Tidlig lørdag morgen den 2. maj opmarcherede det samlede CBRNKMP ved Roslev huse, klar til en længere køretur med udsigt til to lærerige uger i det nordsvenske. Adskillige års planlægning lå bag et spændende projekt med kombineret øvelse, uddannelse og erfarings udveksling mellem de svenske værter, Norge, Finland og Skive…..

Scenariet
Et meget detaljeret planlagt scenarie dannede rammerne om hele forløbet, hvor man må sige at øvelsesledelsen virkelig var gået ”allin”. Hele situationen var bygget op omkring Bottnialand, som havde slående lighed med nogle af de konfliktområder der er i verdenen. Alt var udførligt beskrevet – lige fra landets historiske baggrund til og med de FN resolutioner som lå til grund for en ”BFOR” styrke under NATO ledelse. I helt grove træk havde Bottnialand været igennem lidt forskellige herredømme, og var nu endt som et splittet land med zone of separation imellem Nord- og Syd-bottnia, som BFOR styrken skulle overvåge.

Udveksling
Den første dag efter ankomsten stod på velkomst og rundvisning samt forevisning af de svenske mobile laboratorier og dekontaminerings faciliteter. Laboratorierne var bygget op som containere, hver indeholdende hhv. et radiologisk, kemisk eller bio laboratorium – kategori 3 (svarende p.t. til statens seruminstitut).  Dagen efter holdt de fire deltagerlande på skift forevisning af deres materiale i bedste pille-rode-rage facon, så man rigtig kunne finde ideer til ønskelisten. Nu havde vi set hvad de andre havde - så skulle vi se hvad de kunne. Derfor fulgte nu to dage hvor vi kørte en turnus-ordning mellem forskellige CBRN scenarier, to hold ad gangen fra forskellige lande. Først løste det ene hold opgaven og det andet evaluerede, derefter omvendt. Det gav et godt billede af, hvordan de andre gjorde – for slet ikke at tale om nye ideer til vores egne metoder. Det blev rimelig hurtigt klart, at vi nok ville fungere bedre sammen med nogle end andre ved en evt. fælles mission.

Den store øvelse
I det store Bottnialand spil var der lagt op til at de samlede CBRN styrker var underlagt 1. Nordic BTN. under ledelse af MJ Lundin. Her fulgte et par dage hvor alle blev holdt til ilden med forskellige situationer med alt lige fra luftrecognisering og sølandsætninger til civile demonstranter og umedgørlige Nordbottniske regeringsstyrker – alt imens de stridende parter beskyldte hinanden og BFOR for diverse overgreb. Den første dag var der forskellige hændelser og situationer som dækkede hele CBRN spektret med et tyfus udbrud, lidt kemikalie affald, et morterangreb med sennepsgas og noget radiologisk forurening. Dag 2 blev hele styrken sat ind på en omfattende rekognoscering af Umeå havn, med henblik på at genåbne den som forsyningsvej.

Skarp træning
Når man nu var et sted med mulighed for lidt træning med skarpe gasser var det jo oplagt lige at indlægge en dag med dette – så det blev der også tid til…. og selvfølgelig skulle man jo lige efterfølgende afprøve den svenske tunge dekon-taminering igen-igen. En rigtig CBRN kæmper nyder jo at rende nøgen rundt blandt sneklædte tinder. Alle fik på skift lejlighed til at få fortrolighed med vores beskyttelsesudstyr og instrumenter under arbejde med skarp nervegas (sarin) og sennepsgas. Det er rart at vide at udstyret rent faktisk fungerer.

Tid til sjov
Man kan jo ikke samle alle de nordiske lande uden at der skal gå lidt konkurrence i det, så de to sidste dage gik med lidt kappestrid. Først skulle vi en tur på skydebanen og prøve de andres våben, hvorefter vi skulle vise hvad vi kunne med vores egne. Med reference til listen af standard unskyldninger kan det forbigående siges at Danmark ikke vandt. Den sidste dag var der opgavemarch - Danmark vandt ikke…..

Udbytterigt
Alt i alt var det en yderst lærerig tur. Vi fik et ganske godt billede af, hvem vi umiddelbart kunne samarbejde med, og hvem vi nok først skulle øve lidt mere med. Som forholdsvist nyt koncept har CBRNKMP ikke så mange standard procedurer endnu, så det var godt at få så meget forskelligt input. Meget af det vi oplevede skal integreres i vores egne metoder, og vi fik øjnene op for nyt materiel. Når det så er sagt, så fandt vi til gengæld ud af, at vi rent faktisk var blandt dem som var bedst til at løse opgaverne, endda med mindst materiel.

Vi tog fra Umeå meget klogere, gladere og med et noget bedre kendskab til hinanden og vores udstyr end da vi tog fra Skive.