Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
14. marts 2010

Indholdsområde

 
Aktivitetsoversigt, Nordatlanten 

Grønland og Færøerne, kortHver eneste dag året rundt er der 3-4 danske orlogsskibe på arbejde ved Grønland og Færøerne. De har til opgave bl.a. at hævde Danmarks suverænitet, gennemføre fiskeriinspektion, lave søredning, og udøve politimyndighed til søs. Alt sammen baseret på farvandsovervågning igennem tilstedeværelse.

For at kunne opretholde en konstant tilstedeværelse i Nordatlanten er der to besætninger til hvert skib. Hver besætning har typisk to måneders tjeneste ad gangen, mens skibet bliver i Nordatlanten i længere tid.

De er tre skibstyper, der fast opererer i Nordatlanten. De store inspektionsskibe af THETIS klassen, de mindre inspektionskuttere af AGDLEK klassen og de nye inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN klassen.

Inspektionsfartøjerne er planlagt til at afløse de aldrende inspektionskuttere. Se link i højre side.

Organisatorisk hører skibene hjemme under 1. eskadre, der har hjemme på Flådestation Frederikshavn. Se link i højre side.

Selve den operative kontrol af skibene i Nordatlanten ligger ved henholdsvis Grønlands Kommando og Færøernes Kommando, der lige som SOK er niveau II myndigheder direkte under Forsvarskommandoen. Se link i højre side. 

SlædeholdSlædepatruljens SIRIUS overvåger den ubeboede kyststrækning på ca. 2.100 km i fugleflugtslinie. Patruljeringen foregår med hundeslæde i vinterhalvåret og om sommeren ved besejling af de isfrie fjorde. Hertil kommer patruljering med fly og helikopter

Opgaverne er suverænitetshåndhævelse, og som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og fredningsbestemmelser i nationalparken, samt foretage overvågning af operationsområdet.

I sommerperioden besøger ca. 30 ekspeditioner Nationalparken, alle ekspeditioner har specielt søgt om tilladelse til at opholde sig i området, og bliver alle kontrolleret af SIRIUS.

Som støtte til videnskabelige undersøgelser, foretages dyreoptællinger og ringmærkning af fugle. Yderligere ydes hjælp til videnskabelige ekspeditioner i Nationalparken.