(klik på billederne for at se dem i stor udgave. Red.
En fejl har slettet abonnenterne på HVIDBJØRNENs nyhedsbreve, så hvis du stadig ønsker at få en mail når der er nyt fra skibet, bedes du oprette dig som abonnent igen via knapper her til højre. Red.)

Gæt en gast
14. januar 1987 og tredje generations håbefuld orlogsgast og hjemmefra fyldt med så mange ’soldater-historier’, at det nok faktisk øgede nervøsiteten og forvirringen mere, end det hjalp.
Far hjemsendt som korporal efter 18 måneders(!) tjeneste på Sjællands Odde – næsten kun afbrudt af nyheden om, at endnu en lillebitte orlogsgast var kommet til verden derhjemme.

Ved sidstnævntes afrejse fra banegården i en unavngiven provinsby 22 år senere var der vistnok noget… et eller andet… der kunne forveksles med stolthed i farmands øjne – i hvert fald helt ude i krogene – og måske lidt ængstelse i mors.

Det var den kolde krig. Lidt endnu…
Og med teenage-årene i dengang al for frisk erindring gemte de måske endda begge på en tanke eller to om, at ’så må vi jo se, om søværnet kan lave en mand ud af ham’. Og også sådan lidt ’pyha’:-)

Der var langt fra Jylland til Søværnets Eksercerskole i Auderød, når man sad i et tog, og intet andet havde at tænke på end:
’Hvad i alverden har jeg nu rodet mig ud i?’ og
’Det kan da godt være, at der er arbejdsløshed, meeen… det her var måske lige ivrigt nok…’

Man havde pludselig faktisk lov at passere det der skilt med ’Militært Område’.
Derinde bagved var der udlevering af militær udrustning og andet grej.
’Grej’??
Og så var man pludselig 6310 (tre-og-tres-talje; talje og ikke ti).
Fra 6. kompagni, 3. deling, den 10. højeste (eller 5. mindste). Der var system i det.
Eksercits.
Og rygepauser.
Man lærte oven i købet at drikke kaffe en morgen på skydebanen – i 17 graders frost.

’Helt om natten, helt om dagen’. Det var straks værre og meget sværere, men det gik:
Nu var man jo soldat, kunne skyde med en maskinpistol og både ryge og drikke kaffe. Ikke nødvendigvis det altsammen samtidigt, men… små skridt; det skal nok komme det hele.

Så blev det 1988, og 5. januar var det af sted på allerførste togt – nu som konstabel på inspektionsskibet VÆDDEREN (den gamle af dem).
Så lærte man helt andre ting, men vi skal nok ikke sådan alt for meget ind i dét – i dette forum:-).

Og så blev det jo så 14. januar 2012.
25 år. Noget der ligner 40 togter, hvis vi ikke tæller de der helt korte nogen med.
Meget tid. Meeeget tid.
En masse oplevelser senere.
Nye tider.
Og en hel masse andet, der slet ikke har ændret sig det mindste!?!
Dengang var der ’Kongelig Forholdsordre’ allerforrest i ’Grundbog for Orlogsgaster’; den er der sørme stadig, om end på side 22.
Der er billeder af langt færre skibe, end der var i 1987 – men styrbord låring sidder der, hvor den har gjort i hundredvis af år, og man instrueres (stadig) grundigt i, hvordan man klipper sine tånegle hygiejnisk og orlogsmæssigt korrekt udhalede.
Matrosen er her også stadig. Selvfølgelig og fantastisk!

Nå, men fik søværnet så lavet en mand ud af mig??

I hvert fald en gammel mand:-)
Og det er jo ikke så tosset endda – i hvert fald slet ikke når man betænker alternativet.
Tror jeg napper 25 mere…

Gode tider, gode skibskammerater – god vind.

Af BM Carsten Worm

Det var en mørk og stormfuld aften!
Trosserne knagede, fenderne hvinede og regnen piskede mod skroget, men i hangaren var julestemningen på sit højeste og anden var på bordet, for i aften var det juleaften.

Forud for dette, er lagt et stort stykke arbejde af hele besætningen. Tidligere på måneden er der blevet produceret dekorationer, julepynt og konfekt i rå mængder, på en hyggelig aften med æbleskiver og knas.
 
Dækket og maskinen har trodset vejret, og udhalet skibet med illumination. Velfærdsudvalget har uddelegeret opgaver for dagen, så hangaren er blevet pyntet op med flag og lys, og bordene er dækket efter alle traditionernes forskrifter.

