Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Skive Kaserne
Forsvarets logo (link til Forsvarskommandoens hjemmeside)
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Delingsfører konstruktionsdelings gennemførelse af fransk FALGRU marts 2009 

Delingsfører konstruktionsdeling deltog i marts måned på et fransk faldskærmskursus i Pau, der ligger i Sydfrankrig.

Af premierløjtnant Frank

Springtårn


Mandag den 2. marts rejste jeg til Frankrig for at deltage på et fransk faldskærmskursus. Jeg skulle mødes med min rejsemakker, en kaptajn fra Hærens Kampskole, i København og herfra skulle vi så følges til byen Pau, hvor den franske faldskærmsskole ligger. Pau ligger i Sydfrankrig ca. to timers kørsel fra Toulouse og ca. 50 km fra Pyrenæerne.
Kurset forløb over to uger. Det startede tirsdag morgen, og den første uge stod på jord-træning. Kurset er meget lig det danske kursus, hvor man træner landefald, drej i luften, hvornår man skal trække reserven osv.

Klar til spring

Uge et blev så afsluttet af et enkelt tårnspring, og så var vi klar til uge to, hvor den stod på reelle spring.
Uge to var spring, spring og flere spring. Vi var planlagt til at skulle springe seks spring, hvoraf et var med træk af reserven, et med materiel, et nat spring samt tre almindelige spring.
Mandag formiddag hoppede vi så første gang. Jeg havde indtil mandag morgen glemt, hvor lidt jeg faktisk bryder mig om at hoppe ud af et velfungerende fly!
Første spring gik som forventet, men derefter begyndte Murphys lov at modarbejde os.

Landing

Mandag over middag fløj flyet til mekaniker, og efter at have stået på stand-by hele tirsda-gen hoppede vi igen onsdag og torsdag.
Natspringet blev aflyst grundet mangel på instruktører.

Kurset var sat til at slutte torsdag eftermiddag men grundet flyet, der var i stykker, fortsatte det ind i fredagen. Da os danskere skulle tilbage til Danmark fredag morgen, skulle vi altså nå så mange spring som muligt, inden torsdag eftermiddag, hvor vi skulle op til skoleche-fen og have vores franske faldskærmsvinge.

På vej ned

Jeg nåede at gennemføre fem spring og min rejsemakker nåede tre spring, da han blev skadet ved en halvdårlig landing. Jeg manglede altså et af de to materielspring der var planlagt, men udenlandske springere med faldskærmsuddannelse fra deres eget land, skal kun have to spring, for at kvalificere sig til den franske vinge. Så derfor var der ingen problemer i den henseende, alt over to spring var altså at betragte som luksus (hvis man syntes at det er luksus at kaste sig ud af et fly i 400 meters højde, der flyver med ca. 150 km/t).
Alt i alt en super oplevelse på den franske faldskærmsskole i Pau, en oplevelse jeg ikke ville have været foruden, selv om jeg har lidt højdeskræk.