Suez-kanalen er med sine 163 km verdens længste kanal for store skibe. Kanalen blev udgravet i årene 1859-1869, efter at man i årtusinder havde drømt om en forbindelse mellem Middelhavet og Rødehavet.´

Da Suez-kanalen blev indviet i 1869, betød den en halvering af sejltiden fra Europa til Indien og Fjernøsten. Men da var der også 1,5 millioner mennesker, der havde arbejdet med konstruktionen af kanalen.

Sejladsen gennem Suez-kanalen foregik i en beredskabsgrad med bevæbnede vagtposter over alt på skibets dæk. Under den stærke sol kunne de og alle andre betragte det skiftende landskab på de to sider af kanalen – lige fra frodig bevoksning til goldt ørkenlandskab.´

Efter sejladsen gennem Rødehavet ankom vi mandag formiddag til Djibouti, der grænser op til Eritrea, Etiopien og Somalia. Djibouti ligger i et af verdens varmeste områder og af samme grund er det særdeles knapt med ressourcer i landet.

Der dyrkes kun lidt, og Djiboutis eneste egentlige indtægtskilde er havnen, der ligger i hovedstaden af samme navn, hvor både franskmændene og amerikanerne har baser.´

I Djibouti ventede vores Nationale Støtte-Element, der er indkvarteret med fire mand på den franske base, og som var en stor hjælp i en havn som denne, hvor tingene foregår temmelig anderledes end man er vant til.

Den anviste kajplads måtte siges at være yderst beskeden til et skib af ABSALONs størrelse. De bestilte fendere var der ikke og skibets egen landgang kunne ikke nå ind, hvorfor det blev nødvendigt at fremskaffe en længere – et projekt, der også viste, hvordan begrebet ”tid” kan opfattes meget forskelligt.

Syv hektiske timer senere forlod ABSALON atter Djibouti – med en vis fornemmelse for, hvad der kan forventes, når vi efter planen kommer tilbage i midten af september.

Sejlads med skibets LCP

Aktioner i Task Force 150
Efter Djibouti sejlede ABSALON ud til sine fastlagte patruljeringsområder i Aden-bugten Tirsdag fik skibet overført brændstof (den såkaldte RAS: ”Replenishment at Sea”) fra et canadisk skib i styrken. Derefter blev det bemærket, at en motorbåd sejlede påfaldende parallelt med ABSALON.

Gummibåden med specialstyrken sejlede over til motorbåden i en såkaldt ”friendly approach”, hvor det blot handler om at udspørge de ombordværende om forskellige forhold. Det viste sig dog at være fredsommelige fiskere fra Yemen.

Senere på dagen forblev ABSALON på en bestemt position for at yde beskyttelse til et fragtskib, der lå med motorproblemer, og derfor kunne være et let bytte for pirater.

Onsdag blev der observeret en jolle, der lå og drev rundt ude i havet. Igen blev specialstyrken sendt afsted, men kunne dog hurtigt konstatere, at jollen var tom og ubemandet.

Klar til gudstjeneste i cafeteriet

Næppe var denne aktion overstået, før der kom melding om, at et større handelsskib var under angreb af pirater. ABSALON satte straks kursen mod skibets position, men et nærmere liggende canadisk skib fik hindret piraterne i deres forehavende.

Dette kan give et lille indtryk af, hvordan hverdagen blandt pirater og suspekte fartøjer former sig. Og til denne hverdag hører også, at ingen ved, hvad morgendagen vil bringe.

Til gengæld kan den vagtfrie tid bruges efter eget ønske, og med deres ligelige blanding af konkurrence og det sociale, er de forskellige spil stadig en yndet fritidsbeskæftigelse. Midt imellem dagens øvrige programpunkter blev der tirsdag afholdt gudstjeneste i Cafeteriet, der ved hjælp af nogle få, men velvalgte rekvisitter hurtigt lader sig omdanne til et ”kirkerum”.