1. INDLEDNING
Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) halvårsrapport angående olieobservationer og forureningsbekæmpelser i danske farvande for 2. halvår 2004. Rapporten inkluderer relevante oversigtskort og statistiske oplysninger ligesom rapporten inkluderer en summering af henholdsvis tallene for første halvårsrapport og denne rapport. Tallene i parentes angiver således tallet for hele året. 
 
2. ANSVAR OG UDFØRELSE

2.1. 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af Søværnets Operative Kommando og indebærer bl.a., at Forsvaret fremover vil kunne udøve tilsyn og om nødvendigt gennemføre indgreb over for skibe med henblik på at forebygge eller standse mulig eller igangværende forurening. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 blev der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning.
 
2.2. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Landbrugs-, Fiskeri- og Føde-vareministeriets redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Helikoptertjeneste og/eller fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende konstatering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål ombord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes dette udstyr ombord. Ved forureningsbekæmpelser anvendes søværnets miljøskibe, der er specielt udrustet til at inddæmme og derefter oprense oliespildet.

3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER
Meldinger om formodede olieobservationer (OIL-OBS) tilgår SOK fra den statslige havmiljømæssige flyovervågning og som supplement til denne fra satellit. Yderligere modtages meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis, idet sådanne kan medføre olieudslip. Endelig modtager SOK meldinger om formodede olieobservationer fra observatører i land, fra civile fly og fra udenlandske miljømyndigheder.
Det skal bemærkes, at en OIL-OBS således ikke nødvendigvis er ensbetydende med en forurening. Ligeledes er en eventuel stigning i antallet af OIL-OBS ikke nødvendigvis ensbetydende med, at (hav-)miljøet får det værre, men kan også opfattes som et udtryk for en større opmærksomhed overfor mulige forureninger.
I denne forbindelse henvises til pkt. 13.3., hvor der redegøres for antallet af bekræftede olieobservationer, der må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande.

4. FLYOVERVÅGNING
Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2. halvår 2004 gennemført med 296 (503) jettimer med fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). Det politiske krav er 500 timer i årets løb. Den flybårne overvågning skal udføres jævnt fordelt over året.
 
Til ovennævnte politiske krav skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet ved anvendelse af flyvevåbnets afvisningsberedskab (F-16) med 2 timer 31 minutter (13 timer 16 minutter), redningshelikoptere (S-61) med 24 timer 35 minutter (73 timer 20 minutter). Søværnets LYNX helikoptere har i forbindelse med rekognosceringsflyvninger foretaget havmiljøovervågning med 70 timer 40 minutter (88 timer 10 minutter). Ovenstående flyvninger gennemføres i Forsvarets regi, men indgår ikke direkte i det statslige miljøberedskab og indgår derfor heller ikke i det statistiske materiale.

5. SATELLITOBSERVATIONER

5.1. Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Tromsø Satellit Station, Norge, nu Kongsberg Satellite Services.

5.2. Der er i 2. halvår 2004 modtaget 51 (99) satellitbilleder. 28 (54) af billederne viste, at der i det dækkede område intet var observeret. De resterende 23 (45) billeder viste i alt 65 (132) formodede oliespild. 37 (87) af de formodede oliespild var på dansk EEZ.
1 (1) formodet oliespild blev identificeret som bestående af mindre klumper under opløsning.
9 (18) formodede oliespild blev investigeret som en ikke bekæmpbar olieplet, d.v.s. at den investigerede olieplet bestod af et tyndt lag olie, eller at indsættelse af bekæmpelsesmateriel ikke var formålstjenlig, idet pletten antagelig ville være forsvundet, inden bekæmpelsesmateriellet nåede frem.
 
27 (68) formodede oliespild var enten fordampet, inden de kunne identificeres, eller observationerne bestod af andre påvirkninger på havoverfladen, såsom strømskel, stillestående vand o. lign.

Satellitobservationerne gav anledning til oprettelse af i alt 29 (57) olieobservationer (OIL-OBS).

Af de 28 (45) formodede oliespild, som var udenfor dansk EEZ, var henholdsvis 6 på tysk, 11 på norsk, 3 på polsk  og 8 på svensk område. Informationerne blev videregivet til de respektive lande.

