Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
25. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Hvordan finder man en pirat? 
sts
Det er Søværnets Taktiske Stab, der opsnuser piraterne
For anden dag i træk lykkedes det i går at konfiskere våben fra to piratfartøjer i Aden Bugten.
05-11-2008 - kl. 15:04

Det er Søværnets Taktiske Stab, der har ledelsen i TASK FORCE 150, og de gode resultater, som i øjeblikket opnås af flådestyrken, skyldes den danske stabs stadigt stigende indsigt og viden om piraternes kapaciteter og operationer, deres taktikker og deres baseområder.

"En betydelig del af vores arbejde er i virkeligheden en slags detektivarbejde," fortæller stabens operationsofficer.

Søværnets Taktiske Stab styrer hele flådestyrken fra et særligt kommandorum om bord på ABSALON. Alle informationer fra skibe, helikoptere og fly bliver samlet og vurderet for at identificere mistænkelige fartøjer.

Så snart der er tegn på eksempelvis pirataktivitet eller smugleri, bliver de nærmeste skibe og helikoptere sat på opgaven.

 

"Vi får stumper af informationer fra flere forskellige kilder og kæder dem sammen med den viden, vi har i forvejen. Så snart mistanken bliver stærk nok, sætter vi ind på at undersøge sagen. Der er jo også helt lovlige og uskyldige fiskere i området, og dem skulle vi jo nødig forveksle med pirater," forklarer operationsofficeren.

 

våben
Konfiskerede våben fra de to piratfartøjer 
Udover de krigsskibe der findes i TASK FORCE 150, samarbejder TASK FORCE 150 med den stående NATO-flådestyrke, SNMG1 (Standing Nato Maritime Group 1). Det var netop et krigsskib fra SNMG1, der i går opdagede de to piratfartøjer, som Søværnets Taktiske Stab beordrede ABSALON til at gå om bord i, for at konfiskere deres våben.

"Gårsdagens operation er et godt eksempel på det samarbejde og den koordination, der foregår på tværs af koalitioner og alliancer, og som Søværnets Taktiske Stab har til opgave lede,"  siger operationsofficeren.

ABSALON skifter snart besætning, og det er så besætningen fra søsterskibet ESBERN SNARE, der om bord på ABSALON, fortsætter opgaven i Aden Bugten.

Søværnets Taktiske Stab forbliver om bord og leder den multinationale flådestyrke TASK FORCE 150, indtil januar 2009.