Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Skive Kaserne
Forsvarets logo (link til Forsvarskommandoens hjemmeside)
25. maj 2012

Indholdsområde

 
"Fisken har det godt" 
AFGHANISTAN: Ingeniørerne i Camp Price havde direkte video-
forbindelse til Danmark, da der blev holdt midtvejsarrangement for deres pårørende på Skive Kaserne.
06-12-2010 - kl. 09:38

Af Mette Vosgerau, presseofficer ISAF 10

”Fisken har det godt”
”Din julegave er på vej, og husk nu, at den ikke må åbnes før juleaften”
”Jeg elsker også dig”


1
Nede i lejren i Afghanistan

Det var bare enkelte af de sætninger, der blev sagt i weekenden, da Ingeniørtropperne holdt midtvejs-arrangement i Skive, og havde direkte videoforbindelse til Camp Price.

Omkring 10 ingeniører havde samlet sig i tv-stuen på kuffen i Price, mens de ventede på at komme på direkte igennem til arrangementet. Men det sner i Danmark, så det trækker lidt ud. Mange er forsinkede, enkelte kan slet ikke komme frem.

Den direkte forbindelse mellem Danmark og Afghanistan er etableret som en videokonference, så alle kan følge med – både i Skive og i Price. Soldaterne sætter sig foran et lille kamera og en skærm. Samtidig bliver kameraet i Skive rettet imod deres pårørende, som rejste sig. ”Husk nu at du har lovet at løbe en halvmaraton med mor, når du kommer hjem,” blev en af soldaterne mindet om, mens resten af ingeniørerne hujer i baggrunden. 

Der blev grinet, stemningen var god – men der er ikke meget privat snak over det, kunne Hougaard fra Ingeniørerne konstatere bagefter. Han havde sin far, mor, søster og stedfar siddende i salen i Skive.
”Det gik egentlig bedre, end jeg havde forventet, synes jeg. Det er jo lidt underligt at sidde der foran alle,” siger han.

Før soldaterne talte med deres pårørende, fortalte stabschef Claus Klaris, at stemningen i lejren og mellem soldaterne er god. Og chefen for Ingeniørerne, kaptajn René Sølvberg, fortalte om nogle af de mange forskellige opgaver, ingeniørerne løser – bl.a. afsøgning for IED’er, search af områder med hund, rydning af skudfelter, manuel og maskinel gennembrydning, støtte til forsyningskolonner, patruljer og bygning af bro.

”Humøret er godt og alle yder en fantastisk indsats. I kan være stolte af jeres soldats indsats,” sagde han blandt andet.

Du kan se flere billeder fra og læse mere om pårørende arrangementet i Skive ved at klikke på nedenstående link:

Klik her.aspx