6. OPRETTEDE OIL-OBS PÅ ANMELDERE
OIL-OBS oprettes på baggrund af indkommende rapporter fra forskellige kilder og opdeles i 10 grupper som anført herunder. Efter anmelderen er anført antallet af anmeldelser, der har ført til oprettelse af en mulig forureningssag.
I alt blev der modtaget 255 (455) anmeldelser, der er fordelt efter anmelder som følger:

• Satellit: 29 (57)
• Danske miljøfly: 47 (80)
• Civile fly:  12 (24)
• Militære fly: 5 (10)
• Civile skibe: 39 (72)
• Observatører i land: 24  (40)
• Olieplatforme:  32 (58)
• Udenlandske miljømyndigheder: 62 (96)
• Militære skibe: 5 (18)
• Bunkerfartøjer: 0.

Kort 1 viser olieobservationsmeldinger fra miljøfly.
Kort 2 viser olieobservationsmeldinger fra satellit.
Figur 1 viser olieobservationer fra danske miljøfly halvårligt fra år 2001.
Figur 2 viser olieobservationer fra satellit halvårligt fra år 2001.
Figur 3viser grupperingen af anmeldere til olieobservationer fra årene 2001/2002/2003/2004.

Antallet af oprettede OIL-OBS er steget i forhold til andet halvår 2003. Stigningen er på 69 observationsmeldinger svarende til 37 %. For hele året 2004 er stigningen på 91 observationsmeldinger svarende til 25 %.
En stor del af stigningen kan tilskrives et forøget antal anmeldelser fra udenlandske miljømyndigheder, hvor bl.a. kystbevogtningen i Sverige har etableret satellitovervågning fra 1. maj 2004 samt forøget antallet af flyvetimer med miljøfly med ca. 1000 timer.

7. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG)
Der blev i perioden 1. juli – 31. december 2004 modtaget 255 meldinger om olieobservationer ved SOK.
Disse meldinger deles op i seks grupper som følger:

• Meldinger om oliespild i forbindelse med installationerne i Nordsøen (platforme).
I alt modtaget 43 (72) meldinger.

• Meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis.
I alt modtaget 21 (31) meldinger, heraf 13 (21) grundstødninger, 3 (5) kollisioner og 5 (5) forlis.

• Meldinger om ilanddrevet olie.
I alt modtaget 4 (10) meldinger.

• Meldinger om observation af olieplet.
I alt modtaget 169 (299) meldinger.

• Meldinger om olieudslip fra skibe.
I alt modtaget 17 (42) meldinger.

• Meldinger om overbunkring.
I alt modtaget 1 (1) melding.

Kort 3 viser OIL-OBS oprettet på baggrund af Grundstødninger/Kollisioner/Forlis.
Kort 4 viser OIL-OBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie.
Kort 5 viser samtlige OIL-OBS oprettet i 2. halvår 2004.
Figur 4 viser gruppering af formodede olieobservationsmeldinger (årsag) for årene 2001/2002/2003/2004.

7.1 I forbindelse med oliespild fra platforme skal det nævnes, at der i samtlige tilfælde var tale om små spildmængder, der umiddelbart blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning.
Det skal endvidere nævnes, at platforme har tilladelse til lovligt at udlede en vis mængde olie i forbindelse med udledning af produktionsvand (denne mængde er i dag 40 mg/l og forventes reduceret til 30 mg/l ved udgangen af 2006).
Dette forhold gør, at der vil kunne oprettes OIL-OBS, hvor årsagen anføres til ”udslip fra platform” og anmelderen f.eks. anføres til ”Miljøfly”. Dette er således (jf. bemærkninger om OIL-OBS i pkt. 3) ikke nødvendigvis ensbetydende med, at platformen ikke har overholdt sin anmeldelsespligt, idet såvel et miljøfly som en satellit kan give indikation af små oliemængder, der kan ligge indenfor den lovlige udledning fra platformen.

8. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
De 255 olieobservationsmeldinger fordelt efter kategori:

• ”Let gasolie”: Olie der ikke er bekæmpbar og som let fordamper, i alt 77 (140) meldinger.

• ”Andre olietyper”: En anden type olie end let gasolie, f.eks., crude oil, i alt 52 (94) meldinger.

