ULU I, Vinterkrigen i Fredericia. 

Dag 1:

Efter en lang og kold køretur til Fredericia, med en enkelt tissepause undervejs, nåede vi frem til vores mål, hvor vi sad af og begyndte at opmåle til en kampstilling. Mens førerne gik ude foran, målte op og satte markeringsstrimmel i til rendegraverne, begyndte vi at få kørt lastbilerne i skjul og få aflæsset materiel. Herefter begyndte vi at bygge rammer og buer.


Klargøring til indretning af kampstilling - en anelse koldt trods alt!

Midt under opmålingen opdagede vi så, at der løb en å langs med vores kampstilling, og vi måtte flytte et par af skyttehullerne, så vi kom om bag åen.
Godt i gang med at grave fandt vi ud af, at jordbunden udelukkende bestod af tung, tung ler, og det gjorde det ikke bedre, at den var frossen og kom op i store klumper. Men langsomt kom vi da i jorden. Efterhånden som dagen skred frem, måtte vi dog erkende at vi ikke kunne nå at få grupperummene færdige, så vi valgte at gå i beredskabsområde (BSO) i skoven bagved. Det blev en kølig nat under teltflagerne og da vi vågnede næste morgen var det med et fint snelag, der dækkede overalt og fint slørede hele området.

Dag 2:

Bød på sne, sne og atter sne. Men arbejdet fortsatte ufortrødent, for det var et spørgsmål om, hvorvidt vi kunne få et nogenlunde varmt sted at sove om natten. Lige så snart grupperummene var udgravede fik vi lagt en bund af granris og plader, der dækkede de 30 cm vand der ellers sivede op fra undergrunden. Vi gjorde store øjne da et par af konstabeleleverne (KSE) fik ordre om at finde nogle grene til at ligge i bunden og kom tilbage med et grantræ, men det viste sig at være nødvendigt.
Midt på dagen blæste og sneede det voldsomt, men vi fik bygget buerne og begyndt at læsse jord ned over gruppestillingerne. Selvom det var positivt, blev vi ret nedslåede over den klumpede jord, og forberedte os på, at det ville blive rigtig besværligt at få bygget dyse- og LSV-hullerne (dysekanon og let støttevåben).

Buerne bygges op. Tungt arbejde i den frosne jord.

Så vi slækkede lidt på detaljerne og kom let videre, hvorefter vi troede vi var færdige, da vi gik til ro den aften.

Dag 3:

Denne morgen blev erfaringerne fra natten draget....
At sove i de små huller var ikke nogen udbredt fornøjelse. De var nogenlunde varme, når man ikke lige kom ind i trækken fra udluftningen eller lå op til udgangen. Rummene var desuden så små, at vi måtte sidde halvvejs op af taskerne og sove, med forudsigelige rygsmerter og deslige til følge.
Så lettere udhvilet stod vi op til varm kakao i den varme delingsvogn.
Da vi så kampstillingen i dagslys opdagede vi, at vi havde gjort det for nemt dagen før. Vi måtte skovle kæmpe klumper af ler ned fra de buer, vi havde sat op over skyttehullerne. Dernæst starte forfra med at bygge op fra grunden med flere lag sandsække. Dagen gik med at lave sandsække og flere sandsække og få dem lagt pænt. Da dette var færdigt, kunne vi fylde jord på igen og sløre kampstillingen.

Så er hulen ved at være indflytningsklar.

Endelig blev vi klar til indøvelse af kamp fra stilling. Vi erfarede, at de rammer vi byggede til hullerne var meget smalle i forhold til en soldat i fuld kampudrustning. Efter hårde kampe blev fjenden os for overlegen og vi måtte frigøre fra kampstillingen. Vi trak os, til stor glæde for de trætte soldater, tilbage i kompagniets lejr med opvarmede telte.
Men glæden blev kort.

Dag 4:

KL 0400: Godmorgen, vækning med K-slag (kanonslag) og hastig klargøring til patrulje (PTR). I de første timer nærmest famlede vi os frem gennem det tykke snelag, mens vi forsøgte at komme uden om diverse krat. Men som vi kom ind i skoven blev snelaget tyndere og da de første strejf af sollys ramte os, blev det hele meget lettere. Humøret steg og det gjorde tempoet også. Ned i slugter og op ad grøfter gik det, for al vandet skulle selvfølgelig løbe på tværs af vores patruljerute, men det var heldigvis frossent så vi blev ikke våde. Endnu da.

Et næsten færdigt resultat, der skal lige kæles lidt for detaljerne..

Målet for vores patrulje var pick-up med lette motorgummibåde og her var der velfortjent hvil og morgenspisning for de, der på opfordring havde valgt at tage mad med.
Bådturen var kold, men alle kom nogenlunde tørskoede igennem, selvom der måtte skiftes båd midt under turen grundet motorstop.
Efter drop-off gik turen videre til broslagning og kolonnevej. Det gik trægt og drengene var dvaske, men vi fik lagt panserkiksene og smidt dem på lastbilen igen. Da vi nu var i gang at inddrage, kunne vi ligeså godt fortsætte, så vi gik ned til vores kampstilling og begyndte at grave buerne fri og pille rammerne op af hullerne. Om aftenen var vi færdige med at få læsset materiellet på bilerne og vi kunne komme ind i lejren og begynde vedligeholdelse af våben. Desuden var der mulighed for at komme på et rigtigt wc.

Dag 5:

Vi pakkede teltene sammen, læssede lastbilerne og kørte hjem til mere vedligeholdelse. Efter en lang, kold og våd uge gik vi trætte til weekend.