Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
25. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fregatten IVER HUITFELDT har haft besøg af landsbyledere fra endnu en tidligere pirathøjborg 
IVER HUITFELDT patruljerer fortsat i det Indiske Ocean sammen med de øvrige skibe i NATO Operation Ocean Shield. Udover at bekæmpe pirateri har flådestyrken også fokus på at opbygge gode relationer til myndigheder i land.
18-04-2013 - kl. 11:04
IVER BESØG PIRATJAGT

Lokale ledere fra den somaliske by Garacad besøgte i denne uge fregatten IVER HUITFELDT

Formålet er, at flådestyrken sammen med de lokale ledere sammen kan gøre en indsats mod pirateri.

IVER HUITFELDT fik i marts besøg af ledere fra landsbyen Hobyo, der har være én af piraternes højborge. I denne uge var det så landsbyledere fra en anden af piraternes tidligere højborge, Garacad, som besøgte IVER HUITFELDT.

For bare et år siden lå der fire kaprede skibe i området nord for Garacad. Nu er der ingen.

Årsagen til den positive udvikling skal findes i en kombineret indsats fra flådestyrker i området og en indsats af de lokale myndigheder. Det var de lokale myndigheder, der smed piraterne ud og generobrede det sidste kaprede skib, der lå til ankers ud for byen.

Som andre landsbyer IVER HUITFELDT har fået besøg af langs den somaliske kyst, var der også fra Garacad et ønske om, at landsbyen fik konkret støtte til at skabe jobs og udbygge infrastrukturen. Uden jobs har de unge ikke noget alternativ til pirateriet som levevej. Nu mener de lokale myndigheder, at tiden er moden til en indsats på land som supplement til den store indsats, som flådestyrkerne gør til søs."