For de fleste af os er det første gang, vi har prøvet at skulle fejre jul uden jer, og selv om det selvfølgelig var hyggeligt at være sammen her som én stor familie, så gælder det vist for os alle, at vi hellere ville have pakket vores gaver ud derhjemme i familiens skød! Men der manglede ellers ikke noget - bortset fra jer!

Julemaden var meget traditionel, i ordets allerbedste betydning. Vi fik andesteg og flæskesteg med brunekartofler, rødkål, surt og sødt. Og bag efter var der ris-a-la-mande – med en meget flot mandelgave: et skakspil med flot udskårne figurer.

RAVNEN på plads i "Condock 1"

Inden julemiddagen havde vi haft julegudstjeneste, hvor pateren havde valgt nogle julesalmer, vi alle kunne synge med på. Det kunne tydeligt høres på sangen, at vi var på hjemmebane med Ingemann og Grundtvig! Efter julemiddagen sang vi en lang række af de gode, gamle julesange, inden der var gaveuddeling. Alt i alt en god juleaften.

Allerede juledags morgen var der en hel masse arbejdsopgaver, idet VIBENs besætning havde været på patrulje i GLENTEN i ugen op til jul. De kom i havn julemorgen, så det var bare på med arbejdstøjet og så ellers i gang med at løse alle opgaverne.

Ydermere lå der en anden meget stor og spændende opgave og lurede på os. Det gode skib, »Condock 1«, var nemlig ankommet hertil lillejuleaften med VIBEN. Den skulle dokkes ud lige efter jul og aldrig så snart var VIBEN ude, før RAVNEN blev dokket ind i stedet for. Det krævede et godt stykke arbejde fra mange af lejrens folk, med de mange specialer, vi nu kan tilbyde. Men alt klappede – og nytårsaftens dag kunne vi vinke farvel til »Condock 1«, der stod ud af havnen med kurs mod Danmark. Vi kunne alle ånde lettet op efter denne operation, som lykkedes til UG med kryds og slange …

Nytårsbordet er flot og festligt dækket

Fejringen af Nytårsaften gik også fint. Festudvalget havde dækket et meget smukt og idérigt nytårsbord. Vi mødtes lidt i kl. 18 (dansk tid), så vi kunne høre Hendes Majestæt, Dronningens, nytårstale. Det er altid en fornøjelse at høre Dronningens nytårstale og i år var det så os, der hørte til kategorien ”danskere, der gør tjeneste i udlandet”. Vi var glade for hendes kloge og rigtige ord!

Olaf og Kenneth spiller til fællessangen

Efter den fine nytårsmenu hyggede vi os med at synge en hel stribe danske sange, der blev akkompagneret af vore to musikanter, Olaf og Kenneth. Kim Larsen kunne vist ikke ha’ gjort det bedre!

Samtidig med jule- og nytårsfejring og samtidig med alle opgaverne, der skulle løses, lå der også en anden stor opgave og lurede, nemlig alle forberedelserne til vores tur hjemover! Men vi kan ikke bare pakke vores sydfrugter (ja, det hedder vel egentlig ”nordfrugter” for vores vedkommende?) - og drøne hjem. Der kommer jo nogen efter os, der skal tage over, hvor vi slipper!

Den 8. januar ankommer nemlig vore afløsere hjemme fra Danmark. Så vi er i fuld gang med at forberede deres ankomst: Vi er i gang med at feje og pryde beboelsesvognene, så hold 3 hurtigt vil føle sig hjemme og godt tilpas her på havnen i Limassol. Der bliver gjort rent, vasket ned og vasket op, støvsuget og luftet ud. Der skal lægges rent på sengene og vi husker også at lægge et lille stykke chokolade på hovedpuden, så de nye vil føle sig velkomne over hele linien.

Så snart hold 3 er ankommet, går vi i gang med den store overlevering til de nye. Alle de erfaringer, vi har indhøstet – og de er mange – vil vi overgive vore afløsere med stor fornøjelse, for så snart overleveringen er overstået, betyder det jo, at vi kan drage hjem til gamle Danmark med en sikker forvisning om, at vi har gjort et godt stykke arbejde.

Der flyttes missiler fra RAVNEN inden  inddokning i "Condock 1"

Vi føler, at vi er gået til opgaven med krum hals og har løst vore opgaver med både stor entusiasme og godt humør. Vi har arbejdet hårdt og givet den en skalle, når det gjaldt. Men vi har også grinet og hygget os gevaldigt med hinanden i den, ind imellem meget sparsomme, fritid, vi har haft til rådighed.

Vi kan drage hjem til den fortsatte tjeneste med en sikker forvisning om, at vi har løst vores opgaver hernede, så søværnet kan være tilfreds med vores indsats. Vi har ind imellem måttet væbne os med stor tålmodighed, når vi stod i en situation, hvor vi manglede en vigtig reservedel. Men med stor flid og opfindsomhed er det gået alligevel. Vi føler, at vi har gjort en forskel hernede!

Overskriften på dette nyhedsbrev er lånt fra sangeren, ballademageren og troubaduren , Kim Larsens, kendte sang af samme navn. Sangen er et farvel med manér! Og det er lige netop, hvad vi føler, vi bør sige, når vi om en lille uge er taget her fra Limassol på Cypern og har sat foden på dansk jord igen – efter tre måneders tjeneste under fremmede himmelstrøg.

Så er det i hvert fald forbi med udlandstjenesten – i denne omgang! Med sangens ord kan vi sige: Om lidt er vi borte hernede fra – måske ses vi igen. Måske hernede måske et andet sted. Sådan er omkvædet jo i Søværnet!

Vi siger sjældent farvel. I stedet siger vi bare: »Vi ses igen!« – og sådan er dét: Søværnet er ikke større, end at sandsynligheden for, at vi tørner ind i hinanden igen, er ret stor – og det gør vi så – forhåbentlig!

Tekst og foto orlogspræst Henning Nielsen

---

Præstekjolen venter med længsel

Forfatteren af og leverandøren af billeder til disse nyhedsbreve skal dog ikke hjem i trøjen igen lige med det samme, for han er jo »kun« af reserven! Han skal i stedet hjem og se efter, om han kan fylde kjolen ud igen hjemme i sine to sogne i den nye Syddjurs Kommune.

Men inden vi tager hjem vil jeg sige en stor tak til jer alle for jeres gode humør og venskabelige drillerier – og gode muligheder for at skrive disse nyhedsbreve. Uden jer ville der jo ikke have været noget at skrive hjem om. Det har været spændende at være sammen med jer, så jeg siger også: »Vi ses igen …«