Normalt deltager de ni danske brandmænd i beredskabet på de danske militære flyvestationer, og derfor ligner opgaven i Libanon et  stykke af vejen den, de løser derhjemme.
Men ud over arbejdet med at holde i beredskab ved lejrens helikopterlandingsplads under de mange daglige starter og landinger, har tjansen som brandmand i UNIFIL også andre elementer;

- I sommerhalvåret går der jævnligt ild i naturen i området omkring lejren, og så skal vi træde til. Det sker enten ved, at vi slukker den selv, hvis det kan lade sig gøre. Ellers kører vi ud og ”reccer” - altså lokaliserer branden - og kalder så helikoptere ind, som pøser så meget af Middelhavet ud over ilden, som de kan bære, forklarer brandmanden Evald. Sådan gør man hernede og det virker godt, tilføjer han.

- Vi kommer nok også til at slukke lejrens egen losseplads, for den går der ild i mindst et par gange om året.  Og så skal vi hjælpe, hvis det brænder
inde i selve Naquora by, supplerer Martin, der også er brandmand.

Arbejdet som udsendt brandmand i en UN-mission adskiller sig i dette tilfælde også ved, at der er en chef fra et andet land. De danske brandfolk er underlagt en chef, der kommer fra Malaysia;

- Han virker som en rigtig god mand, og han vil gerne have os med ud i området for at foretage brandinspektion. Med tiden skal vi måske også hjælpe med at uddanne brandfolk i de andre UN-lejre i området, og det er jo vældigt spændende, for den slags laver vi ikke derhjemme, fortæller Evald og Martin samstemmende.

Hent hele nyhedsbrevet fra UNIFIL her.


Brandfolkene og deres nye chef i Libanon.