Af Viborg og Gjesing.

GD´erne drønede gennem Tyskland, og alle var glade, der blev spist wienersnitsler til den store guldmedalje.
Med maven fyld kørte vi videre til vores mødested.
Tang stod med åbne arme og tog imod os. Vi blev budt velkommen af Marinus Hoek, som var øvelseslederen. Han var det hollandske svar på ’MATINS’ (EOD opslagsværk), han vidste nærmest alt om EOD og IED.
Marinus holdt en briefing omkring ugens program. Det tegnede til at blive en rigtig spæn-dende øvelse.
Dette blev fejret med en iskold Weissbier – skål.


HOOK'N'LINE på bil.
         
Ugens opgaver stod i ISAF’s navn, hvilket betød, at vi skulle løse opgaver, der kunne fore-komme på missioner i Afghanistan. En del af de opgaver vi skulle løse på øvelsen, var endnu ikke set i vores AOR, men det betød så bare, at vi fik ny erfaring med hjem.

Vi stødte på mange nye ting og opgaver, hvilket gjorde, at vi skulle bruge alt vores materiel for at løse opgaverne. (I samme ombæring fik NKGRP ISAF 8 lært forskellen på ’udstyr’ og ’materiel’)  

Der gives instruks fra gruppeføreren til næstkommanderende gruppe.

Der var rig mulighed for at træne sine sprogfærdigheder, da al kommunikation og tilbage-melding forgik på engelsk. Faktisk var det så galt, at vi sidst på ugen flere gang tog os selv i at tale engelsk sammen, selv om der kun var danskere til stede. 
 
Hjemturen var en oplevelse for sig. Efter ca. en halv times kørsel kørte vi ind for at tanke bilerne, men da vi skulle forlade tanken, kunne den ene bil ikke starte.

Med støtte fra ’Mekkerne’ i Skive viste det sig, at vi igen skulle få brug for alt vores materi-el.
Skruetrækkere, dobbelkabel, tools, osv. Efter en mere eller mindre adskilt GD, blev kon-klusionen at starteren var defekt. Vi kontaktede Dansk Auto Hjælp som efterfølgende kon-taktede et tysk værksted. 7 timer senere var der stadig ikke gang i bilen. Ventetiden blev brugt på at skrive denne artikel, se film på PC’en, snakke med gamle tyskere på bustur og sove.

 
EOD gruppe ISAF 8 efter 7 timers ventetid.

Efter 8 timer kom hjælpen endelig i skikkelse af en tysk Mercedes mekaniker. Så skal vi ellers love for, at der var tale om tysk effektivitet, når den er bedst. 5 minutter med lidt ro-den i motorrummet, så var der gang i bilen.
Derefter fulgte vi med til værkstedet, hvor mekanikerne tog et ekstra kig på bilen for at sik-re sig, at alt var som det skulle være. Langt om længe kunne vi køre hjemad, godt forsin-kede og godt trætte.
Vi var dog enige om, at det var en god og meget lærerig tur.
Som gode gamle Ulla Terkelsen ville sige: ”Wildflecken, holdet forår 2009, lidt nord for Kassel, god nat.”