• ”Andet”: Strømskel, pollen, alger, tang, vandmænd osv.: 20 (33) meldinger.

• ”Intet”: Intet blev fundet ved et senere forsøg på identificering, i alt 79 (135) meldinger.

• ”Ej identificeret”: En observation hvor der ikke var ressourcer til rådighed til at be- eller afkræfte, hvorvidt der var reelt var tale om olie. Som eksempel herpå kan nævnes en melding fra satellit, hvor der meldes 3 mulige olieobservationer i Nordsøen; 2 med høj sandsynlighed og 1 med lav. Den sidste vil i tilfælde af mangel på ressourcer blive rubriceret som ”Ej identificeret”. I alt 27 (53) meldinger.

Det skal bemærkes, at sidstnævnte kategori først blev inddraget i 2. halvårsrapport 2003, hvorfor der på Figur 5 ses, at der ikke tidligere har været meldinger i denne kategori. I de foregående år vil olieobservationsmeldinger, der nu hører til denne kategori, være inde-holdt i kategorien ”Intet fundet”.

Figur 5 viser observationsmeldinger fordelt på kategorier for årene 2001/2002/2003/2004.

9. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT
De 255 olieobservationsmeldinger fordelt efter observationsområde:

• Nordsøen 125 (222) observationer. 
• Kattegat og Bælterne 84 (151) observationer.
• Østersøen 46 (82) observationer.

Figur 6 viser olieobservationsmeldinger geografisk fordelt for årene 2001/2002/2003/2004.

9.1 Observationer i hele Nordsøen indrapporteres i henhold til Bonn-aftalen, og observationer i Østersøen i henhold til Helsinki-konventionen. For det totale antal observationer i de nævnte områder henvises til:
www.bonnagreement.org og www.helcom.fi.
Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede obser-vationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly.

10. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
Ud af i alt 455 formodede olieobservationer i 2004 er der i SOK registreret 70 sager, som har givet anledning til videre behandling. 45 sager er færdigbehandlet i SOK og fremsendt til FKO til videre foranstaltning. 25 sager er under behandling i SOK med henblik på fremsendelse. Disse vil blive fremsendt, når SOK har ”pakket” sagerne m.h.t. beviser, modtagelse af port state kontrol rapporter, sammenligning af olieprøver og opgørelse af de enkelte sagers økonomiske konsekvenser.
I 22 tilfælde er der foretaget såkaldt ”Port State Control”, dvs. at SOK, via Søfartsstyrelsen, har anmodet om at der foretages en inspektion af et skib, der mistænkes for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb, og omfatter gennemgang af skibets papirer og udtagning af olieprøver fra skibets tanke.

11. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM

11.1. I de senere år har SOK kunnet konstatere en markant stigning i antallet af ovennævnte overførsler, der i det daglige benævnes STS-operationer, hvilket er afledt af det engelske ”Ship-to-Ship”.
Sådanne operationer udføres som regel på grund af dybgangsrestriktioner i havne eller ved passage af danske farvande. Et typisk tankskib på 300.000 tons vil fuldt lastet have en dybgang på over 20 meter, hvilket er for meget ved passage af Storebælt. Denne ”problematik” kan omgås ved at ankre det store skib op i det nordlige Kattegat, hvor der er tilstrækkelig vanddybde for alle skibe. Herefter lader man et antal mindre skibe ”fylde det store skib op”.
Ud af de 10 største skibe, der passerede Storebælt i 2004, var de 9 således på vej til STS-operationer ud for Frederikshavn og Skagen.

11.2. Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor området udstedt en bekendtgørelse (BEK NR 337 af 2003-05-12), hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må finde sted.
På baggrund af disse informationer har SOK registreret følgende for hele året 2004:

• Antal operationer:  59
• Omladet mængde:  3,4 millioner tons

11.3. SOK har i 2004 konstateret ét mindre olieudslip i forbindelse med en STS-operation.

12. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER
Der er i 2004 ikke blevet iværksat deciderede bekæmpelses- eller oprydningsoperationer. Søværnets miljøskibe har dog været indsat adskillige gange, hvoraf skal nævnes:

• Uddybningsfartøjet ”THOR R kollision, forlis og efterfølgende hævning i Grådyb ud for Esbjerg.

