 150, som har til opgave at bidrage til den maritime sikkerhed i farvandet ud for Afrikas Horn.

Under øvelsen har Søværnet Taktiske Stab og ABSALON derfor, ud over traditionelle discipliner som skydning, overfladekrigsførelse, forsvar mod fly, også trænet boarding af skibe samt anti-pirateri.

Øvelsen blev gennemført med fint resultat for både Søværnets Taktiske Stab, og de to skibe ABSALON og ESBERN SNARE.

Søværnet er dermed klar til at sende sit bidrag til Task Force 150 af sted midt i august. Styrken skal forblive i området til medio januar.