Absalon Hold 3 overtog sammen med skibet fem somaliske tilbageholdte, og der var jo endnu ikke afklaring på, hvad der skulle ske med dem. Eller det var der måske nok, for det var jo bestemt, at de skulle udleveres til retsforfølgelse i Holland, men den juridiske mølle havde endnu ikke malet færdig, så de kunne komme af sted. Så både chefen, KK Dan Termansen, og næstkommanderende OK Lars Eriksen, fik øvet sig i at sige ”tentativ”, når de ved morgenmønstringen fortalte, hvad programmet for de næste dage skulle indeholde. 

Det tentative begyndte dog allerede på rejsen ned. Vi forlod et koldt og blæsende Danmark onsdag aften, hvor flyet var to timer forsinket på afgangen fra København. Efter en ikke særlig behagelig nat i flyet ankom vi torsdag morgen til Bahrain. Vi steg ud i sol og 21 grader, så det var en anderledes behagelig oplevelse end Københavns kulde. Selv om Bahrainerne diskuterede, hvorfor der var så koldt, da temperaturen faldt til omkring 18 grader om natten. 
 
På skibet ventede de sidste fra anden besætning. De sidste detaljer kunne derfor overleveres til den nye besætning, før de klokken 15 også forlod skibet. De skulle flyve hjem klokken 02 om natten, med det samme fly, som havde bragt os til Bahrain. Så de havde lidt tid, der skulle fordrives, før de kunne vende hjem til koldere himmelstrøg.

ABSALONs faldereb

Vores bagage var jo checket ind på forhånd i en separat container, for at den kunne komme hurtigst muligt gennem tolden og ned til skibet.

De fleste uniformer var pakket ned i bagagen, så da tiden nærmede sig klokken 15, og bagagen stadig ikke var ankommet, måtte der laves hasteløsninger, så vagterne i det mindste så reglementerede ud.
 

Arabisk har et ord ”Inshallah” som normalt oversættes til ”måske”, men i virkeligheden betyder ”Sandsynligvis ikke”. Og det var svaret, når vi spurgte, om bagagen kom i dag. Vi måtte gå i seng torsdag aften uden vores bagage.
 
Da besætningen mønstrede fredag morgen klokken 8.00 var det for de flestes vedkommende i det tøj, som de havde haft på i flyveren natten mellem onsdag og torsdag. De besætningsmedlemmer, som havde en fortid i ubådene, kunne i par dage drømme sig tilbage til de gamle dage, hvor folk sejlede i det samme tøj i dagevis. 

OPO underviser de nye besætnings-  medlemmer i, hvad TASK FORCE 150  går ud på

Var vores frustration stor, var den bestemt ikke mindre hos den anden besætning. De nåede ud i flyveren og var klar til at flyve hjem.

Men forskellige forhold gjorde, at nogle overflyvningstilladelser blev trukket tilbage, så de måtte vente endnu en dag, før de kunne komme hjem.

Deres uheld blev så vores held, for fredag middag fandt man ud af, at vores bagage aldrig var kommet af flyet. Men da det var fredag, der som bekendt er den muslimske helligdag, krævede det en del overtalelse at få læsset bagagen af flyet og bragt ned til ”ABSALON”. Og først klokken 23 fredag aften stod kufferterne på kajen.
 
Morgenmønstringen lørdag morgen var et ikke så lidt kønnere syn end mønstringen fredag. Men mangelen på uniformer havde ikke gjort os mindre opsatte på at få skibet op i det gear, som er nødvendigt, for at operationen kan køre optimalt. Lagre blev optalt, maskineri gået efter og kontrolleret.

Alle ”ruller” blev afprøvet, så ”rusten” blev banket af, og så vi igen var klar til at begive os ned i operationsområdet for at løse vores primære opgave.. Det eneste der manglede var, at de tilbageholdte kunne komme videre, så ABSALON kunne genoptage sin rolle i TASK FORCE 150.

På vagt ved falderebet

Pirateri har på sin vis været med til at forme Bahrains historie. Det nuværende Bahrain er styret af en kongefamilie, Al-Klalifi, som fik magten i Bahrain i 1800-tallet, med kraftig støtte fra Englænderne.

Bahrain var nemlig på dette tidspunkt et ”helle” for pirater, hvor de kunne handle og slappe af, inden de drog ud igen. Og da Englænderne på dette tidspunkt var verdensmagten, valgte Bahrains kongefamilie at støtte sig til dem, og smide piraterne på porten.

Taktikken viste sig at være den rigtige, for venskabet med englænderne gjorde Bahrain til områdets handelscentrum. Så man kan godt forstå, hvis de har en vis uvilje mod pirater på deres jord.

Men Bahrains historie faktisk meget ældre. Bahrain er en ø, og under øen er der kilder med ”fersk sødt vand” – kilder, som gør, at man kan føre de ældste civilisationer tilbage til omkring 10.000 år før vores tidsregning.

Gilgamesh, en fortælling fra omkring 2500 år før Kristus, fortæller, at Paradisets have lå i Bahrain. Som et af besætningsmedlemmerne sagde, da vi endnu en gang fik af vide, at vi skulle blive liggende i Bahrain: ”Vi er åbenbart for pæne mennesker her på ABSALON. Vi mangler et ordentligt syndefald, så vi kan komme herfra!”

Her i skrivende stund ser det ud som om, at der måske kan komme en afklaring indenfor den nærmere tid. Alle instanser arbejder hårdt på en løsning. Vi er alle ved godt mod, og i den kommende tid vil vi bla. øve os på havnemanøvrer, og i øvrigt få set så meget af øen, som vi kan.

Vi kan ikke lave om på virkeligheden, og den er, at før de tilbageholdte er kommet fra borde, er det mindre sandsynligt at vi kan forlade den Persiske Golf. Så vi må affinde os med situationen, selv om vi alle brænder for at komme ned i Aden-bugten og løse den opgave, vi er kommet herned for at udføre.

De bedste hilsener fra ABSALON’s besætning til alle derhjemme.