• I forbindelse med i alt 21 grundstødninger i danske farvande har miljøskibene væ-ret alarmeret for at tilse, at der ikke opstod forurening ved den efterfølgende flot-bringning. Disse opgaver har haft en samlet varighed på mere end 40 døgn.

13. AFSLUTNING

13.1. Som nævnt overtog Forsvaret fra 1. januar 2000 ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse indebærer bl.a., at Forsvaret kan udøve tilsyn over for skibe. Derfor indledtes 1. januar 2000 udførelse af rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at minde skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.

I juni 2000 iværksatte SOK en udvidelse af anråbsregimet, på grundlag af de indhøstede erfaringer, til også at omfatte anråb af skibe over 1000 GT på rejse via rute Tango, herunder primært:

Tankskibe.
Kemikalieskibe.
IMO klasse 7 skibe (transport af nukleare stoffer).
Ældre skibe.
Skibe, der ikke tidligere har passeret gennem danske farvande.
Skibe, der ønsker at ankre på dansk territorialfarvand.
Skibe med mistænkelig adfærd.
Skibe, der indrapporteres via SHIPPOS og påtænker rejse via Sundet gennem Drogden gravede Rende med en dybgang større end 6 meter.

Denne udvidelse skal ses på baggrund af SOK ønske om en mere synlig tilstedeværelse samt et ønske om at rette opmærksomheden mod skibe, der uanset formål udgør en risiko for havmiljøet i tilfælde af en ulykke (grundstødning, kollision).

Det skal anføres, at alle anråb gennemføres på civile maritime VHF kanaler, hvorved et stort antal skibe i området har mulighed for at lytte med.

Det er fortsat SOK vurdering, at disse anråb har en præventiv virkning, idet der ved den praktiske gennemførsel af anråbene kan registreres et øget kendskab til såvel søværnets tilstedeværelse som indholdet af oplysningerne.

13.2. Antallet af oprettede OIL-OBS er i 2. halvår 2004 steget med 69 observationsmeldinger svarende til 37 %. For hele året 2004 er stigningen på 91 observationsmeldinger svarende til 25 %.

13.3. Hvis man i stedet for at foretage en vurdering ud fra antallet af oprettede OIL-OBS foretager samme vurdering ud fra antallet af observationer, hvor det er bekræftet, at der var tale om olie, ser tallene for årene 2001 til 2004 således ud:
(Tallene er fremkommet ved at summere tallene for ”let gasolie” og ”andre olietyper” og derefter rense tallene for ”meldinger om udslip fra installationer” og ”ilanddrevet olie”)
2001: 97+101 – (65+12) =  121
2002: 68+52 – (43+6) = 71
2003: 110+108 – (79+10) =  129
2004: 140+94 – (72+10) =  152

Ovenstående tal er således udtryk for de konstaterede forureninger, der må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande.
Ved betragtning af disse tal ses en markant stigning for 2004, hvor der ellers (bortset fra 2002), har været tale om nogenlunde ens tal.

Figur 7 viser udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk.

13.4. SOK skal afslutningsvis anføre, at der ikke kan gives en entydig forklaring på stigningen i såvel anmeldelser som konstaterede forureninger, men der er flere forhold, der gør sig gældende. Blandt disse kan nævnes:

• En generelt større opmærksomhed over for forureninger i almindelighed.

• En stadig mere effektiv overvågning af de danske farvande – ikke mindst som følge af en stadig udbygning af samarbejdet med vores nabolande.

Det kan heller ikke udelukkes, at det faktum, at andre europæiske lande har indført en meget restriktiv politik (”nul-tolerance”) og meget store bødekrav for overtrædelser, kan have medvirket til at ”flytte problemet til andre farvande”, hvor det populært sagt er billigere at foretage ulovlige olieudledninger, idet bøderne her vil være mindre.

SOK er opmærksom på stigningen og vil nøje følge udviklingen fremover.
Derudover er der allerede, bl.a. i samarbejde med landene i såvel Østersøen som Nordsøen, taget tiltag til en revurdering af den samlede flybaserede havmiljøovervågning.

Sign.
KURT BIRGER JENSEN