Af: Menig gruppefører T.G & overkonstabel C.H., konstabel Bertelsen & konstabel Cramer
Så blev det igen tid til en tur i felten. Denne gang gik turen syd på til Finderup. Øvelsen foregik for stort set alle i konstruktionskompagniet (KONSTKMP), panseringeniørammunitionrydning (PNIGAR), mekaniserede ingeniører (MEKIG), maskin (MASK) og KONST. Plottet skulle være en rekognosceringsøvelse, hvor KMP enkeltmandsfærdigheder inden for rekognosceringstjenesten skulle afpudses, men det viste sig med tiden, at den bestod af lidt mere end kun dette.
PNIGAR/MEKIGDEL
Vi rullede af sted tirsdag kl. 08.30. De få stærke fra PNIGAR blev delt ud og indgik i MEKIG styrken. De andre delinger (DEL) fandt selv vejen ned til indsatsområdet, som var en ”dropzone” ved Jyllands midtpunkt i Finderup. Efter drop off gik vi til et samlings punkt for at få styr på situationen og en kort recce m.h.p. at finde frem til vores overdagningsområde (ODO). Efter ankomst til ODO lagde vi vagter ud og samlede kræfter til strabadserne om aftenen. Herefter blev der gennemført lidt uddannelse i patruljetjeneste (PTRTJ) samt ingeniørrekognoscering (IGRECCE). Temperaturen var efterhånden på lavpunktet, og de fleste ville ønske, de havde fået lidt varmere tøj med. Flere sad allerede og halvsov, så vi kunne gætte os til, at det ville blive en god tur om aftenen.
Om aftenen havde vi en længere tur frem til et spredningspunkt, hvor vi udgik fra for at lave flere brorekognosceringer på nogle nærliggende broer omkring Ravnstrup. Efter endt recce trak vi os tilbage til vores ODO - godt brugte og godt kolde, gik vi i posen, for at få et par timers søvn for igen at være kampdygtige og klar til næste dags udfordringer

Onsdag startede ud med en lille tur frem til feltforhindringsbanen, som skulle klares på tid i kampuniform med støvler.

Efter at havde fået tanket op og fået nye rationer drog vi afsted til et klargøring før objekt område (KFO), hvor DF Sune lagde planen for angrebet på jernbroen, som skulle tages og holdes for enhver pris. Folk fik buffet lidt og fyldt depoterne. Angrebet foregik ved, at 3 gruppe (GRP) støttede 1 GRP fremrykning frem mod broen, dette foregik for fulde gardiner, og vi fik hurtigt taget broen og nedkæmpet den fjendtlige enhed.
Efter et veludført angreb trak vi os tilbage til KFO, hvor de sårede efterlod deres rygsække og fortsatte turen videre til næste kontaktpunkt. Under turen faldt temperaturen betydeligt, og man kunne efterhånden mærke den bidende kulde i halsen. Folk var ved at være godt brugte, men som de pionere vi er, fortsatte vi trods de trætte ben og små skavankerne, som folk efterhånden havde pådraget sig på turen.
Langt om længe nåede vi frem til kontakt pkt., hvor vi fik en kort briefing fra en agent, inden vi skulle ud i det kolde vand i reccebådene. Vi sejlede afsted 19 mand fordelt på 4 både med henholdsvis 4 af 5 mand og en enkelt med 4.
Det kunne hurtigt mærkes af folkene var ved at være trætte, da hastigheden ikke var noget at skrive hjem om, og der var lidt uoverensstemmelser i bådene.
Torsdag, efter 5 timers sejlads nåede vi frem til den lille havn, hvor PARKDEL stod og sikrede, mens vi fik bådene op på land og udstyret på. Klar til at give den en sidste skalde for at komme hjem. Missionen var et baghold på en forsyningskolonne som skulle nedkæmpes og neutraliseres. Efter endt baghold skulle vi skynde os til pickup for at blive samlet op af vores kontaktperson. Vi havde 50 min til at gå de ca. 2 km. Dette lyder som masser af tid, men ikke under disse omstændigheder, da rygsækken var ved at være godt tung og det samme kunne siges om fødderne. Vi nåede frem i god tid og røg hurtigt op på en MAN 27´er. Der kom tælling på, og alle var med. Sikke et held. Derefter gik turen hjem til kasernen og vedligeholdelse af personlig udrustning og våben samt rengøring af recce bådene blev iværksat. Hele denne seance var færdig snævert omkring kl. 13.45 hvor Chefen kom med lidt ros og ris til deltagerne.
Dette var en hård tur, folk blev presset såvel fysisk som psykisk. Men trods dette, kom alle i gennem uden større mén. Så alt i alt, en god og lærerig øvelse.