Kabyssen har de sidste dage summet af aktivitet, der er blevet stegt ænder, kogt risengrød og lavet rødkål, så man i hvert fald kan blive forædt som man plejer, selvom man ikke er i familiens skød.

Den fortrinlige juleand er nu blevet fortæret, ligeså er ris á la amanden, efterfulgt af den traditionelle og ældgamle kamp om hvem der fik mandlen. Og nu kommer aftens andet højdepunkt, ind kommer den Røde julemand.
 
Desværre er sækken ved at være lidt slunken (gavesækken), så der er ikke gaver til alle, derfor må der et banko spil til for at finde ud af hvem de heldige bliver. Og her slår sergent messen endnu engang til, og gør rent bord.  

Hyggen fortsætter ud på aftenen, og trods vindens susen og afsavnet af familien, har det for alle været en god aften i godt selskab med ”den anden familie”.

Af FMB Hans Martin ”EmmE” Pedersen 

 HVIDBJØRNENs jul

Det er altid med et vist vemod, at man som besætningsmedlem på HVIDBJØRNEN, er væk fra familie, børn og venner. Et vemod, der ikke bliver mindre, når fraværet er hen over julen. Men vi har på HVIDBJØRNEN gjort vores bedste for, at vemodet ikke blev for stort.

Nogle dage før jul blev afholdt en ”klippe-klistre” aften, hvor der blev lavet julepynt og ikke mindst julekonfekt til den store guldmedalje. Og der blev foldet julehjerter i alverdens former og farver. Det kan tydeligvis tage om til to timer, at folde et julehjerte rigtigt! Julestjernerne, var der mindre succes med.

Mange gav op på halvvejen, men heldigvis kunne Driftsofficeren trylle med de små papirstrimler, så der kom hele stjerner ud af det meste.

Endvidere viste aftenen, at mange af besætningsmedlemmer må have taget kunstkurser i hjemmeperioden, for de kreative udfoldelser kendte ingen grænser ud i formgivningen af både juledekorationer og julekonfekt. Om end ikke alt konfekt var lige spiselig til sidst.

Juleaften blev hele besætningen sat i sving for at sikre, at juleaftensarrangementet kunne blive både hyggeligt og sjovt. Hele besætningen var samlet i den til lejligheden særdeles velpyntede helikopterhangar for at spise julemiddagen sammen. Og mens kabyssen kogte kartoflerne færdige, så var der tid til en julesang i hangaren.

Da kabyssens tryllerier kom på bordet og alle havde fået øset op, var der et kort øjeblik, hvor julefreden sænkede sig over HVIDBJØRNEN. Kun et øjeblik dog, for vi skal ikke glemme, at vi jo er på Færøerne, hvor selv julen ikke kan forhindre en rask lille storm.

Selveste Julemanden dukkede jo også op på HVIDBJØRNEN juleaften. Og ja, - han havde gaver med, men det virkede som om, at kun MSB havde været et artigt barn i 2011. MSB fik i hvert fald næsten alle gaverne i årets julebingo til stor misundelse blandt den øvrige besætning.

Til gengæld var der masser, som mente, at de havde fået mandlen. Hvor den rigtige mandel tog vejen, ved ingen, men mandelgaven smagte godt!

Således gik en juleaften med hygge og sjov og en stemning i top til ende, og hverdagen og orkanen meldte sig igen, den næste morgen.

Af VBO Dennis Virkelyst

Jule indsamling på HVIDBJØRNEN

I anledning af julen, besluttede 1.besætning på Inspektionsskibet Hvidbjørnen at forære det færøske børnehjem, Barnahelmið en julegave. Gaven var et gavekort, som skulle gå til en ATV, der var et stort ønske blandt børnene.

En lille flok af besætningens medlemmer tog dermed af sted fredag den 6. januar for at aflevere gaven personligt til forstanderen på et af børnehjemmets afdelinger. Denne afdeling beskæftigede sig med børn fra 14 til 18 år.

Da vi ankom til børnehjemmet var der pænt dækket op med kaffe og kage, og vi fik os en god snak med mange af pædagogerne.

De fortalte at de børn, som kom til Barnahelmið havde været udsat for omsorgssvigt og at det var Barnahelmiðs opgave, at give børnene den omsorg, som de havde brug for.

Forstanderen fortalte også at de børn de fik ind kunne være handicappede, eller have fået en diagnose som fx ADHD eller autisme. Derfor var det enormt vigtigt at have pædagoger havde en bredspektret viden, omkring de problemer børnene kunne have.

