2nd International Congress on Soldiers' Physical Performance, May 4-7, 2011

Jeg havde den store fornøjelse at deltage på den 2. internationale kongres i Jyväskylä, Finland, hvor fokus var på "Soldiers' Physical Performance".

Forskere fra hele verdenen, hvor følgende "key speekers" skal fremhæves:

- Colonel Karl E. Friedl PhD, U.S. Army Medical Research & Materiel Command’s (USAMRMC) Telemedicine & Advanced Technology Research Center, (TATRC), USA.
- Prof. Jan Helgerud PhD, Norwegian University of Science and Technology, Norway, and University of Utah, USA.
- Prof. William J. Kraemer, PhD, University of Conneticut, USA.
- Prof. Keijo Häkkinen, Faculty of Sport and Health Sciences, Finland.

Kongressens overordnede emner var:

1. Biological approach to the performance of a soldier.
2. Medical approach to the performance of a soldier.
3. Behavioral approach to the performance of a soldier.

Underemnerne var:

a. Exercise Physiologic Demands of Various Military Actions.
b. Injuries Related to Military Operations and Training.
c. Psychological and Pedagogical Views in Military Operations.
d. Nutrition and Fluid Balance.
e. Thermal Physiology.
f. Military Pedagogy Including Physical Training and Education.
g. Cardiovascular, Neuromuscular and Hormonal Adaptations to Training.
h. Epidemiology, Rehabilitation and Prevention of Diseases.
i. Leadership and Success in Military Service.
j. Physical Fitness Tests in Laboratory and Field Conditions.
k. Impact of Lifestyle and Health status on Military Fitness.
l. Mental, Sociological and Ethical Phenomena in Various aspects of Military Operations.

Følgende overskrifter skal fremhæves ud af over hundrede indlæg og "poster sessions". Hvis der er interesse for at grave videre kan jeg byde ind med abstrakts og noter fra kongressen samt verbal orientering.

- “Adaptations to heat during military operations”.
- “Can you be large and not obese?: The requirements of physical fitness for military operations”.
- “High intensity training for improvements of maximal aerobic performance”.
- “Strength training for physical fitness of soldiers”.
- "Influence of Load Carriage System on Physical Performance Efficiency".
- "Vitamin D as a Preventative Factor of Stress Fractures and Acute Respiratory Infections in the Military".
- "Acute Strength and Hormonal Responses Before and After Resistance Training".

Jeg har valgt, i en ultra light version, at dele følgende informationer med jer. Budskabet er ikke revolutionerende, men mange forhold er afdækket videnskabeligt, hvorved det bliver nemmere at argumentere for træningsprincipper og valg af fokusområder.

Træningsprincipper
Kombinationstræning, dvs. træning, hvor man blander konditionstræning med styrketræning, har en relativ god træningseffekt (alt efter udgangsniveau) på begge områder,
men langt større præstationsudvikling opnås ved at adskille de to hovedområder. Man kan ikke nå sit genetiske præstationspotentiale i begge områder gennem kombinationstræning.
Specielt konditionstræning er stærkt begrænsende for den ultimative styrkeudvikling. Konditionstræning (som nogle kalder udholdenhedstræning) virker begrænsende for udvikling af ens
styrkepotentiale ved at reducere alle hormonelle mekanismer, der ligger til grund for en styrkeudvikling. Den anden vej rundt er styrketræning ikke nær så begrænsende for udvikling af sit konditionsniveau. Undersøgelser viser at konditionstræning reducerer vilkår for styrkeudvikling op til 48 timer efter konditionstræningen.
Kombinationstræning er dog yderst populært for tiden, se bare på udbredelsen af "crossfit", hvilket motiverer en del til at træne ekstraordinært meget, hvilket er positivt i sig selv, men man skal gøre sig bevidst at der er andre træningsformer der rammer styrke- og konditionsudviklingen bedre. Enhver der træner hårdt skal være opmærksom på at ekstrem hård træning øger risikoen for skader og eventuelt resulterer i rhabdomyolysis "rhabdo" (celledød), et fænomen der er observeret under ekstrem kombinationstræning. Dehydrering og varme omgivelser synes at fremskynde dette fænomen.

To træningsmetoder skal fremhæves:

1. Optimering af iltoptagelsen (kondition). 4 min. aktivitet, hvor pulsen ligger ca. 10 pulsslag under maksimalpulsen, 3 minutters pause x 4 - 5 gentagelser.

2. Optimering af den maksimale muskelstyrke. 4RM (1RM er den maksimale vægt der kan løftes 1 gang) x 4 serier. Øvelsesforslag: Klassiske løft som squat, dødløft,
clean and push press mv. Pausen mellem serierne skal være så lang at man mentalt og fysisk er klar til yde sit maksimale (1 - 2 minutter).

Jeg skal atter fremhæve at udholdenhedstræning ingen virkning har på den maksimal styrkeudvikling, hvorimod tung styrketræning med udført med høj intensitet (flerledsøvelser) har en
positiv effekt på muskeludholdenhed.

Specielt program nr. 2 kræver en tilvænningsfase, hvor tekniktræning har stor fokus. Eksplosiv styrketræning, især excentriske træning, kræver ca. 48 timers pause for at opnå den bedste  superkompensation.

Vitamintilskud
Vitamin D blev fremhævet som et positivt middel til at reducere inflammation i organismen (styrker immunforsvaret). I denne sammenhæng var der undersøgelser der viste at indtagelse af D vitamin kunne reducere stress frakturer i knogler og luftvejsinfektioner.

Udstyr, overophedning, skader og præstation.
Med udgangspunkt i erfaringerne under operationer under varme himmelstrøg, blev det påvist at påklædning med dårlige vilkår for varmeafgivelse kombineret med tungt udstyr
er den hyppigste årsag til overophedning, skader og markant reduktion i præstationsevnen. Hvis dehydrering lægges oven i regnskabet kan det være svært at fuldføre sin operative opgave. En dehydrering på bare 2 % reducerer præstationsevnen. Det ses ofte at en person ofte mister omkring 3 l væske i timen, hvilket er i kontrast til at vi kun kan optage ca. 1 l vand i timen (alt efter
væskesammensætning, intensitet m.v.). Under disse vilkår skal væskeindtaget struktureres, så man sikre at der bliver drukket optimalt (styret indtagelse).
Der forskes hele tiden i nye metoder til at vægtreducere udstyr og veje til at ventilere uniformerne, så soldaterne opnår bedre operationsvilkår.

Vilkår i hæren var udgangspunktet for de fleste undersøgelser, men det er min overbevisning at mange af erfaringerne sagtens kan overføres til maritime forhold, hvilket jeg vil forsøge at inddrage i den daglige undervisning på Søværnets Officersskole. På kongressen var et hold fra Center fra Idræt (CFI), hvilket gav mig mulighed for at tale om maritime specifikke forhold og håber deraf at det maritime styrkes nationalt og internationalt i forhold til kommende undersøgelser. Dette sagt vel vidende at CFI allerede har været ombord på de sejlende enheder, i nord og syd, for at dokumentere arbejdskrav og for at kunne udforme fysiske krav og anbefalinger til besætningerne.

Erik L.K. Madsen
Leder kompetencecenter idræt
Søværnets Officersskole