Ovenover ses en glad KONST mand.
MASKDEL
Vi kørte fra Skive kl. 1030 og var i ODO ca. 1115. Derfra og frem til ca. kl. 1400 havde vi noget tid i posen. Derefter blev vi undervist i vejrekognoscering af SSG KG, som vi skulle bruge senere på aftenen og ud på natten. Samme dag havde vi også patruljetjeneste med PL Anders. Ved aftenstid gik vi ud på nattens patrulje, som startede ved en lille gård tæt ved Gulegård, hvor vi løste opgaven på brøkdele af sekunder i overlegen stil og fik lov at smide nivelleringssættet.
Nu startede selve patruljen hen mod den nordlige del af Finderup, hvor vi skulle fortage vejrekognoscering. De unge gutter havde lagt ud i alt for højt tempo, så den aldrende seniorsergent og MASK delingsfører Søren, måtte bukke under. Efter at have smidt dødvægten, i form af nivelleringssættet selvfølgelig, kunne vi gå videre med PL Anders som gruppefører, frem til punktet, hvor rekognoscering startede og PL Anders blev afløst af OS BU.
For at give os lidt mere udfordring valgte BU at sende os på en brorekognoscering, som vi klarede med bravur.
Efter et par km i benene og de endeligt havde fået lidt varme var opgaven løst, og vi var tilbage i ODO hvor vi kunne hoppe i posen natten ud.
Dagen startede med at HK skulle til befaling på Gulegård Kl. 10.00, hvor han modtog dagens program.
Ved middagstid var vi klar til at rykke ud med HK, som gruppefører for at finde feltforhindringsbanen.
Der blev den næste konkurrence holdt, hvor vi igen løste opgaven i god stil, og i et hurtigt tempo. Vi blev henvist til et nærtliggende ODO, hvor den stod på forplejning indtil PL Anders igen trådte ind som fører, og underviste til nattens angreb og patrulje.
Ca. 22.00 rykkede vi af sted til nattens første opgave, som p.g.a. noget radiofejl gik ”anderledes” end vi havde planlagt. Da opgaven var løst gik vi videre på patruljen.
Patruljen gik nord på til det punkt, hvor vi skulle mødes med en agent, der skulle føre os hen til nogle gummibåde, som vi skulle klargøre og søsætte. Klokken var blevet 04.20 før vi kom af sted i bådene. Sejladsen strakte sig til ca. kl. 08.00.
Så stod den på baghold! I alt hast gik vi i et umenneskeligt tempo op til bagholdsstedet og klargjorde aktionen. Bagholdet gik som planlagt, og da det var overstået, trak vi os bagud. I en rus af succes over det vellykkede angreb, løb vi med en klar destination i baghovedet, ”Pick up point” Jern. Turen bar præg af et langt døgn, og der blev kørt på det sidste ved folk. Det høje tempo satte sig i benene, og 200 m før Jern, mente Dalsgaard at rygsækkene skulle omfordeles, til folk med lidt overskud. Jern kom til syne og det samme gjorde den utrolig flotte MAN 27. Det betød at de andre opsamlingspunkter ikke blev aktuelle. Med andre ord INDEX.
Bertelsen Cramer