1. Kan man melde via VHF?
Lyngby Radio, som også bliver kaldt ”livlinien til søs”, har tilsluttet sig kampagnen og meddelt, at kystradioen kan bruges uden opkaldsafgift i forbindelse med en anmeldelse af forurening til søs.
VHFen er stadig det mest sikre kommunikationsmiddel til søs,
blandt andet fordi at VHF rækker væsentligt længere end mobiltelefonen. Derfor er SOK glad for at byde Lyngby Radio velkommen ombord i kampagnen.
Tilbage til FAQ-listen
2. Skal alle observationer af olie på havet meldes – også hvis det er et lille spild/olieplet?
Ja, alle spild skal meldes til SOK. Da det er meget svært at vurdere mængden af olie når den ligger på havoverfladen, er det vigtigt at SOK altid informeres.
Ligeledes er lovgivningen indrettet således at det er forbudt at udlede olie der er synlig på havoverfladen.
Så når der kan observeres olie på havoverfladen, selvom det er en meget lille mængde, er det enten fordi der er sket et uheld, eller nogen ulovligt har udledt olie.
Tilbage til FAQ-listen
3. Hvorfor er der skibe der forsætlig udleder olie? Man skulle tro at denne olie kunne anvendes til noget?
Den olie der forsætlig udledes fra skibe (operative spild), der passere danske farvande kan komme fra forskellige kilder ombord på skibet.
Hvis det er et tankskib, så skal der efter hver last rense/vaske tanke, så disse tanke er klar, til at kunne transportere en ny last.
I denne forbindelse samler man den olie man har vasket af tanksiderne i en såkaldt sloptank (tank til affaldsolie fra lasten). Det drejer sig om ca. 0,5 % af den last man sidst har haft i tankene.
En anden type olie/affaldsolie stammer fra skibets drift og kommer fra maskinrummet ombord. Den olie der anvendes til fremdrift af skibet, bliver normalt renset/centrifugeret ombord, og er normalt af en sådan kvalitet, at der er ca. 2 % der ikke kan anvendes. Denne rest bliver ligeledes opsamlet i en affaldstank, sammen med andre olierester f.eks. hydraulik og smøreolie der er fremkommet i forbindelse med skibets drift.
Disse olierester skal afleveres når skibet er i havn, men der er i denne forbindelse en del udgifter forbundet med afleveringen af olierester.
Udover prisen for at komme af med selve affaldsolien, er det også forbundet med udgifter, at skibet skal ligger længere tid i havn for at komme af med affaldsolien. Det er for at spare disse udgifter, at nogle skibe vælger at udlede deres affaldsolie, når de passere danske farvande.
Tilbage til FAQ-listen
4. Lykkes det nogen sinde at fange nogle af dem, der ulovligt har udledt olie, og hvordan opdager man det?
Ja, det er lykkes at pågribe skibe der ulovligt har udledt olie i danske farvande.
De er blevet opdaget/afsløret af havmiljøovervågningsflyet, radarsatellit, eller ved at andre skibe i nærhed har observeret udledningen, og rapporteret det til SOK.
Tilbage til FAQ-listen
5. Hvordan finder man ud af om olien der bliver observeret på vandet kommer fra et bestemt/mistænkt skib?
Første mulighed er at selve udledningen bliver set, og eventuelt fotodækket/filmet.
I de fleste tilfælde bliver der udtaget en prøve af den olie der opdages på havet, og efterfølgende udtages der olieprøver fra det/de skibe der er mistænkt for at udlede olie.
Disse prøver analyseres ved Danmarks Miljøundersøgelser på Risø, der på baggrund af forskellige tests kan fastslå om der er identitet mellem prøverne. Hvis dette er tilfældet, så kommer olien, der er observeret på vandet, fra det skib hvor man har udtaget de andre olieprøver.
Tilbage til FAQ-listen
6. Hvordan er det muligt at observere olien om natten?
Havmiljøovervågningsflyet samt de satellitter der anvendes i miljøovervågningen af de danske farvande, er udstyret med radar.
Med en radar kan man måle forskel i overflader, og det gør radar særdeles egnet til at detektere olie på havoverfladen. Når olie ligger på havoverfladen dæmper den bølgerne, og vil på radarbilledet tydeligt fremstå som en meget mørkere grå nuance end omgivelserne.
Billedet viser Samsø, Kalundborg Fjord og Fyns Hoved.
De hvide prikker er skibe, og skibet ud for pilens spids er en forurener. Det lysegrå spor, der forsvinder ud for Romsø, er oliesporet.
Som det ses er sporet stærkest/mørkest oppe ved skibet – dvs. det leder hen til skibet.
Tilbage til FAQ-listen
7. Er det rigtigt at olie på havet nogle gange forveksles med alger?
Ja, udover alger er der flere andre olieobservationer, der viser sig at være noget andet f.eks. tang og strømskel. Se eksemplerne havoverflade fænomener nedenfor.
|

|
|
Alger i Nordsøen
|
|
|

|
|
Tang
|
|
|

|
|
Blågrønalger omkring Christiansø
|
|
|

|
|
Kraftig opblomstring af blågrønalger i Østersøen
|
|
|
|

hvidt skum mellem skellene.
|
|
|

|
|
Strømskel midt i billedet
|
|
|

|
|
Skyerne skygger på havoverfladen.
|
|
|

|
|
Skyerne skygger på havoverfladen
|
|
|

|
|
Lavvandede områder kan under særlige forhold forveksles med olie.
|
|
|

|
|
Rev og lavvandede områder kan forveksles med olie/alger.
|
Tilbage til FAQ-listen
8. Hvordan renser man olien op, når den først er ledt ud i havet?
Der findes flere metoder til bekæmpelse af oliespild. Der er lande hvor man hvis det drejer sig om store mængder vælger at brænde olien på havoverfladen. Denne metode anvendes ikke i danske farvande. Andre lande anvender det der kaldes kemisk bekæmpelse, hvor man spreder dispergeringsvæske ud over oliespildet, som derved opløses og synker ned i vandet. I Danmark har man valgt at bruge den metode der kaldes mekanisk oprensning, dvs. at den spildte olie inddæmmes med flydespærringer af specielt udrustede forureningsbekæmpelsesskibe, og pumpes op i tanke på disse skibe.
Tilbage til FAQ-listen