Søværnets Operative kommando (SOK) har til opgave at forebygge eller mindske eventuel olieforurenings skadevirkninger på havmiljøet, naturen og de rekreative områder ved kyster og strande.
Den civile overvågning fra lystsejlere og erhvervssejlere er et vigtigt supplement til SOKs egen overvågning fra skibe, fly og satellitter. Erhvervet har ganske enkelt pligt til at indberette, hvis der observeres olie eller kemikalier i danske farvande. Vi er naturligvis taknemmelige, hvis du som privatperson, er med til gøre overvågningen endnu mere effektiv.
Til det formål har SOK oprettet den direkte døgnlinje 89 43 30 99, hvor vi altid er klar til at høre om dine olieobservationer. Vagthavende modtager, vurderer og prioriterer din melding og beslutter, om der skal sendes et skib eller et overvågningsfly til området for at bekræfte og vurdere forureningen.
Læs mere om loven her