Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
23. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ESBERN SNAREs besætning på march i Adenbugten 
dancon esbern snare snmg1
Besætningen på ESBERN SNARE har gået 25 kilometer i uniform og med udrustning på skibets helikopterdæk. ESBERN SNARE er kommandoskib for NATOs stående flådestyrke, der i øjeblikket opererer i Aden Bugten
27-08-2010 - kl. 09:29

Besætningen på ESBERN SNARE tog onsdag i denne uge en 38-årig tradition op, da mandskabet gennemførte den 25 kilometer lange Danish Contingent March.

I uniform og med 10 kilo udrustning marcherede besætningen på skibets helikopterdæk og sidedæk. I alt 118 omgange måtte deltagerne marchere, inden de var i mål efter 25 kilometer i bagende sol og høj luftfiugtighed og en temperatur på over 30 grader. 

Anerkendelse af hærens udsendte soldater
”Det var hårdt, men det føles godt at gennemføre under disse forhold. Fra min tid i internationale operationer med Dronningens Livregiment ved jeg, hvilke forhold vore kolleger i hæren arbejder under i andre operationer. De fortjener anerkendelse”, siger militærjuridisk rådgiver på ESBERN SNARE, kaptajnløjtnant T.L. Stollberg, efter marchen.

DANCON marchen er en tradition, der blev indstiftet af de danske FN-styrker på Cypern i 1972, og som hæren siden har gennemført på alle danske missioner. Formålet med DANCON marchen er at vise fysisk overskud til at løse enhedens opgaver og styrke kammeratskabet.

ESBERN SNARE er kommandoskib for NATO´s stående flådestyrke, SNMG1, der i øjeblikket deltager i OPERATION OCEAN SHIELD, der har til formål at bekæmpe pirateri i Aden bugten og ud for Afrikas Horn.