Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
22. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ESBERN SNARE trænede afrikanske boardinghold 
Støtteskibet ESBERN SNARE har i de seneste to uger trænet boardinghold fra Tanzania, Uganda og Kenya som en del af øvelsen CUTLASS EXPRESS. Øvelsen var en del af den internationale støtte til maritim kapacitetsopbygning i Østafrika.
18-11-2013 - kl. 10:15
ESBERN SNARE TRÆNEDE AFRIKANSKE BOARDINGHOLD

Boardinghold fra Uganda gennemsøger Esbern Snare. Besætning og skib figurerede at være en thailandsk fisker, som ikke havde orden i fiskelicenserne. Fotograf: Kim Hansen


Øvelsen var en international kapacitetsopbygningsøvelse, der kørte sideløbende i Dar Es Salaam i Tanzania, Mombasa i Kenya, Djibouti og Port Victoria på Seychellerne. Det overordnede mål var at skabe grobund for regionalt samarbejde og skabe en fælles forståelse for procedurer, der skal sikre østafrikanske staters evne til at løse politiopgaver til søs.

Øvelsen var et led i en overordnet kapacitetsopbygning, der skal sætte boardinghold fra Uganda, Tanzania og Kenya i stand til at foretage myndighedshævdelse på eget søterritorium.

Esbern Snare fungerede som målskib, det vil sige ”fjenden”, for tre boardinghold og assisterede med uddannelse og vejledning i, hvordan boardingholdene skal afsøge rum, visitere personer og taktisk sanitet, det vil sige at lære den enkelte soldat at yde førstehjælp på sig selv.

Esbern Snare deltog i uddannelsen, samtidig med at skibets er indsat i NATOs anti-piraterioperation ud for Østafrika. Øvelsen påvirkedes ikke af, at skibet i øjeblikket har tilbageholdt formodede pirater, som fortsat er om bord.