1. Indledning.
Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) 2. halvårsrapport 2003 angående olieobservationer og forureningsbekæmpelser i danske farvande. Der henvises i rapporten til relevante kort og statistiske oplysninger. Tallene i parentes angiver tallet for hele året.  
 
2. Ansvar og udførelse.
 
2.1. 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af Søværnets Operative Kommando og indebærer bl.a., at Forsvaret fremover vil kunne udøve tilsyn og om nødvendigt gennemføre indgreb over for skibe med henblik på at forebygge eller standse mulig eller igangværende forurening. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 blev der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning.
 
2.2. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, marinehjemmeværnets fartøjer, landbrugs-, fiskeri- og fødevareministeriets redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Flyvetjeneste (Søværnets Helikoptertjeneste pr. 1. januar 2004) og/eller fly/helikoptere fra flyvevåbnet til den efterfølgende konstatering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål ombord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes dette udstyr ombord. Ved forureningsbekæmpelser anvendes søværnets miljøskibe, der er specielt udrustet til at inddæmme og derefter oprense oliespildet. 
 
3. Flyovervågning.
Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i perioden 1. juli til 31. december 2003 gennemført med 220 (472) jettimer med fly, der er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). Dertil kommer at Flyvertaktisk Kommando (FTK) i perioden 18. november til 17. december har modtaget svensk støtte til havmiljøovervågningen på 30 jettimer (omregnet). Der er således i alt udført 502:16 timer, og det politiske krav er 500 timer. Den flybårne overvågning er udført jævnt fordelt over hele året.
 
Udover ovennævnte politiske krav skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet ved anvendelse af flyvevåbnets afvisningsberedskab (F-16) med 16 timer og 36 min (24 timer 00 minutter), redningshelikoptere (S-61) med 14 timer (50 timer og 15 minutter) og T-17 træningsfly med 0 minutter (10 minutter). I løbet af hele 2003 har Søværnets LYNX helikoptere i forbindelse med rekognosceringsflyvninger foretaget havmiljøovervågning med 136 timer 35 minutter. Dertil kommer 29 timer og 5 minutter, som blev afviklet i forbindelse med OIL-OBS og bekæmpelsesoperationer. Disse flyvninger indgår ikke direkte i det statslige miljøberedskab, men gennemføres i forsvarets regi, og indgår ikke i det statistiske materiale.
 
4. Satellitobservationer.
 
4.1. Som supplement til den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Tromsø Satellit Station, Norge, nu Kongsberg Satellite Services.
 
4.2. Der er i 2. halvår 2003 modtaget 56 (96) satellitbilleder. 30 (50) af billederne viste, at der i det dækkede område intet var observeret (”All Clear”). De resterende 26 (46) billeder viste i alt 108 (154) formodede oliespild. 72 (109) af de formodede oliespild var på dansk EEZ.
 
12 (29) formodede oliespild blev identificeret som en ikke bekæmpbar olieplet, d.v.s. at den investigerede olieplet bestod af et så tyndt lag olie, at indsættelse af bekæmpelsesmateriel ikke var formålstjenlig, idet pletten antagelig ville være forsvundet, inden bekæmpelsesmateriellet nåede frem.
 
40 (57) formodede oliespild var enten fordampet, inden de kunne identificeres, eller observationerne bestod af andre påvirkninger på havoverfladen, såsom strømskel, stillestående vand o. lign.
 
18 (18) formodede oliespild blev i løbet af år 2003 ikke undersøgt nærmere på grund af manglende ressourcer. Af disse var størstedelen i Nordsøen og med sandsynlighed ”Low”, som er laveste sandsynlighed, når det ikke kan udelukkes at der er olie (”All Clear”).
 
2 (5) formodede oliespild var i forbindelse med udslip fra platform.
 
Satellitobservationerne gav anledning til oprettelse af i alt 40 (56) OIL-OBS.
 
36 (45) formodede oliespild, som var udenfor dansk EEZ, var henholdsvis 16 (17) på tysk- 12 (15) på norsk-, 0 (2) på polsk-, og 8 (11) på svensk område. Informationerne blev videregivet til de respektive lande.
 
5. Olieobservationsmeldinger.
Meldinger om formodede olieobservationer (OIL-OBS), der tilgår SOK, modtages fra den statslige havmiljømæssige flyovervågning og som supplement til denne fra satellit. Yderligere modtages meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis, idet sådanne kan medføre olieudslip. Endelig modtager SOK formodede olieobservationsmeldinger fra observatører i land, fra civile fly og fra udenlandske miljømyndigheder. 
 
6. Oprettede OIL-OBS på anmeldere.
OIL-OBS oprettes på baggrund af indkommende rapporter fra forskellige kilder og opdeles i 10 grupper som anført herunder. Efter anmelderen er anført antallet af anmeldelser, der har ført til oprettelse af en mulig forureningssag.

