Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
19. april 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Mindelunden ved Husbjerg 

Anden verdenskrig satte sine tydelige spor i det vestjyske område. Langs hele Vestkysten blev der bygget i hundredvis af bunkers, samlet i støttepunkter, (f.eks. Blåvand, Vejers og Børsmose), der alle indgik i "Atlantvolden", som den tyske værnemagt opførte til forsvar mod en for­ventet allieret invasion.

Til indkvartering og uddannelse af de soldater, der skulle bemande disse forsvarsstillinger, opførte værnemagten i foråret 1941 i Aal plantage en stor lejr til en division (ca. 13.000 mand og 3.600 heste). Efter befriel­sen blev denne lejr omdannet til landets største flygtningelejr.

Området var spækket med alle former for militære anlæg, hvoraf man endnu kan erkende rester, bl.a. Tirpitzstillingen, Bøffelstillingen og bun­kerne i havklitterne.

Dette kolossale område var naturligvis utilgængeligt for offentligheden under besættelsen, og da glædesrusen efter befrielsen var ved at blive vendt til nøgternhed, blev det klart, at et mægtigt oprydningsarbejde fo­restod.

Til dette indsatte man bl.a. nogle af de tyske styrker, som befandt sig i området.

Under dette arbejde fremkom en tysk underofficer med den oplysning, at der i december 1943 var sket en begravelse ude på heden "vistnok i nærheden af Husbjerg". De ansvarlige myndigheder kontaktede Røde Kors, som assisteret af Falck i Varde og medlemmer af det kommunale vagtværn i Ho-Oksby straks iværksatte en større eftersøgning bl.a. med jordspyd.

Man fandt begravelsesstedet lige vest for Husbjerg umiddelbart uden for plantagen. Det indeholdt seks kister, der var gravet ca. en meter ned og nummereret 1 - 6. Den sjette kiste stod noget skråt i forhold til de øvrige, og det var tydeligt, at den var sat ned senere end dem. Grund­vandet stod meget højt, og Falck måtte foretage pumpning, før kisterne kunne tages op.

Graven

Kriminalpolitiet i Varde blev tilkaldt, og af en rapport dateret søndag den 20. maj 1945 fremgår bl.a.:

---

"Det var umuligt på stedet at identificere de pågældende. Signalementet af de pågældende blev opnoteret, ligesom der blev sikret udklip af klædningsstykkerne.

Røde Kors, Århus, ved direktør Kjær, Ceres, Århus blev telefonisk underrettet angående det på stedet fremkomne, og da han havde en formodning om, hvem de pågældende var, lovede han at kom­me til Varde med pårørende til de afdøde.

Direktør Kjær, Røde Kors, Århus indfandt sig nu her dags formiddag på rådhuset i Varde, hvor de pårørende til de i Randers i december måned 1943 dødsdømte fik lejlighed til at gennemgå det mate­riale, der var taget i forvaring. Det lykkedes her­ved at identificere ligene. "

---

Det kunne herefter fastslås, at det drejede sig om seks frihedskæmpere, der - som nogle af de første - blev henrettet henholdsvis den 2. december og 29. december 1943, de fem på Skæring Hede ved Århus, den sjette (Alf T. Jensen) på Vester Alle's kaserne i Århus. De var alle dømt for deltagelse i sabotage mod Langåbroerne og den jyske længdebane samt mod værnemagervirksomheder. Efter at dødsdommene var afsagt, fik de tilladelse til - i de sidste timer, de havde at leve i - at skrive en afskeds­hilsen til deres nærmeste. Disse breve er samlet i bogen "De sidste ti­mer".

Henrettelserne blev meddelt i dagspressen få dage efter, at de var udført.

Meddelelserne var - som de her viste fra Vestkysten - de fleste steder meget korte, og de øgede folkestemningen mod besættelsesmagten stærkt.

Avisartikler fra Vestkysten

I en tysk kommentar stod bl.a. flg.:

---

"Ingen Sabotør vil fremtidig kunne haabe, at der vil blive vist ham Skaansel. Det er i denne Forbin­delse betydningsløst, om der i dette Tilfælde er an­rettet større eller mindre Skade.

Det maa forekomme ethvert tænkende Menneske ganske ubegribeligt, at der endnu i det femte Krig­saar skulde findes Mennesker, der nærer den Op­fattelse, at den tyske Værnemagt ikke på alle Om­raader skulde ville slaa haardt, naar den paa den ene eller den anden Maade angribes" .

---

Harmen blev ikke mindre, da tyskerne afslog at udlevere de døde til de pårørende og ydermere nægtede at oplyse, hvor de var blevet begravet. Det må derfor i sandhed siges at være et lykkeligt tilfælde, der førte frem til fundet af deres grav.

Den 21. maj førtes kisterne til kapellet i Varde og dagen efter til de dødes hjembyer. Ved passage af Oksbøl by, hvor flagene vajede på halv stang overalt, var der opstillet en æreskommando af enheder af den dan­ske brigade, som lagde blomster på kisterne.

Æreskommando i Oksbøl aflægger honnør for frihedskæmperne

Tanken om at rejse en sten på det sted, hvor de seks frihedskæmpere blev fundet, blev modtaget positivt overalt. På initiativ af mejeribestyrer A. H. Jacobsen, formand for Frihedsfondens Varde afdeling, blev denne mindesten tilvejebragt, forsynet med inskription for Frihedsfondens og Hjemmeværnsforeningens midler og indviet ved en enkel og stilfærdig højtidelighed den 4. maj 1952. Heri deltog de pårørende, repræsentanter for Frihedsfondens lokalafdeling, soldaterforeninger, hjemmeværn, hæren, marinen, Falck og politiet. - En udførlig skildring af begivenhe­den blev bragt i "Vestkysten" den 5. maj 1952.

Den 3 tons tunge sten havde, før den blev bragt ud på Karlsmærsk Hede, ligget som "dørsten" ved en af indgangene til Sct. Jacobi Kirke i Varde, men står nu som et varigt minde over de seks unge mænd herude mellem de forblæste hedeklitter.

Ansvaret for værn og vedligeholdelse af mindestenen og det fredede om­råde, hvorpå den står, blev overdraget til Kommandantskabet i Oksbøllejren. På grund af stedets historiske værdi er der skabt adgangs­muligheder til "Mindelunden ved Husbjerg" i de perioder, hvor der ikke foregår skydning eller øvelser.

Når vi den 5. maj 1945 kunne modtage vores frihed som en hæderlig na­tion i kredsen af allierede, demokratiske nationer, kan det danske folk først og fremmest takke de kvinder og mænd, som gjorde en aktiv ind­sats for genvindelse af landets frihed og selvstændighed med livet som indsats, heriblandt de seks, for hvem der her er sat et varigt minde.

Mindestenen

På stenen står indhugget:

Henrettet på Skæring Hede 1943

Alf T. Jensen
født i Ålborg 14/9 1918 død 29/12 1943

Oluf A. Kroer
født i Randers 17/4 1916 død 2/12 1943

Anders W. Andersen
født i Randers 12/7 1924 død 2/12 1943

Otto A. M. Christiansen
født i Randers 30/9 1924 død 2/12 1943

Sven Chr. Johannesen
født i Odense 10/6 1923 død 2/12 1943

Georg G. M. Christiansen
født i Vejle 14/9 1921 død 2/12 1943

Fundet nedgravet her 1945

Livet for Danmark I gav, styrke gror af jer grav