Korvetten OLFERT FISCHER.
KHAWR ABD ALLAH, IRAK.
Onsdag d. 7. maj.
Nyhedsbrev nr. 16.

Billeder fra gudstjeneste og Umm Qasr (pdf)

Kære alle hjemme i Danmark!

Selv om kamphandlingerne nu er slut, skal vi ikke tro, at Den Hellige Grav er helt vel forvaret. Der kan være "lommer" af fjendtlighed rundt om i Irak endnu, og da vi er meget tæt på land i den smalle fjord, er der  god grund til, at SAMSON ønsker vores beskyttelse under dens sejlads op til Umm Qasr. Vi vil samtidig gå i forhøjet beredskab for at beskytte os selv. SAMSON har en pram på slæb lastet med en imposant maskine, der er beregnet til at uddybe havnebassiner. Vi er lige begyndt den langsomme sejlads op ad fjorden Khawr Abd Allah mod irakisk havn, og ét er givet: Igen skriver OLFI historie. Aldrig nogen sinde er et dansk orlogsskib gået til kajs i Umm Qasr, Irak!

Men lad os tage tråden op fra sidste nyhedsbrev. I mandags, d. 5. maj, holdt vi en velbesøgt gudstjeneste på agterdækket, hvor vi her om bord på OLFI markerede, at kamphandlingerne i krigen mod Irak var ophørt. Pateren prædikede over beretningen om den tvivlende Thomas. Her møder Jesus disciplene med hilsenen Fred være med jer tre gange, så nøgleordet, temaet, for prædiken var fred. Vi sluttede gudstjenesten med at synge Altid frejdig, når du går.

Ellers går dagligdagen om bord på OLFI sin vante gang her i den nordlige Golf. Der er nok af opgaver at tage fat på, så dagene går hurtigt frem mod vores næste havneophold i Bahrain, som vi nu begynder at glæde os til. I vores patruljeområde gennemfører vi boardinger på skibe, når vi har blot den mindste mistanke om, at de ikke har orden i deres sager; på den måde passer vi på vores to olieterminaler, at intet ondt skal hænde dem. Men vores boardinger skal også være med til både at forebygge mod og forhindre terroraktioner mod koalitionen. 
Mens vi i mandags var uden for patruljeområdet for at rasse med det engelske skib BRAMBLELEAF og samtidig benyttede lejligheden til at holde gudstjeneste, var vores boardinghold på besøg hos vores australske venner på KANIMBLA. Boardingholdet fik gode samtaler med deres kolleger.

Når det passer ind i vores daglige program og skibets position, har frøerne indledt en skydekonkurrence på agterdækket. Der skydes med pistol, og vi er opdelt i hold på fire. Hvert hold har et navn og et kampråb. Det skal vi råbe, så kampadrenalinet kan komme i kog i os, når holdet kommer på banen. Det skulle gerne hjælpe hvert hold til et super godt resultat. Selvfølgelig giver frøerne os en grundig undervisning i brugen af pistol, herunder gennemgang af alle sikkerhedsreglerne i forbindelse med anvendelsen af et sådant håndvåben, inden vi får lov at skyde. Vi skulle jo ikke gerne komme til at skyde OLFI i sænk.

På grund af det varme klima, vi befinder os i, bliver temperaturen af og til så høj i de nedre dele af skibet, at vores meget følsomme brandalarm går i gang. For endnu en gang at træne proceduren i forbindelse med en brandalarm, afholdt vi i går en stor havariøvelse. Vi kan ikke tit nok øve os i rullerne, og formålet er jo som altid, at sikkerheden om bord skal være helt i top. 

Netop for at sikkerheden kan være helt i top, netop for at vi hele tiden kan beskytte og forsvare os selv, har vi om bord en meget vigtig division: Våben- og elektronikdivisionen. Forkortet V-DIV.  Som navnet siger, er der i denne division en våbensektion og en elektroniksektion. Våbensektionen betjener og reparerer OLFI ´s våbensystemer, og til trods for, at vi er et lille skib, så er vi faktisk stolte af, at vi er så velbevæbnede, som vi er. Vi har en kanon på fordækket, vi har missiler på agterdækket og harpuner på sidedækket. Alle disse våbentyper er med til at tegne OLFI´s silhuet. Vi har desuden TMG ´er (tungt maskingevær) på agterdæk og i brovingerne, vi har stingermissiler og dybdebomber, og så råder vi over en del håndvåben. Ja, våbensektionen er skibets muskler, der kan bruges både til angreb, hvis det skulle blive nødvendigt (vi er jo ellers meget fredelige mennesker), og til forsvar, til beskyttelse af os selv. Så poppede den op igen, sikkerheden om bord!

Elektroniksektionen er ikke så direkte magtfuld som våbensektionen. Dens magt er meget mere forfinet. Denne sektion er nemlig et meget vitalt og særdeles følsomt organ på OLFI. Den er skibets nervesystem, og bliver det lammet, så er skibet også lammet. Elektroniksektionen betjener og reparerer skibets radar (øjets linse på OLFI), den tager sig af vores telefoner og sidst, men ikke mindst, vores computere, hvorfra vi kan sende e-mails. Uden elektroniksektionen, ingen e-mails, hverken til eller fra jer og os. Det ville være en katastrofe! Mon ikke, I er enige med os i det! OLFI er fuld af alskens elektronisk udstyr i o-rum, på broen, i radioen og mange andre steder. Desuden har skibet et avanceret prajeanlæg, så vi lynhurtig kan komme i forbindelse med hinanden, så ruller tydeligt kan prajes ud i skibet. Med prajeanlægget purres vi ud om morgenen af vagtassistenten ved den søde lyd af bådsmandspiben og "rejse, rejse ud af køjerne!" Mere effektivt vækkeur findes ikke. Alt dette elektroniske grej og m.m. holder V-DIV ved lige. Der er trukket ledninger på kryds og tværs og overalt i skibet, i alt mange kilometer faktisk, og hører man ikke lige til blandt V-DIV folkene, må man spørge, hvordan i al verden nogen over hovedet kan finde ud af, hvorfra den enkelte ledning udgår, og hvor den fører hen. Arbejdet med dette sindrige system af ledninger må da give mangen en gast i V-DIV mareridt om natten, hvori diverse giftslanger spiller en vigtig rolle. Lederen af V-DIV er ganske enkelt VEO. Han har en væbner, 2. VEO. Andre medarbejdere er de to CAS ´er, alfa og bravo. Så er der 4 artillerister, 4 missildrenge og 4 teleshopdrenge (dem, der sender og modtager e-mails). Vi har før brugt det glade og omkringfarende Tigerdyr fra Peter Plys, når vi har skullet beskrive  personer om bord. Vi gør det igen i forbindelse med V-DIV. Alle i denne division er nemlig glade og meget omkringfarende personer. De er overalt i skibet, hvor der er brug for dem, og man kan altid kende dem på deres lette, fjedrende gangart (VEO-hop), når de hurtigt bevæger sig fra det ene sted til det andet. Altid er de på farten, flittigt optaget af at løse deres opgaver dag og nat.

Netop nu ankommer vi til Umm Qasr. Derfor må vi slutte brevet, for vi skal ud på kajen for at sætte fod på irakisk jord. Sådan!

Ingen danske orlogsgast har oplevet noget lignende!

Vi sender hjertelige hilsner til jer alle hjemme i Danmark.
Besætningen på OLFERT FISCHER