I perioden 1. juli til 31. december 2003 blev der modtaget 186 (365) anmeldelser. 1 OIL-OBS blev i første halvår fejlregistreret, da den var på svensk område. Antallet er derfor 186 (364).

Satellit: 40 (56). 
Danske miljøfly: 13 (43). 
Civile fly: 5 (20). 
Militære fly: 4 (5). 
Civile skibe: 33 (63). 
Observatører i land: 12 (36). 
Olieplatforme: 32 (79). 
Udenlandske miljømyndigheder: 43 (57). 
Militære skibe: 4 (4). 
Bunkerfartøjer:  (1).
 
Olieobservationsmeldinger fra miljøfly vises på kort 1.
Olieobservationsmeldinger fra satellit vises på kort 2.
Figur 1 viser olieobservationer fra danske miljøfly halvårligt fra år 2000.
Figur 2 viser olieobservationer fra satellit halvårligt fra år 2000.
Figur 3 viser grupperingen af anmeldere af olieobservationer for årene 2000/2001/2002/2003.
 
Antallet af oprettede OIL-OBS er steget med 30 % i forhold til andet halvår 2002 – og med 43 % for hele året.
 
Det skal bemærkes at der samtidig er sket en stigning i såvel antal af modtagne satellitbilleder (14 billeder) som OIL-OBS oprettet på baggrund af disse billeder (27 OIL-OBS).

Endvidere er der som følge af den stadige udbygning af samarbejde med vore nabolande sket en markant stigning i anmeldelser fra udenlandske miljømyndigheder. Denne stigning er på 30 anmeldelser set i forhold til andet halvår 2002. I den forbindelse kan nævnes at en aftale mellem tyske, svenske og danske myndigheder (SWEDENGER-aftalen) trådte i kraft 1. januar 2003. Aftalen omhandler bl.a. udveksling af informationer samt luftbåren havmiljøovervågning i Østersøen.
 
7. Gruppering af formodede olieobservationsmeldinger (årsag).
Der blev i perioden 1. juli – 31. december 2003 modtaget 186 (364) meldinger om olieobservationer ved SOK.
Disse meldinger deles op i seks grupper som følger:

Meldinger om oliespild fra installationerne i Nordsøen (platforme).
I alt modtaget 32 (79) meldinger. I samtlige tilfælde var der tale om små spildmængder, der umiddelbart blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning. 

Meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis.
I alt modtaget 9 (24) meldinger: 7 (20) grundstødninger, 1 (2) kollision og 1 (2) forlis. 

Meldinger om ilanddrevet olie.
I alt modtaget 4 (10) meldinger. 

Meldinger om observation af formodet olieplet.
I alt modtaget 126 (214) meldinger. 

Meldinger om olieudslip fra skibe.
I alt modtaget 15 (36) meldinger. 

Meldinger om overbunkring.
I alt modtaget 0 (1) melding.

OIL-OBS oprettet på baggrund af Grundstødninger/Kollisioner/Forlis vises på kort 3.
OIL-OBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie vises på kort 4.
Samtlige OIL-OBS oprettet i 2. halvår 2003 vises på kort 5.
Figur 4 viser gruppering af formodede olieobservationsmeldinger årene 2000/2001/2002/2003.
 
 
8. Kategorisering af olieobservationsmeldingerne.
De 186 (364) olieobservationsmeldinger fordelt efter kategori:

Let gasolie: Olie der ikke er bekæmpbar og som let fordamper, i alt 56 (110) meldinger.

Andre olietyper: En anden type olie end let gasolie, f.eks., crudeoil, i alt 41 (108) meldinger.

Andet, såsom strømskel, pollen, alger, tang, vandmænd o.s.v.: 13 (24) meldinger.

”Intet”: Intet blev fundet ved et senere forsøg på identificering, i alt 76 (122) meldinger.

Figur 5viser observationsmeldinger fordelt efter kategorier for årene 2000/2001/2002/2003.
 
9. Observationsmeldinger geografisk opdelt.

Nordsøen 80 (181) observationer.       
Kattegat og Bælterne 64 (128) observationer. 
Østersøen 42 (55) observationer.

Figur 6 viser olieobservationsmeldinger geografisk fordelt for årene 2000/2001/2002/2003.
 
10. Videre behandling af olieobservationsmeldingerne.
Ud af i alt 364 formodede olieobservationer i 2003 er der i SOK registreret 52 sager, som har givet anledning til videre behandling. 46 sager er færdigbehandlet i SOK og fremsendt til Forsvarskommandoen (FKO) til videre foranstaltning. 6 sager er under behandling i SOK med henblik på fremsendelse. Disse vil blive fremsendt, når SOK har ”pakket” sagerne m.h.t. beviser, modtagelse af port state kontrol rapporter, sammenligning af olieprøver og opgørelse af de enkelte sagers økonomiske konsekvenser.

