1. INDLEDNING
Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) 1. halvårsrapport 2005. Der henvises i rapporten til relevante kort og statistiske oplysninger. 
 
2. ANSVAR OG UDFØRELSE

2.1. 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af Søværnets Operative Kommando og indebærer bl.a., at Forsvaret fremover vil kunne udøve tilsyn og om nødvendigt gennemføre indgreb over for skibe med henblik på at forebygge eller standse mulig eller igangværende forurening. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 blev der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning.
 
2.2. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, Toldvæsenets og Marinehjemmeværnets fartøjer, Landbrugs-, Fiskeri- og Fødevareministeriets redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Helikoptertjeneste og/eller fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende konstatering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål ombord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes dette udstyr ombord. Ved forureningsbekæmpelser anvendes søværnets miljøskibe, der er specielt udrustet til at inddæmme og derefter oprense oliespildet.

3. FLYOVERVÅGNING
Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 1. halvår 2005 gennemført med 233 jettimer med fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). Det politiske krav er 500 timer i årets løb. Den flybårne overvågning skal udføres jævnt fordelt over året.
 
Udover ovennævnte politiske krav, skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet ved anvendelse af flyvevåbnets afvisningsberedskab (F-16) med 2 timer 00 minutter, redningshelikoptere (S-61) med 41 timer 55 minutter. Søværnets LYNX helikoptere har i forbindelse med rekognosceringsflyvninger foretaget havmiljøovervågning med 42 timer 00 minutter. Ovenstående flyvninger gennemføres i Forsvarets regi, men indgår ikke direkte i det statslige miljøberedskab og indgår derfor heller ikke i det statistiske materiale.

4. SATELLITOBSERVATIONER

4.1. Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Tromsø Satellit Station, Norge, nu Kongsberg Satellite Services.

4.2. Der er i 1. halvår 2005 modtaget 53 satellitbilleder. 37 af billederne viste, at der i det dækkede område intet var observeret. De resterende 16 billeder viste i alt 55 formodede oliespild. 35 af de formodede oliespild var på dansk EEZ.
16 formodede oliespild blev investigeret som en ikke bekæmpbar olieplet, d.v.s. at den investigerede olieplet bestod af et tyndt lag olie, eller at indsættelse af bekæmpelsesmateriel ikke var formålstjenlig, idet pletten antagelig ville være forsvundet, inden bekæmpelsesmateriellet nåede frem.
 
19 formodede oliespild var enten fordampet, inden de kunne identificeres, eller observationerne bestod af andre påvirkninger på havoverfladen, såsom strømskel, stillestående vand o. lign.

Satellitobservationerne gav anledning til oprettelse af i alt 28 olieobservationer (OIL-OBS).

Af de 20 formodede oliespild, som var udenfor dansk EEZ, var henholdsvis 6 på norsk, 7 på tysk, 2 på polsk, 1 på engelsk og 4 på svensk område. Informationerne blev videregivet til de respektive lande.

5. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER
Meldinger om formodede OIL-OBS tilgår SOK fra den statslige havmiljømæssige flyovervågning og som supplement til denne fra satellit. Yderligere modtages meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis, idet sådanne kan medføre olieudslip. Endelig modtager SOK formodede olieobservationsmeldinger fra observatører i land, fra civile fly og fra udenlandske miljømyndigheder.

6. OPRETTEDE OIL-OBS PÅ ANMELDERE
OIL-OBS oprettes på baggrund af indkommende rapporter fra forskellige kilder og opdeles i 10 grupper som anført herunder. Efter anmelderen er anført antallet af anmeldelser, der har ført til oprettelse af en mulig forureningssag.
Det skal bemærkes, at en OIL-OBS således ikke nødvendigvis er ensbetydende med en forurening. Ligeledes er en eventuel stigning i antallet af OIL-OBS ikke nødvendigvis ensbetydende med, at (hav-)miljøet får det værre, men kan også opfattes som et udtryk for en større opmærksomhed overfor mulige forureninger.

I alt blev der modtaget 191 anmeldelser, der er fordelt efter anmelder som følger:

• Satellit: 28.
• Danske miljøfly: 17.
• Civile fly: 9.
• Militære fly: 6.
• Civile skibe: 30.
• Observatører i land: 27.
• Olieplatforme: 15.
• Udenlandske miljømyndigheder: 55.
• Militære skibe: 4.

Kort 1 viser olieobservationsmeldinger fra miljøfly.
Kort 2 viser olieobservationsmeldinger fra satellit.
Figur 1 viser olieobservationer fra danske miljøfly halvårligt fra år 2002.
Figur 2 viser olieobservationer fra satellit halvårligt fra år 2002.
Figur 3 viser grupperingen af anmeldere til olieobservationer fra 1. halvår 2002/2003/2004/2005.
Det ses af figur 3, at den fortsatte stigning i antallet af anmeldelser fra udenlandske miljømyndigheder nu har medført, at mere end hver fjerde anmeldelse kommer fra denne gruppe.

