Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
25. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ESBERN SNARE afvæbnede formodede pirater 
ESBERN SNARE's indsatshold tilbageholder de formodede pirater
ESBERN SNARE's indsatshold tilbageholder de formodede pirater.
Under sin patrulje i Aden Bugten afvæbnede ESBERN SNARE i går en båd med formodede pirater. De formodede pirater er fortsat tilbageholdt på ESBERN SNARE.

31-12-2010 - kl. 17:46

Det danske handelsskib ELLY MÆRSK observerede i går under sin passage af Aden Bugten en mistænkelig båd med en del udstyr ombord, der kan anvendes til pirateri. ELLY MÆRSK rapporterede observationen til ESBERN SNARE som ved hjælp af sin helikopter hurtigt fandt den pågældende båd med 6 formodede pirater ombord.

De formodede pirater valgte dog i første omgang ikke at standse, hverken på baggrund af røgbøjer, der blev kastet fra helikopteren, eller på baggrund af varselsskud afgivet fra helikopteren. Et enkelt skud i den flygtende båds påhængsmotor bragte dog båden til standsning.

Ved ESBERN SNARE’s ankomst blev de formodede pirater tilbageholdt for indsamling af yderligere beviser. De formodede pirater er fortsat tilbageholdt på ESBERN SNARE. Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager efterforsker nu sagen, og har ved et grundlovsforhør i Københavns Byret fået de mistænkte pirater varetægtsfængslet in absentia. Kendelsen om varetægtsfængslingen er kæret til Østre Landsret