Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
Overvågning generelt 

I henhold til Havmiljøloven pålægges alle civile skibe og civile fly at foretage indberetning, såfremt der konstateres overtrædelser af lovens bestemmelser om bl.a. udledning af olie og andre skadelige stoffer.

Ud over denne lovpålagte offentlige indberetningsforpligtelser, der principielt tilsikrer en vis overvågning af havområderne, udføres der flyovervågning af farvandene omkring Danmark.

I forbindelse med ressortoverførslen fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet blev det politisk besluttet at den dedikerede statslige havmiljøovervågning skal afvikles med 500 timer pr. år, med fly udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR).

Som supplement til den statslige havmiljømæssige flyovervågning, iværksatte Forsvaret i 2001 en forsøgsordning med anvendelse af satellit. Ordningen er efterfølgende blevet permanent.

Der udføres ikke egentlig statslig maritim miljøovervågning fra skibe. Den maritime miljøovervågning gennemføres alene i forbindelse med forsvarets og øvrige statsskibes generelle besejling af danske farvande samt i forbindelse med den etablerede farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.