Det kan konstateres et mindre fald i antallet af oprettede OIL-OBS i første halvår af 2005 i forhold til første halvår 2004. Faldet er på 9 observationsmeldinger svarende til ca.5 %.

7. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG)
Der blev i perioden 1. januar – 30. juni 2005 modtaget 191 meldinger om olieobservationer ved SOK.
Disse meldinger deles op i seks grupper som følger:

• Meldinger om oliespild i forbindelse med installationerne i Nordsøen (platforme).
I alt modtaget 30 meldinger.

• Meldinger om skibsuheld (f.eks. grundstødninger).
I alt modtaget 22 meldinger, heraf 14 grundstødninger, 3 kollisioner, 1 forlis samt 4 andre skibsuheld.

• Meldinger om ilanddrevet olie.
I alt modtaget 7 meldinger.

• Meldinger om observation af olieplet.
I alt modtaget 115 meldinger.

• Meldinger om olieudslip fra skibe.
I alt modtaget 15 meldinger.

• Meldinger om overbunkring.
I alt modtaget 2 meldinger.

Kort 3 viser OIL-OBS oprettet på baggrund af Grundstødninger/Kollisioner/Forlis.
Kort 4 viser OIL-OBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie.
Kort 5 viser samtlige OIL-OBS oprettet i 1. halvår 2005.
Figur 4 viser gruppering af formodede olieobservationsmeldinger (årsag) for 1. halvår 2002/2003/2004/2005.

7.1 I forbindelse med oliespild fra platforme skal det nævnes, at der i samtlige tilfælde var tale om små spildmængder, der umiddelbart blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning.
Det skal endvidere nævnes, at platforme har tilladelse til lovligt at udlede en vis mængde olie i forbindelse med udledning af produktionsvand (denne mængde er i dag 40 mg/l og forventes reduceret til 30 mg/l ved udgangen af 2006).
Dette forhold gør, at der vil kunne oprettes OIL-OBS, hvor årsagen anføres til ”udslip fra platform” og anmelderen f.eks. anføres til ”Miljøfly”. Dette er således (jf. bemærkninger om OIL-OBS i pkt. 6) ikke nødvendigvis ensbetydende med, at platformen ikke har overholdt sin anmeldelsespligt, idet såvel et miljøfly som en satellit kan give indikation af små oliemængder, der kan ligge indenfor den lovlige udledning fra platformen.

8. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
De 191 olieobservationsmeldinger fordelt efter kategori:

• ”Let gasolie”: Olie der ikke er bekæmpbar og som let fordamper, i alt 68 meldinger.

• ”Andre olietyper”: En anden type olie end let gasolie, f.eks., crudeoil, i alt 44 meldinger.

• ”Andet”, Strømskel, pollen, alger, tang, is, o.s.v.: i alt 11 meldinger.

• ”Intet”: Intet blev fundet ved et senere forsøg på identificering, i alt 57 meldinger.

• ”Ej identificeret”: En observation hvor der ikke var ressourcer til rådighed til at be- eller afkræfte, hvorvidt der var reelt var tale om olie.: i alt 11 meldinger.

Det skal bemærkes, at sidstnævnte kategori først blev inddraget i 2. halvårsrapport 2003, hvorfor der på figur 5 ses, at der ikke tidligere har været meldinger i denne kategori. I de foregående år vil olieobservationsmeldinger, der nu hører til denne kategori, være inde-holdt i kategorien ”Intet fundet”.

Figur 5 viser observationsmeldinger fordelt på kategorier for 1. halvår 2002/2003/2004/2005.

9. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT
De 191 olieobservationsmeldinger fordelt efter observationsområde:

• Nordsøen 68 observationer. 
• Kattegat og Bælterne 85 observationer.
• Østersøen 38 observationer.

Figur 6 viser olieobservationsmeldinger geografisk fordelt 1. halvår 2002/2003/2004/2005.

9.1 Observationer i hele Nordsøen indrapporteres i henhold til Bonn-aftalen, og observationer i Østersøen i henhold til Helsinki-konventionen. For det totale antal observationer i de nævnte områder henvises til:
www.bonnagreement.org og www.helcom.fi.

Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly.

10. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
Ud af i alt 191 formodede olieobservationer i 1. halvår 2005 er der i SOK registreret 21 sager, som har givet anledning til videre behandling. 19 sager er færdigbehandlet i SOK og fremsendt til FKO til videre foranstaltning. 2 sager er under behandling i SOK med henblik på fremsendelse. Disse vil blive fremsendt, når SOK har ”pakket” sagerne m.h.t. beviser, modtagelse af port state kontrol rapporter, sammenligning af olieprøver og opgørelse af de enkelte sagers økonomiske konsekvenser.

I 2 tilfælde er der foretaget såkaldt ”Port State Control”, dvs. at SOK, via Søfartsstyrelsen, har anmodet om at der foretages en inspektion af et skib, der mistænkes for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb, og omfatter gennemgang af skibets papirer og udtagning af olieprøver fra skibets tanke.

11. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM

11.1. I de senere år har SOK kunnet konstatere en markant stigning i antallet af ovennævnte overførsler, der i det daglige benævnes STS-operationer, hvilket er afledt af det engelske ”Ship-to-Ship”.
Sådanne operationer udføres som regel på grund af dybgangsrestriktioner i havne eller ved passage af danske farvande. Et typisk tankskib på 300.000 tons vil fuldt lastet have en dybgang på over 20 meter, hvilket er for meget ved passage af Storebælt. Denne ”problematik” kan omgås ved at ankre det store skib op i det nordlige Kattegat, hvor der er til-strækkelig vanddybde for alle skibe. Herefter lader man et antal mindre skibe ”fylde det store skib op”.

11.2. Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor området udstedt en bekendtgørelse (BEK NR 337 af 2003-05-12), hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informe-res før en overførsel må finde sted.
På baggrund af disse informationer har SOK registreret følgende for perioden 1. januar – 30. juni 2005:

• Antal operationer:  28
• Omladet mængde:  1,6 millioner tons

Størstedelen af omladningerne fandt sted ud for Frederikshavn eller på Kalundborg Fjord.

12. BEKÆMPELSESOPERATIONER
Der blev i første halvår iværksat 1 oprydningsoperation, som følge af et skibsuheld i Storebælt, idet den udledte oliemængde vurderedes bekæmpbar. Da miljøfartøjerne ankom til området, var forureningen imidlertid så meget under opløsning, at opsamling ikke længere var mulig. I operationen deltog ud over søværnets egne enheder også civile enheder samt myndigheder i land.

13. AFSLUTNING
13.1. Som nævnt overtog Forsvaret fra 1. januar 2000 ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse indebærer bl.a., at Forsvaret kan udøve tilsyn over for skibe. Derfor indledtes 1. januar 2000 udførelse af rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at minde skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.

Det er fortsat SOK vurdering, at disse anråb har en præventiv virkning, idet der ved den praktiske gennemførsel af anråbene kan registreres et øget kendskab til såvel søværnets tilstedeværelse som indholdet af oplysningerne.

13.2. Antallet af oprettede OIL-OBS er i 1. halvår 2005 faldet med 9 olieobservationsmel-dinger svarende til ca. 5% i forhold til 1. halvår 2004.
Ved at rense de tilsvarende tal for 1. halvår fra årene 2001 til 2005 for ”meldinger om ud-slip fra installationer”, ”meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis” og ”ilanddrevet olie” fås følgende tal:

2001: 173 – (34 + 17 + 5) = 117
2002: 113 – (17 + 11 + 5) = 80
2003: 178 – (47 + 15 + 6) = 110
2004: 200 – (30 + 10 + 6) = 154
2005: 191 – (30 + 22 + 7) = 132

13.3. Hvis man i stedet for at foretage en vurdering ud fra antallet af oprettede OIL-OBS foretager samme vurdering ud fra antallet af observationer, hvor det er bekræftet, at der var tale om olie, ser tallene for første halvår således ud:

(Tallene er fremkommet ved at summere tallene for ”let gasolie” og ”andre olietyper” og derefter rense tallene for ”meldinger om udslip fra installationer” og ”ilanddrevet olie”)

2001: 66 + 52 – (34+5) = 79
2002: 35 + 22 – (17+5) = 35
2003: 54 + 67 – (47+6) = 68
2004: 63 + 42 – (30+6) = 69
2005: 68 + 44 – (30+7) = 75

Ovenstående tal er således udtryk for de forureninger, der konstateres på havet, og som må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande.
Ved betragtning af disse tal ses, bortset fra 1. halvår 2002, at tallene er nogenlunde ens, hvilket vil sige ca. 70 til 80 observationer.

Figur 7 viser udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk.

13.4. SOK skal afslutningsvis anføre, at det umiddelbare fald på 9 anmeldelser om formodede olieobservationer er så lille, at der kan være tale om en naturlig statistisk variation – ikke mindst da det statistiske materiale endnu kun bygger på få års observationer.

Sign.
NILS CHRISTIAN WANG