Indholdsområde
Hollandsk sejlskib sunket 73 sømil vest for Thyborøn
Iværksat
31-08-2011 23:08
Anmelder
Satellit systemet COSPAS SARSAT
Årsag
JRCC DK modtog en satellit alarm
Deltagere
JRCC Danmark, JRCC Stavanger, JRCC Den Helder, Maritimt Overvågningscenter Nord, Fiskekutteren ANDERS NEES af Thyborøn, redningsskibet NORDSØEN, Lyngby Radio samt politiet
Varighed
5 timer og 45 minutter
Hændelsesforløb
JRCC Danmark modtog via satellit systemet COSPAS SARSAT en nødmelding fra et hollandsk skib i Nordsøen vest for Thyborøn. JRCC Danmark begyndte i samarbejde med JRCC Den Helder og JRCC Stavanger at identificere og indhente oplysninger omkring det nødstedte skib. Samtidig modtog Lyngby Radio et opkald fra fiskekutteren ANDERS NEES som lå 73 sømil fra Thyborøn og havde samlet to personer op i god behold fra en redningsflåde. De to reddede personer kunne berette at de havde været ombord i deres hollandske sejlskib, og at der var gået ild i maskinrummet. I forbindelse med slukningen var der ligeledes vandindtrængen i maskinrummet, hvorefter de to personer, iøvrigt en far og søn, besluttede sig for at forlade skibet i en redningsflåde. I redningsflåden aktivirede de en såkaldt EPIRB som aktiverede satellitsystemet. De to hollandsk søfolk berettede overfor fiskekutteren ANDERS NEES at de har været ombord i redningsflåden i ca. to timer inden de blev opsamlet af ANDERS NEES. Den hollandske sejlbåd, der stadig var i brand sank klokken 23.50 ca 73 sm vest for Thyborøn på norsk område.
De to reddede personer har det efter omstændighederne godt. De er i løbet af natten blevet transporteret til Thyborøn havn af fiskekutteren ANDERS NEES, og er her til morgen blevet overdraget til myndighederne i land, som vil hjælpe dem tilbage til holland.
|
|