I 18 tilfælde er der foretaget såkaldt ”Port State Control”, dvs. at SOK, via Søfartsstyrelsen, har anmodet om at der foretages en inspektion af et skib, der mistænkes for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb, og omfatter gennemgang af skibets papirer og udtagning af olieprøver fra skibets tanke.
 
11. Afslutning.
 
11.1. Som nævnt overtog Forsvaret fra 1. januar 2000 ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse indebærer bl.a., at Forsvaret kan udøve tilsyn over for skibe. Derfor indledtes 1. januar 2000 udførelse af rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab, indhold af oliejournal samt hvorvidt der anvendes lods. Alle opkald afsluttes med at minde skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.
 
I Juni 2000 iværksatte SOK en udvidelse af anråbsregimet, på grundlag af de indhøstede erfaringer, til også at omfatte anråb af skibe over 1000 GT på rejse via rute Tango, herunder primært:

Tankskibe.
Kemikalieskibe.
IMO klasse 7 skibe.
Ældre skibe.
Skibe der ikke tidligere har passeret gennem danske farvande.
Skibe der ansøger om tilladelse til ankring på dansk territorialfarvand.
Skibe med mistænkelig adfærd.
Skibe der indrapporteres via SHIPPOS og påtænker rejse via Sundet gennem Drogden gravede rende med en dybgang større end 6 meter.
 
Denne udvidelse skal ses på baggrund af SOK ønske om en mere synlig tilstedeværelse samt et ønske om at rette opmærksomheden mod skibe, der uanset formål udgør en risiko for havmiljøet i tilfælde af en ulykke (grundstødning, kollision).
 
Det skal anføres, at alle anråb gennemføres på civile maritime VHF kanaler, hvorved et stort antal skibe i området har mulighed for at lytte med.
 
Det er fortsat SOK vurdering, at disse anråb har en præventiv virkning, idet der ved den praktiske gennemførsel af anråbene kan registreres et øget kendskab til såvel søværnets tilstedeværelse som indholdet af oplysningerne.
 
11.2. Fu shan hai forlis ud for den bornholmske kyst
31. maj 2003 kolliderede den kinesiske Bulk Carrier FU SHAN HAI med det polske fragtskib GDYNIA. FU SHAN HAI sank ca. 8 timer efter kollisionen.

Ingen af de to skibe var tankskibe, men brændstoffet fra FU SHAN HAI medførte en større forurening af såvel danske som svenske farvande og kyster. Dette medførte, at samtlige miljøskibe med bekæmpelsesmateriel blev sendt til området, for at deltage i operationen. Endvidere fik Danmark hjælp af i alt 5 svenske og 2 tyske miljøskibe. Yderligere deltog standby-skibe, helikoptere og landbaserede myndigheder fra Sverige og Danmark. Miljøskibenes indsats vurderes af SOK som meget tilfredsstillende.

Efter forliset beordrede de danske myndigheder FU SHAN HAI skibsreder til at bortfjerne den resterende del af olien fra skibets brændstoftanke, hvilket blev afsluttet 1. oktober 2003. Der er fortsat undersøgelser i gang for at konstatere, hvorvidt der er olie skjult i ”lommer” i skibets skrog og/eller last.
 
11.3. Antallet af oprettede OIL-OBS er steget med 30 % i forhold til andet halvår 2002 – og med 43 % for 2003 sammenholdt med 2002.
Når disse tal renses for ”meldinger om udslip fra installationer”, ”meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis” og ”ilanddrevet olie” fremkommer flg. tal (jfr. figur 7):
 
2000: 457 – (120 + 32 + 16)     = 289
2001: 332 – (65 + 37 + 12)  = 218
2002: 255 – (43 + 31 + 6)    = 175
2003: 364 – (79 + 24 + 10)   = 251
 
Stigningen fra 2002 til 2003 skal sammenholdes med det forøgede antal anmeldelser fra såvel satellit som udenlandske miljømyndigheder (som nævnt under pkt. 6).
 
11.4. SOK skal afslutningsvis anføre, at den umiddelbare stigning på 109 anmeldelser om formodede olieobservationer, vurderes at have flere årsager end de allerede anførte. Blandt disse skal nævnes:

Vejrforholdene har, specielt i 1. halvår 2003, været optimale for observationer af formodede forureninger fra miljøfly, satellit samt for enheder til søs. 

En generelt større opmærksomhed over for forureninger i almindelighed. 

Den øgede skibstrafik gennem de danske farvande.

SOK er opmærksom på den markante stigning i 2003 og vil følge udviklingen fremover. SOK skal samtidig påpege, at det statistiske materiale endnu kun bygger på få års observationer, og der kan derfor være tale om en naturlig statistisk variation.

sign.
KURT BIRGER JENSEN