Da denne afdeling af børnehjemmet kun beskæftigede med børn fra 14 til 18 år, spurgte vi hvordan det kunne være. Her fortalte forstanderen, at det var vigtigt for børnene at føle sig normale i den forstand, at de ikke skulle føle sig anbragt på en kæmpe døgninstitution med masse af børn, men at de i stedet kunne være sammen i små afdelinger med jævnaldrende.

Forstanderen gav også udtryk for at det var enormt vigtigt for børnene. at de boede i Thorshavn så de kunne socialisere med en andre udenfor børnehjemmet og at de havde den frihed til at kunne gå til skole, fodbold eller andre aktiviteter, uden at de skulle føle sig bundet til pædagogerne.

Vi fandt hurtigt ud af, at der ikke var mange børn anbragt på Barnahelmið og det var jo en god konstatering, for det betyder at de fleste børn har det godt i de private hjem og hvis nogle børn ikke trives kan vi være taknemmelige for, at Thorshavn har et sted som Barnahelmið hvor børn kan få trygge rammer.

Mange hilsner fra 1. Besætning HVIDBJØRNEN

Af 199 Charlotte Almtorp

2. kompagni 6. deling på tur på HDMS (Hende Der Med Smøgerne) HVIDBJØRNEN

Fulde af spænding og forventninger ankom den hårde kerne på ti værnepligtige til inspektionsskibet HVIDBJØRNEN den 15. december. Forinden havde vi været igennem en selektionsproces, der kun havde efterladt de mest hårdføre sømænd tilbage og for at illustrere dette, havde samtlige mandlige værnere kronraget sig selv.



Førstehåndsindtrykket af Færøerne var godt, da øerne majestætisk viste sig frem ved landingen. Da vi ankom, blev vi modtaget af skibets næstkommanderende og banjemesteren og blev indlogeret på skibet. 

Efter fire dage hvor vi tørnede i de forskellige divisioner, fandt vi frem til vores faste pladser ombord. Den generelle modtagelse har været over forventning. Nok er vi blevet drillet for at være ”dumme værnere”, men det har altid været kærligt ment, og vi er blevet mødt med hjælpsomhed og et åbent sind. Men havet hadede os for fulde hammer fra dag et, og flere af os måtte ud og snakke i den store telefon. 

Vi var alle enige om ikke at forfalde til chips, slik og sodavand og at benytte fut-rummet i flæng, og der kom klager fra den faste besætning, fordi der altid var overfyldt med motionsvillige og veltrænede værnere. 

Livet ombord på skibet bragte mange oplevelser med sig; diverse øvelser og operationer, jul på Færøerne i stormvejr og nytår i Belfast i Nordirland. Selvom vi var langt hjemmefra over julen, lavede F-div julemad, der matchede mors gryder, og vi blev underholdt med bingo og hygge sammen med de andre 47 tosser ombord. Vi havde endda en ægte julemand med rødt skæg. 

Turen mod Belfast var et rent gyngehelvede, men da vi endelig nåede frem blev vi mødt med Guinness og glade dage. Det var fedt at opleve Belfast og spise ude, og Rune spiste en rød steak med samme kampvægt som Møller.

Nytår var fedt at fejre; de to værnepligtige i kabyssen sørgede for fantastisk mad – consummé celestine, rensdyrryg med pommes anne og en fantastisk blødende chokoladekage. Det nye år blev skudt godt i gang oppe på broen med champagne og udsigt over en sort Belfast-himmel; fyrværkeri er ulovligt i Nordirland.

Efter nytår vendte vi stævnen hjemad mod Færøerne, hvor vi ville modtage Morten, der ikke kunne være med i starten grundet sygdom. 

Højdepunktet på turen var den utroligt ”spændende” patruljering af den færøerske fiskerizone, der foregik i høj sø, og skafning føltes som en tur i den gamle rutsjebane i Tivoli. 

Vi havde også en masse sjove øvelser i forbindelse med unit evalueringen, bl.a. havari-, assistance af andet skib-, evakuerings, klartskibs- og mandoverbordøvelser, og Oscar, der var træt af at leve, sprang flere gange overbord i den forbindelse, men vi fik ham reddet samtlige gange.

Generelt set har livet ombord på HVIDBJØRNEN været spændende, og vi er glade for, at vores ansvarsområder har spændt udover det normale, man tillader og forventer af værnepligtige. Bl.a. er flere værnepligtige blevet udtjekket som rorgængere, og dem, der har svendebreve, har måttet arbejde selvstændigt.

Når vi vender hjem mod Danmark om 11 dage, bliver det med en masse spændende oplevelser og erfaringer rigere i bagagen. 

