Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Ekstra Bladet har begæret aktindsigt 4. marts 2009 
Ekstra Bladet har begæret aktindsigt i dokumenter vedr. rejser og repræsentation 3 år tilbage for Forsvarschefen, Chefen for Forsvarsstaben, Chefen for Forsvarets Materieltjeneste og Chefen for Søværnets Operative Kommando. BESVARET
08-06-2009 - kl. 11:04
SOK svar 1
Forsvarskommandoen (FKO) har ved kopi af ref. underrettet Søværnets Operative Kommando (SOK) om, at du har begæret aktindsigt i en række af Forsvarets topchefers, herunder bl.a. kontreadmiral Nils Wang, tjenesterejser og repræsentationskonti mv. for de seneste tre år. FKO har samtidig anmodet SOK om at forestå besvarelse for så vidt angår kontreadmiral Nils Wang, som er chef for SOK.

SOK skal i den anledning oplyse dig om, at SOK har påbegyndt behandlingen af din aktindsigtsanmodning, som kan forventes besvaret omkring den 29. maj 2009.

Du kan klage over de afgørelser mv., som er indeholdt i denne skrivelse. En evt. klage skal sendes til Forsvarskommandoen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, 1434 København K. 


SOK svar 2

Søværnets Operative Kommando (SOK) oplyste ved ref. a om, at Forsvarskommandoen har anmodet SOK om at forestå besvarelse for så vidt angår den del af din anmodning om aktindsigt i en række af Forsvarets topchefers tjenesterejser og repræsentation for de seneste tre år, der vedrører chefen for Søværnets Operative Kommando (CH SOK).

SOK vedlægger på denne baggrund kopi af de omhandlede regninger og fakturaer fra perioden 6. marts 2006 – 6. marts 2009 som bilag 2 og bilag 4.

SOK har i forbindelse med sagsbehandlingen af aktindsigtsanmodningen udarbejdet en oversigt over dels CH SOK tjenesterejser, som relaterer sig til bilag 2, og dels en oversigt over CH SOK repræsentation, som relaterer sig til bilag 4. Disse oversigter, som vedlægges som bilag 1 og bilag 3, indeholder bl.a. angivelse af anledning.

Det følger af § 1 i ref. b., at SOK som betaling for de fotokopier, der er omfattet af denne besvarelse af din aktindsigtsbegæring, skal opkræve 10 kr. for første side og 1 kr. for de følgende sider. Da bilag 2 og bilag 4 indeholder i alt 1.034 stk. fotokopier, udgør betalingen derfor 1 x 10 kr. + 1.033 x 1 kr. = 1.043 kr. Forsvarets Regnskabstjeneste vil snarest sende faktura på dette beløb til Ekstra Bladet med oplysning om betalingsbetingelser.

Der kan klage s over de afgørelser mv., som er indeholdt i denne skrivelse. En eventuel klage skal sendes til Forsvarskommandoen, Postboks 2153, 1016 København K.

Spørgsmål vedrørende denne skrivelse, herunder de vedlagte bilag, kan rettes til chefen for Ledelsessekretariatet, kommandørkaptajn Mikael Bill, på telefon 89 43 30 05.

Ønsker du at læse yderligere om sagen - klik på nedenstående links:
Redegørelse til Forsvarskommandoen i anledning af aktindsigt i chefen for Søværnets tjenesterejser og repræsentation

Bilag 1 til redegørelse til Forsvarskommandoen i anledning af aktindsigt i chefen for Søværnets tjenesterejser og repræsentation

Bilag 2 til redegørelse til Forsvarskommandoen i anledning af aktindsigt i chefen for Søværnets tjenesterejser og repræsentation