På ABSALON denne torsdag eftermiddag er det heldigvis en øvelse, der er tale om.

Knap er meldingen tonet ud af højtaleren førend man kan høre lyden af travle skridt mod helikopterdækket. Minuttet senere er reddere, brandfolk, hospitalspersonale og hjælpere klar.

Helikopteren har ild i den ene motor. Det lykkes at foretage en nødlanding, men der er en såret ombord. Mens ilden slukkes og helikopteren surres fast på dækket, tager reddere og lægeteam nu over.

Den sårede hjælpes ud og ned på en båre, og øjeblikket efter er undersøgelserne i gang.

Mellem 7-9 minutter går der, før hjælpen er indsat til helikopteren. Det er en hurtig respons. Folk kommer alle steder fra. Fra maskinrum, hospital og kabys.

Lægens (’doc’s) undersøgelse konstaterer, at den sårede skal i land til hospitalbehandling der.

Det undersøges, hvordan og hvornår det kan ske, og ’doc’ vurderer, at den sårede i mellemtiden så skal ned på skibets hospital til videre pleje.

Der bliver også tid til undervisning  af sanitetshjælperne undervejs.  Her er det sygeplejersken om bord,  der fortæller.

Så er øvelsen slut og evalueringen kan begynde. Hvor kan man vinde tid? Stod redderne rigtigt placeret? Virkede kommunikationen?

En helikopter ombord på et skib som ABSALON er ofte en livsnerve. Via den, kan man hurtigt fragte en syg i land, hente vigtigt grej, supplere indsatsen fra luften, overvåge et større område og rekognoscere.

Derfor er det vigtigt, hele tiden at øve dens kunnen og muligheder, herunder også dens svagheder og problemer.

En øvelse ovre, nye kan begynde. Livet summer videre på ABSALON til næste kald over højtaleren.