Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
23. oktober 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Oksbøllejrens historie 

Forside af bogen "Oksbøllejren gennem 50 år"

Afsnittene om Oksbøllejrens historie er afskrift af bogen "OKSBØLLEJREN GENNEM 50 ÅR" der blev udgivet i 1979 i anledning af Oksbøllejrens 50 års jubilæum.

INDLEDNING

Alle kender Robert Storm Petersens berømte ord om, at "det er svært at spå……især om fremtiden"; men at der var nogen, der havde forudset Oksbøllejrens etablering fortæller fhv. sparekassedirektør M. Sloth Hansen, Oksbøl, om i det følgende:

Indtil omkring 1920 lå der ca. 100 m syd for Ryttergården i Gedbjerg en lille beboelsesejendom samt resterne af en gammel smedie, der oprindelig havde ligget ved Fåresøen. I huset boede en gammel kone, der hed Ann Kjerstin, og hun var en aften på besøg i mit barndomshjem, en gård der var beliggende ca. 400 m øst for den senere Sydlejrs teltplads. Da hun skulle hjem og blev fulgt ud, udbrød hun pludseligt: "Hvad er det dog for en masse mennesker, der kører og rider ovre på marken?" Det var der ikke andre end hende, der kunne se; men da det hestetrukne artilleri i 1929 holdt sit indtog, blev der talt meget om, hvad Ann Kjerstin havde sagt og "set".

Etableringen af Sydlejren kom som et chock for egnens befolkning. Indtil begyndelsen af 1900 havde tiden næsten stået stille, hvad det landbrugsmæssige angik, det var gårdene med høslet, man regnede med, roerne var først i deres spæde begyndelse. Men hvor der kunne holdes en halv snes køer, var der alligevel både karl og pige, det var da en dårlig gård, der ikke kunne føde en doven mand.

Udover købet af den gamle Stampemølle, blev der i første omgang kun opkøbt mindre landbrugsarealer og hedearealer til skydeterrænet. Prisen var ca. 600 kr. for landbrugsjord og ca. 20 kr. td. land for heden, men sælgerne fik lov til at beholde beløbet. (Dengang var der ikke noget der hed kapitalvindingsskat).

Gården hvorfra Ann Kjerstin forudsagde Oksbøllejrens komme

De første soldater ankom i høstens tid, mens vi var ved at køre rug ind. En korpulent jovial officiant med chauffør kom og meddelte min mor, der sad oppe i lugen, at hun skulle have to soldater i fuld forplejning.

Min mor, der var en kraftig kone, spurgte, om de kunne spise samme slags mad som os, hvortil officianten svarede: "Ja, hvis de får lige så god mad som dig og mig, behøver de ikke få det bedre". Så var de på talefod.

Økonomisk fik lejren snart stor betydning for mange. Håndværkere, handlende, hvoraf nogle var arbejdsløse, der havde levet på sultegrænse, fik godt arbejde, endog resterne fra kostforplejningen kom flere til gode. (I dag må de end ikke anvendes til svineføde).

Personligt mærkede jeg det som bestyrelsesmedlem af gymnastikforeningen; kassen var tom, og der var ikke noget der hed kommunalt tilskud.

Soldaterne kom som frelsende engle og købte balbilletter til glæde for kassereren og pigerne. Begrebet "bænkevarmere" forsvandt, men for vi unge karle, gjaldt det om at finde en grimasse, der kunne passe.

Overofficiant Rasmussen, der var en af de første, der blev ansat i lejren, boede i den gamle Stampemølle. Han var en militærmand af den gamle skole, bøs men retfærdig, og sammen med sin elskelige kone skabte han de første kontakter med lejrens naboer og blev optaget i "lavet".

Siden har mange andre af lejrens personel udbygget det gode forhold, taget del i sognets kulturelle og økonomiske liv og kommet med helt nye impulser ... Men det er en hel anden historie.