Af de 11 værnepligtige fra 2. kompagni 6. deling

HVIDBJØRNEN TUR/RETUR´– en uddannelsesrejse
Første møde med HVIDBJØRNEN krævede en mindre eftersøgning i Belfast, hvor vi med hjælp fra en taxachauffør fandt ned til Pollock docks og spejdede efter et stort gråt skib.

I mørket er alle katte grå, men få har den karakteristiske istønde (uden at nævne hvad den også kaldes), hvilket førte til at vi efter kort tid kunne konstatere, at vi kørte på den forkerte side af havnen.

Det blev hurtigt rettet ind, og vi kom hen til skibet, hvor vi var ventet og blev taget godt imod af den, i øvrigt, friske vagt. Efter vi havde pakket ud og overstået formalia, kunne vi ånde lettet op – vi havde klaret rejsen fra den danske hovedstad til det mørke Irland den 1. januar 2012 og var klar til at tage lære af de mere erfarne vagtchefer.

Gennem vores tid om bord har vi indtil videre haft flere bagvagter end samlet set gennem de tidligere uddannelsestogter. Det vil i sagens natur sige, at vi i perioden ved Færøerne har haft mulighed for at suge til os af den viden og de kæpheste, som de hver især måtte have.

Når man sejler med forskellige vagtchefer, bliver det bekræftet, at der er mange ”rigtige” måder at navigere skibet på.  Den vigtigste lektie er nok, at man skal bruge de folk man har, de hjælpemidler, som findes hensigtsmæssige og ellers tænke fremadrettet.

Kontrollen består herefter i: om man formår at holde chefens puls under 100, undgår at ramme det gule på radaren og holder sig i det, der er lyseblåt i søkortet. Udover at navigere skibet har denne del af vores uddannelse krævet, at vi i højere grad end tidligere har skullet opnå en forståelse for, hvad der ellers sker rundt omkring på skibet. Det har givet os anledning til at bevæge os længere ned i skibet end rød gang.

I løbet af vore ekspeditioner rundt på de gule, røde og blå gange har vi spurgt mange af besætningsmedlemmerne om stort og småt. Nogle spørgsmål har været ganske banale, mens andre har krævet længere udredninger. For tålmodigheden med os, vil vi gerne udtrykke vores glæde, og sige tak til besætningen, høj som lav – tyk som tynd. Generelt har vi fået bekræftet det gamle udtryk med at stikke fingeren i jorden; thi der er så megen visdom gemt rundt omkring i skibet, som det ville være ærgerligt ikke at drage fordel af.

Sjældent kan man skrive en historie om livet til søs uden at komme omkring maden. Det vil vi heller ikke forsøge denne gang… Vi er i løbet af de seneste uger blevet kulinarisk kultiverede og udfordrede – menuen, der har varieret fra pølsemix over coq au vin til svinekæber, har bidraget til dette.

MEN aldrig har bagerens værdsatte kryddere om morgenen, serveret med et umiskendeligt smil af bageren selv, slået fejl. Med præcision og rutine er de blevet serveret – først til DOC, så NK og TKO, siden til kadetterne.

I skrivende stund er der under en uge tilbage af vores ophold med 1. besætning om bord på HVIDBJØRNEN, og vi er derfor begyndt at reflektere over lessons learned og lessons identified(præcis som vi har lært på officersskolen). Det er endnu ikke afklaret, hvad vi når frem til. Helt sikkert er det dog, at vi frem til nu har nydt godt af besætningens åbne modtagelse, hvilket i høj grad har bidraget til et godt læringsmiljø.

Tak for nu, vi ses derude, når vi til sommer bliver sluppet løs

Af Kasper Carstensen og Thomas Lund Madsen

Fødselsdage ombord på HVIDBJØRNEN

09/12 197 Lars Skyller (21 år)
23/12 VPL Line Thygesen ( 20 år)
24/12 Jesus (yngre end Hanus)
01/01 VPL Hanna Schwensen (21 år)
03/01 177 Flemming (50 år)*
23/01 365 Mads (22 år) 

Til Chefen Henrik Petræus og Banje Carsten Worm, som har modtaget Holmens Hæders tegn ( = 25 års medajlen for god og tro tjeneste)

Til vores kok Bruno Nilsson, som er blevet udnævnt marinespecialist.

Også et stort tillykke til 375 Lange, 264 Solsø og OPO Niels, som alle tre, hver for sig har fået en lille pige!

 *Den 50 årige fødselar blev overrasket med fødselsdags sang, gaver og hygge i kontrollen c¨,)