01-11-2011 - kl. 15:06
Tordenskjolds fødselsdag fejret.
Den 28. oktober 2011 ville Peter Wessel Jansen bedre kendt som Peter Tordenskjold være fyldt 321 år, hvis han havde været i live.


Traditionen tro fejrede officersklubben i Frederikshavn denne begivenhed med en kransenedlæggelse ved hans statue på Fisketorvet.


Ved Kransenedlæggelsen talte både garnisonskommandanten, kommandør Carl Boyum Johansen og borgmester Lars Møller.
Kommandør Carl Boyum Johansen sagde blandt andet ” Men med Fladstrand som base i årene 1712 – 1717 gjorde Tordenskiold mange af disse udfald mod svenskerne for snart 300 år siden, så der skal ikke herske nogen tvivl om at Fladstrand og senere Frederikshavn er en flådeby med udtalte flådetraditioner.” Læs hele talen her.

Borgmester Lars Møller sagde blandt andet ”Tordenskjold var hovedkraften bag den Flåde, der blev Danmarks stærkeste kort i Store Nordiske Krig, og han banede vejen for Fladstrand og senere Frederikshavns position som Danmarks vigtigste flådeby.” Læs resten af hans tale her.

Efter talerne sluttede lagde de fremmødte militære og en del inviterede gæster vejen omkring Flådestationen, hvor officersklubben Tordenskjold lagde lokaler til fødselsdagsfesten.
Tordenskjoldsfonden benyttede traditionen tro lejligheden til at uddele æresbevisninger, der kan uddeles et Stormglas til en kadet fra Søværnets Officersuddannelse og en elev fra skoleskibet Danmark. I år var det elev nr. 4 fra skoleskibet Danmark. Elev nr. 4 er Martin Christian Rasmussen der med Gå På Mod og eventyrlyst har gjort sig fortjent til stormglasset.

Søværnets Sergent- og Grundskole har sammen med Søværnets officersskole indstillet en kadet der blev prist for at være et skole eksempel på en velmotiveret, velbegavet og flittigt studerende. Han har udvist stort overskud og delt dette gavmildt med sine kammerater. Derfor kunne Kadet Allan Christensen Bjerg velfortjent modtage årets stormglas.

Foreningen Venner af Tordenskjold udnævner også på denne dag nye venner, i 2011 blev det først den første som er nationalt kendt præsenteret af Kaj Jørgensen; om ham blev der sagt, at han som 17 år gammel dukkede op på FFI’s førstehold i fodbold, Gunnar ”Nu” Hansen speakede ham frem i en landskamp i Oslo og ikke mindst til Olympiaden i Rom i 1960. Senere blev det en karriere i international fodbold der gjorde ham kendt. Kandidaten er fodboldlegenden Harald Nielsen, bedre kendt som ”Guld Harald”.

Den lokalt kendte blev introduceret af Leif Mortensen der er redaktør på Marineforeningens blad. Om ham blev der sagt, at ligesom, Tordenskjold havde sin kammertjener Christian Nicholai Kold, så skal den moderne flåde også have folk bag sig.Det har man i denne kandidat som på trods af at han er pensioneret stadigt støtter op om Flåden, nu i kraft af sit engagement i Marineforeningen, der er formand for Aalborg Marineforening Charley Pedersen.

Formanden for Officersklubben, kommandørkaptajn Steen Petersen introducerede den tredje, ”Søværnets mand” Om ham blev der sagt at han er Frederikshavner, om end det er diskutabelt om han nu også er rigtig Bangsbostrander. Han havde ingen ambition om at blive i søværnet, men blev fasineret af oplevelserne og tegnede kontarkt. Han mødtesin portugisiske kone under en tur med NATOs stående flådestyrke og bor nu i Strandby. Kontakt- og Velfærdsbefalingsmand på Flådestationen, chefsergent Claus Just Gustafsen.
