Om få minutter overleverer vi vores kasse ud for Beirut til den svenske kystkorvet SUNDSVALL, og så går turen ellers endnu engang mod Limassol (med håndtagene i bund). Det betyder, at vores tredje patrulje er ved at være overstået, og vi kan se frem til et par dage i havn. Men der er jo sket lidt mellem nu og det første rejsebrev.

Efter vores første havneophold kunne vi tage ud på vores anden patrulje med en ny chef. Det var ikke fordi, vi var blevet trætte af den gamle, og ladet ham gå planken ud, men han måtte et smut tilbage til DK i et par uger for at deltage i et kursus af største vigtighed for hans videre karriere i Søværnet. I stedet lånte vi VIBENS egen chef Jannik T. Andersen.

Patruljen gik uden de store begivenheder, besætningen var allerede nu kommet godt ind i UNIFIL rutinerne igen. Vi havde en fødselsdag, det var vores allesammens KI’er Bent fra Støtteskibet ABSALON, der fyldte år.

Ud over det - får vi tiden til at gå med øvelser, både interne (mand-over-bord eller en lille ildebrand er altid populære i den sammenhæng) og eksterne med andre skibe eller helikoptere. JA, det lykkedes nemlig denne gang at få besøg af den tyske helikopter, der måtte vende om på den første patrulje. Call-sign SPIDER 64 kiggede forbi - samme dag - vi skulle i havn, og de tre heldige, der kunne smutte i trawlerdragterne og klargøre til en flyvetur, var vores altid glade messegast Robert, vores meget grønne KU’er Niklas og undertegnede.

Det var en underholdende oplevelse. Traditionen vil, at en enkelt skal nedsænkes i det våde element. Som sagt så gjort (og godt opmuntret af mine tidligere venner i besætningen) måtte jeg en tur i vandet.

Lad os bare sige, at det unægtelig kilder en smule i maven, når man hænger i en tynd wire under et monster af en helikopter og bliver slæbt gennem vandet. Eller nærmere slår smut. I skulle tage at prøve det!

Havneopholdet bød på lidt mere velfærd – udover en 3 km løbetest samt fodbold - nemlig en af Limassols store attraktioner Vandlandet Fasouri, det skulle naturligvis afprøves. Og det blev det!!

Fasouri er et sandt mekka for vandhunde med traditionelle vandrutschebaner og så nogle af den mere opfindsomme slags. Specielt en vandrutschebane står tydeligt på nethinden – PRO BOWL – den kan vel sammenlignes med at blive skyllet ud af et toilet!

Ellers bød havneopholdet på den sædvanlige mængde af klargøring til næste sejlads, afslapning (restituering) herunder besøg ved den lokale Starbucks, videre udforskning af den lokale madkultur samt prøve at nå alle de små ting, der skal klares inden næste patrulje.

Vores tredje patrulje (der nu officielt er slut – morgen 24/4-07 - next stop Limassol) har været en mere alvorlig affære end normalt, det vil sige, at vi startede ud med at sætte 2 gaster i land (maveinfektion). Og det var inden, vi overhovedet havde forladt havnen!

I løbet af patruljen var der yderligere et par andre, som også lige blev dømt til tælling et døgns tid på den konto, men heldigvis ikke så slemt de to første. Infektioner af en sådan art er et mareridt om bord – ikke kun fordi rengøringen naturligvis eksploderer i omfang – men fordi vi ikke kunne konstatere, hvor smitten kom fra. Det lader dog til, at omtalte i denne omgang er de eneste, der blev ramt – 7,9,13.

Medierne i de sidste døgn har bombarderet os med nyheder fra Mellemøsten – og desværre ikke af den opmuntrende slags. Kampe i Gaza mellem palæstinensere og israelere og ikke mindst sammenstødene i Libanon ved Tripoli. Nærmere bestemt i den palæstinensiske flygtningelejr Nahr Al-Barad mellem gruppen Fatah al-Islam og den libanesiske hær.

Det er som sådan ikke noget, der har direkte indflydelse på os, andet end vi kan observere nogle af kamphandlingerne i land. Vi prøver således, at dokumentere ”hvad der sker” med billeddækning, dagbøger, filmoptagelser mv.
Men indrømmet…..vi var unægtelig lidt mere op på dupperne, da alt dette skete.

Resten af patruljen har været stille og rolig. Vi havde en god billedopbygningsøvelse med hollændernes helikopter call-sign TURTLE, der også lige var inde omkring og hilse på (læs: piloten gjorde det bedste for, vi kunne se det hvide i hans øjne!).

Der er godt seks timer tilbage inden vi er i havn, dem vil jeg benytte til at få lidt søvn.
Godnat!

DEL 2.

Så er vi her igen, i vores lille kasse denne gang ud for det sydlige Libanon.
Det er patruljens første aftenvagt for Kongens kvarter (skibets besætning er delt i to lige store halvdele; dronningens hhv. kongens kvarter), og vi har været på havet i godt et døgn.

Det ikke just action, der præger dette område (hvilket vel egentlig er ok), handelstrafikken er stort set ikke-eksisterende. Et skib om dagen bevæger sig ind i vores område, som vi skal tage os af (hvis vi er heldige). Derfor bruger vi koncentrationen til at overvåge fiskerne, de normaltvis to israelske patruljebåde, der ligger på den anden side af bøjelinien mod syd og så følger vi med i flytrafikken - israelerne er temmelig aktive på det område for tiden, også i aften..

Vi har været i havn de forrige tre dage. Der fik vi vores chef Lasse Hirsch tilbage igen og sagde pænt farvel til Jannik T. Andersen, der har været med på de to sidste patruljer. Vi måtte også sige farvel til TKO-A og vores låne-356, Ronni. De skulle hjem en tur på henholdsvis kursus og sergentskole.

Lørdag aften blev brugt til afholdelse af en reception, hvor besætningen fik lejlighed til at møde arbejdskollegaer, venner og bekendte fra hhv. Danmark, Sverige, Tyskland, England, Cypern og ikke mindst Grækenland. Det blev til en hyggelig aften på agterdækket med næsten hundrede gæster, der således fik lejlighed til at se vores smukke skib.

Men nu er det tilbage til arbejdet. Vi har i skrivende stund vundet et par dage mere herude, end der var planlagt. En af de tyske patruljebåde har fået nogle små problemer med maskineriet, så han er haltet tilbage til Limassol med 2 knob – der er altså langt til Limassol fra operationsområdet, når man kun kan sejle to knob, så vi føler med vores tyske venner.

Planen er at patruljere i området hernede sydpå med en enkelt afstikker til Beirut området (måske), inden vi transiterer hjemover mod vores midlertidige hjemmebase, Limassol. Naturligvis bliver der også plads til nogle yderligere øvelser med de andre skibe i styrken.

Som altid de kærligste hilsner fra besætningen hjem til ægtefæller, kærester, børn, forældre, bedsteforældre, søskende, venner osv.

På VIBENs vegne

Vicky R. Andersen
KIA SKADEN
Pt. ombord på VIBEN