24-07-2007 - kl. 11:23
Dette 4. rejsebrev fra VIBEN har skibets yngste sergent (KIA) fået æren af at skrive. Om det er pga. alder, eller at jeg til tider er lidt højrøstet, er ikke til at sige. Dog tager jeg det ikke som en straf, men nærmere en udfordring.
VIBEN sejlede ud fra Limassol tirsdag den 10. juli på endnu en fem dages patrulje med flere øvelser, som skulle gennemføres. Vi lod den sidste trosse gå lidt over klokken 18.10, og så var kursen atter sat mod Libanons kyst. Turen derover og det meste af næste dags formiddag forløb stille og roligt. Vejret har været med os indtil videre, og det priser vi os lykkelige for, da vi endnu ikke har glemt vejret fra vores sidste deployeringsperiode hernede.
Dog begyndte det at røre på sig op ad eftermiddagen. Der var pludselig en del skibe i vores tildelte patrulje område, som skulle hailes. Det gik stille for sig med kun en enkelt episode med en handler, som ikke kunne få lov til at komme i havn i første omgang. Det blev dog klaret med en telefon samtale.
Ydermere havde vi en WINCHEX med en tysk LYNX helikopter, som skulle komme og hejse nogle op fra skibet og give dem en lille flyvetur rundt. En af de heldige var vores Næstkommanderende (NK), som efter den her patrulje afgår til anden tjeneste. Så efter aftale med Chefen og mig, som snakkede med helo'en, blev vi enige om, at NK skulle have vasket skoene. Jeg tror ikke han blev overrasket over det, men våde sko det fik han. Nogle minder skulle vi jo gerne kunne give ham med hjem. Den tyske helikopter skrev efterfølgende, at de var glade for, at de kunne hjælpe ham med skoene.
Natten til torsdag skulle vi ned i vores velkendte zone 2, hvor vi tilbragte det meste af vores første 3 måneder hernede.
Torsdag formiddag skulle vi lave en boardingøvelse med en tyrkisk tanker, og efter at have set et billede og erfaret, at den var 145 meter lang, tænkte vi på boardingholdet, om vi nogensinde kunne komme skibet igennem. Da vi kun er 7 mand på holdet, havde vi en udfordring ud over det sædvanlige. Dette er også det største skib, vi til dato har boardet.
De havde dog kun lavet 3 områder om bord, som vi skulle gennemsøge, så det var til at overkomme. Dog er vi ikke vant til at lave boardinger i det varme klima, så alle skulle sørge for at have masser af vand med at drikke. Med vores udstyr på, er der ikke de store muligheder for at få lidt vind under trøjen, så sveden haglede bogstaveligt talt ned af de to mand på søgeholdet. Undertegnede den ene. Men efter små tre timer kunne vi stoppe øvelsen og blive enige om, at det havde været udbytterigt for hele skibet og ikke mindst boardingholdet.
Senere på eftermiddagen kom den samme LYNX, som havde været hos os dagen før, for at flyve nogle asymmetriske profiler på os, så vi kunne træne nogle procedurer mod ukendte luftmål. Øvelsen gav et stort udbytte i form af at erkende en trussel og vurdere, hvor hurtigt man egentlig skal reagere. Det satte tingene lidt i perspektiv, og vi bliver mindet om, hvorfor vi er hernede.
Fredag blev brugt på at øve "mand over bord". Der var lige en fra dækket, som tog et par shorts og en redningsvest på, og så røg han ud over hækken (chefen var informeret). Han blev bjærget med gummibåd, som satte den nye vagtchef på prøve.
Gummibåden skulle sættes, og VIBEN skulle placeres rigtigt i forhold til gasten i vandet. Selvom VIBEN ikke er den største båd, kan det godt virke skræmmende for en person i vandet, når vi kommer tæt på. Ydermere blev der gennemført en række forskellige interne øvelser for at udtjekke nye folk samt holde os "gamle" på dupperne. Alt i alt en meget god dag.
Efter at have tilbragt to døgn i "vores" område kan vi så konstatere, at fiskesæsonen er afsluttet, eller også har fiskerne bare fundet et område, hvor der var mere at fange. For i modsætning til sidste gang vi var her, er der stort set ikke nogen fiskere. (vi har set en enkelt på to døgn).
Det sidste døgn er blevet tilbragt omkring Beirut, og det har været stille og roligt, dog med en enkelt falsk brandalarm. Det kan jo ske. Så i løbet af natten til søndag bliver kursen sat mod Limassol igen, og vi ser frem til lidt afkobling i havn.
Vejret har været med os under hele patruljen, dog har de lovet 10m/s den sidste dag og under vores hjemtur. Men jeg tror ikke, at vejret kan overraske os synderligt hernede. Vi har "banket vores pæle" fast hernede og kan sagtens undvære det. Men varmen har også krævet en del tilvænning. Der er som regel vindstille, og omkring 30 grader og med en luftfugtighed på omkring 65-75 % kan det være en udfordring i sig selv.
Jeg håber, at man snart vænner sig til det, for selv en varm stille sommerdag i Danmark føles ikke så varm. Det værste er faktisk nætterne pga. den høje luftfugtighed. Efter 5-10 minutter udenfor føles man klam, og fugtig. Det kan sammenlignes med en tur i Randers Regnskov eller Zoo's Regnskov i København.