Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
22. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Dansk tankskib under beskydning 
Tankskibet
Et dansk tankskib under beskydning af pirater.
02-11-2008 - kl. 17:19

Et dansk tankskib var til formiddag under beskydning af pirater i Aden bugten. Piraterne beskød tankskibet i forbindelse med at de forsøgte at komme ombord.

Det danske krigsskib ABSALON der befandt sig 120 sømil (ca. 200 km) fra tankskibet modtog meldingen omkring kl. 12 dansk tid. Piraterne der opererede fra to hurtiggående skiffs, samt et moderfartøj, forsøgte at tvinge sig adgang til tankskibet, og affyrede i den forbindelse flere skud mod apteringen.

Besætningen ombord på tankskibet iværksatte herefter deres indøvede procedure i tilfælde af piratangreb. Denne består blandt andet i aflåsning af skibet, samt etablering af vandtryk på skibets skumkanoner og brandslanger, således at disse sprøjter vand kontinuerligt ud over siden.

Straks efter modtagelse af meldingen satte krigsskibet ABSALON kurs mod tankskibet, og sendte ligeledes sin bevæbnede helikopter, med det maritime indsatshold ombord, af sted.

Ved helikopterens ankomst til tankskibet sås ingen pirater i umiddelbar nærhed, dog var der tvivl om, hvorvidt disse var gået ombord på tankskibet.

Det blev derfor besluttet at sætte ABSALON maritime indsatshold ned på tankskibet. Ved undersøgelse af skibet kunne indsatsholdet imidlertid konstatere, at der ingen pirater var tilstede, samt at besætningen ombord var i god behold.

Krigsskibet ABSALON forsøger at lokalisere de pirater der forsøgte at tiltvinge sig adgang til det danske tankskib.